Bedste program til slægtsforskning

Startet af A, 27 Jan 2012 - 22:51

Forrige emne - Næste emne

A

Hej Allesammen

Jeg er ny herinde, men har været igang med noget slægtsforskning i fritiden, men er gået i stå ved min tipoldemor, da jeg ikke kan finde ud af hvor hun er født og hvem hendes forældre er.

nu til mit egentlige spørgsmål, jeg leder efter et super godt program til forskning og udvikling af træet, jeg har kigget på "The Master Genealogist" og vil høre om hvad i syntes om det, jeg vil gerne have mulighed for at søge i databaser på nettet, og så mange så muligt, Det gør ikke noget det koster penge, jeg er bare ude efter noget af det bedste.

MVH Allan

Anne Marie Holck

#1
Du vil sandsynligvis få et svar på dit spørgsmål, der dækker alle de slægtsprogrammer, der findes på markedet. Derfor er mit råd: Se under rubrikken Værktøjer her på siden, der er samtlige programmer, der findes på det danske marked oplistet.

Prøv dig frem, mange af programmerne kan downloades gratis...

Held og lykke med slægtsforskningen i øvrigt :)

Vedr. din tipoldemor, har du evt. tjekket folketællingerne? Fra tællingerne i 1845 og fremefter er det angivet, hvor personerne er født...

Finn Frederiksen

Hej,
der findes mange programmer, og Slægt og data siden kan du finde en kort beskrivelse af de mest anvendte.

Valg af program vil altid være et spørgsmål om smag og behag - og behov. Et krav skal programmet dog opfylde: Det skal kunne importere og eksportere i GEDcom format, så men har mulighed for at dele filer med andre.

Jeg bruger selv The Master Genealogist (TMG), og synes det er et suverænt program, som jeg føler mig godt hjemme i. Der er forøvrigt lige blevet frigivet en ny version af programmet. Der er en rigitg god support på programmet og et brugerforum på programmets hjemmeside.

Family Tree Builder (FTB) er absolut værd at kigge på også, især med mulighed for at udgive slægtstræet på myheritage.com og dele det med andre. I dette program kan man lægge familiebilleder og "tagge" personer. En svaghed er flettefunktionen, hvor et eksisterende projekt skal flettes med et andet - her kan gå lang tid med efterfølgende oprydning i dubletter. Der findes et dansk brugerforum med god support.

Rigtig mange er glade for Legacy, og det bør også være med i overvejelserne.

Family Tree Maker (FTM) er også et meget udbredt program, som bruges af mange.

Jeg har også prøvet Brother's Keeper (BK), men på mig virker det gammeldags og som om programmet stadig et baseret på et gammelt DOS program fra 1980erne. Det har dog stadig mange tilfredse brugere.

Winfamily (WF) har haft en omtumlet tilværelse. Jeg startede med v6 for mange år siden og fandt programmet OK. Der er ikke meget tilbage af det gamle WF i de nyeste versioner. Og jeg ved ikke så meget om dets formåen.

Hilsen
Finn

Leif Thor Olsen

Hej Allan.

TMG er et af de sværeste programmer at gå i gang med, men det kan en masse. Begge udsagn er alment kendte.

Som andre har foreslået, så se på de programmer, der nævnes her i DIS FORUM og vælg det, du synes bedst om. Det er ikke forbudt senere at skifte, de data du har indtastet, kan du let overføre til et af de andre programmer. 

Mvh. Leif

Preben Koefoed

Hej Allan

En alternativ mulighed er som jeg gør:

Jeg laver det hele i Excel (for overskuelighedens skyld). Desuden har jeg 2 skærme - en til "træet" og en hvor jeg søger informationer. Så har man hele tiden et overblik over hvad og hvor det egentlig jeg er henne i søgningen. Man kan godt tabe tråden en gang imellem :-).

Hilsen Preben

Bjarne Møller

Hej

Prøv Legacy som jeg syntes er det bedste og med et godt forum.
Venlig Hilsen

Bjarne Møller 8220 Brabrand

Leif Thor Olsen

Hej.

Jeg er på det nærmeste ved at give Bjarne ret. I Genealogy Software Review rangeres Legacy og Family Tree Maker som de bedste programmer, men jeg synes begge er tunge at arbejde med og de er ufikse at se på. TMG er nr. 6 i rangeringen, det taber på "Ease of use".

Skulle jeg vælge i dag, ville jeg give Anetavle en chance, det er dansk, det kan hvad der skal til og man kan placere sine aner på danmarkskortet, og så ser programmet smukt ud.

Jeg har/har haft licens til alle progerammerne men bruger BK, der var det eneste program, jeg brød mig om, da jeg begyndte i 1989.

Mvh. Leif

Jette Sørensen

Hej.

Du skal være opmærksom på at anetavle ikke kan køre på windows 7. Jeg startede med det program og syntes det var godt, men så købte jeg ny pc og ja så kunne det ikke køre på den, det var lidt surt.
Nu har jeg så Legasy.
Hilsen Jette
hilsen jette
4440 mørkøv
www.jettesaner.dk

Jens Voigt

Hej Allen.

Jeg bruger PAF (Personal Ancestral File) som er et freeware program.
Kan hentes her http://www.familysearch.org/eng/paf/

Kan godt undre mig at det ikke er med i oversigten 2Værktøjer". Samtidig mangler der oplysninger om det er freeware, shareware eller payware.

Hilsen
Jens

Leif Thor Olsen

Hej Jens.

Udvikles PAF stadigvæk? Er Ancestral Quest ikke en del bedre?

Mvh. Leif

Anne Marie Holck

Citat fra: Leif Thor Olsen Dato 30 Jan 2012 - 15:44
Hej Jens.

Udvikles PAF stadigvæk? Er Ancestral Quest ikke en del bedre?

Mvh. Leif


Mig bekendt udvikles der ikke mere på PAF, Legacy er tænkt som det program, der skal overtage PAF-brugerne.

Jens Voigt

#11
Tror ikke der udvikles på det mere, men det virker fint og er gratis.

CitatLær Legacy at kende. Det mest omfattende og lette at bruge genealogi/familiehistorie software du kan købe.

og Ancestral Quest er heller ikke gratis.

Leif Thor Olsen


Du skulle prøve Legacy i den "skrabede" udgave, den er gratis.

Mvh. Leif

Anne Marie Holck

Citat fra: Jens Voigt Dato 30 Jan 2012 - 21:16
Tror ikke der udvikles på det mere, men det virker fint og er gratis.

CitatLær Legacy at kende. Det mest omfattende og lette at bruge genealogi/familiehistorie software du kan købe.

og Ancestral Quest er heller ikke gratis.

Legacys standardudgave er gratis og kan downloades herfra http://legacydansk.com/?page=downloadLegacy

Jens Voigt

Tak Anne Marie.
Vil kigge på det, selvom jeg er ganske tilfreds med PAF.

Jens Voigt

Citat fra: Leif Thor Olsen Dato 30 Jan 2012 - 23:12

Du skulle prøve Legacy i den "skrabede" udgave, den er gratis.

Mvh. Leif

Har nu prøvet og er enig, den er skrabet!
Bare det at man ikke får vist dødsdato uden at skulle vælge pro udgaven er lidt underkanten.
Ellers tak Leif  ;).

Blive hos PAF og Gramps på min Linux!

Christian Grøndberg

Citat fra: Jens Voigt Dato 31 Jan 2012 - 13:35
Blive hos PAF og Gramps på min Linux!
Ellers kunne du jo installere Gramps på din windowsmaskine også. Det kører fint.

Med venlig hilsen
Christian

Jens Voigt

Yup Christian, har testet  :). Meen foretrækker stadig PAF  ;).
Gramps leger jeg kun med.

Henning Pedersen

#18
Jeg ved ikke, om mit valg af program er det bedste, men jeg vil gerne fortælle om min oplevelse i går.

Min situation er den, at jeg er total nybegynder med hensyn til slægtsforskning. Men jeg er så heldig at være i besiddelse af en del slægtsoplysninger og -optegnelser fra mine forældre. Nu vil jeg så i gang med at registrere disse slægtsdata, så derfor skulle jeg i går tage beslutning om, hvilket program, jeg skulle vælge blandt alle de programmer, der findes.

For mig er det afgørende, at det skal være et program, som kan anvendes online på nettet, så mine slægtsdata kan deles med andre - og evt. flettes med andre brugeres slægtsdata, når der er personsammenfald. Afgørende er også, at det skal være muligt at give andre i familien adgang til familiens slægtsdata på nettet, så de har mulighed for at tilføje yderligere slægtsdata. Programmet skal også være rimelig fremtidssikret og fortsat kunne anvendes, den dag jeg ikke er mere.

Efter varme anbefalinger fra en god kontakt, tog jeg et kig på Brothers Keeper's hjemmeside, men lod det ligge indtil videre, fordi jeg umiddelbart var blevet mere fristet af MyHeritage.dk. Jeg downloadede derfor Family Tree Builder 6.0 - fordi jeg netop her blandt andet kunne se fordelen ved at kunne dele slægtstræ/-data online på www med andre brugere af MyHeritage.

Her må jeg lige indskyde, at jeg p.t. ikke ved noget om, hvorvidt andre programmer evt. har lignende muligheder? Hvis det er tilfældet, vil jeg meget gerne have respons på det.

Så begyndte jeg ellers at registrere mine første slægtsdata i FTB (online på www), og ret hurtig oplevede jeg fordelen ved at MyHeritage løbende undersøger, om der er personmatch (personsammenfald) med andre registrerede slægtstræ/-data. Det var der minsandten, da jeg havde registreret person nr. 10. (Jeg blev meget imponeret!)

Alt andet lige, så synes jeg, at det må være dét, det hele drejer sig om. At kunne dele slægtsdata med mange andre online på nettet - og dermed kunne drage nytte og glæde af hinandens slægtsdata - og have muligheden at kunne flette stamtræ/slægtsdata, hvis man ønsker det, i tilfælde af  personsammenfald (personmatch).
Venlig hilsen
Henning

Peter Bøjesen Jensen

Hej Henning

Godt, at du mener, at have fundet et program, som du mener passer dig.

Jeg ser dog også mange ulemper med, at andre kan gå ind og redigere i ens oplysninger. På den måde har man ikke selv styr på, hvilke oplysninger, der kodes. Om disse er korrekte og om kilderne holder.
Personligt, vil jeg ikke have andre til at kunne redigere i mine oplysninger og jeg vil selv have styr på, hvad der kodes ind.

Hilsen
Peter Bøjesen Jensen, 2650 Hvidovre
www.boejesen.dk

Anne Marie Holck

Gu' ved, om ham der startede denne tråd overhovedet har set alle vores gode, velmente råd...

Peter Bøjesen Jensen

Hej Anne Marie

Har selv tænkt samme tanke, og glemte helt at skrive noget om det i mit tidligere indlæg   :)
Hilsen
Peter Bøjesen Jensen, 2650 Hvidovre
www.boejesen.dk

Henning Pedersen

Citat fra: Peter Bøjesen Jensen Dato 01 Feb 2012 - 18:17
Jeg ser dog også mange ulemper med, at andre kan gå ind og redigere i ens oplysninger. På den måde har man ikke selv styr på, hvilke oplysninger, der kodes. Om disse er korrekte og om kilderne holder.
Personligt, vil jeg ikke have andre til at kunne redigere i mine oplysninger og jeg vil selv have styr på, hvad der kodes ind.
Hej Peter,

Indtil videre er det kun mig, der registrerer..  ;) Og når jeg om kort tid "åbner op" for familiemedlemmer, får de forbud mod at rette/redigere i "mine" oplysninger. (Men de må gerne give besked, hvis de finder oplysninger, der er forkerte). Til gengæld, forestiller jeg mig, at de skal have rettighed til at tilføje og redigere i de slægtsoplysninger/familiegrene, som de har direkte relationer til (deres børn og svigerfamilie). Det finder jeg naturligt, idet jeg ikke har helt samme lette adgang til disse oplysninger.

Jeg vil gerne, at nogen i familien tager over og fortsætter projektet, når jeg ikke er mere. Og det vil kun være dejligt, hvis opgaven bliver spredt på flere, og det måske går hen og bliver et fællesprojekt i familien  :)

     
Venlig hilsen
Henning

A

Hej Allesammen..

Tak for alle de gode svar.

Lige kort om hvad jeg bruger og har valgt ud fra det i skriver.

Lige nu bruger jeg en PHP løsning (phpgedview) som ligger på min egen webserver, jeg regner med at flytte mit data over i MyHeritage inden ret længe, da jeg syntes at søgefunktionen i omline databaser er rigtig godt, og som en skriver er der mulighed for at søge i alle de andres data, for at se om der er nogle som falder sammen..

Tusind tak for hjælpen.

Hilsen Allan

Leif Thor Olsen

Hej Henning og Allan og måske andre.

Prøv at søge på DIS-Norge
                             sleksprogram
                                      diskussjoner om slektsprogram
                                                og se tråden om netbaserede proggrammer.

Jeg tror, det vil give jer stof til eftertanke.

Mvh. Leif

Henning Pedersen

Hej Leif,

Tak for henvisningen til debattråd på DIS-Norge. Her findes flere interessante indlæg om netbaserede slægtsforskningsprogrammer. Der er åbenbart både fordele og ulemper ved de fleste programmer, så derfor er det godt og brugbart med erfaringsudveksling om de forskellige programmer.

Indtil videre er jeg fortsat godt tilfreds med MyHeritage Family Tree Builder. Det opfylder til fulde det behov, jeg har i dag.     
Venlig hilsen
Henning