Bestilling på Daisy af en faderskabssag ..

Startet af Lissa Pedersen, 27 Jan 2012 - 20:03

Forrige emne - Næste emne

Lissa Pedersen

Hej,

Jeg kan ikke rigtigt greje, hvad jeg skal bestille for at se en evt. faderskabssag hos politiet i København. Jeg har slået op i OJ-journalerne og har læst, at politiet sender en skrivelse tilbage ca. et år efter barnets fødsel, og hvor barnet er blevet bortadopteret (barnet blev bortadopteret en uges tid efter fødslen eller i hvert fald afleveret til adoptivforældrene), men .. er det en offentlig sag eller noget helt andet, jeg skal bestille? Har andre nogen erfaring med dette?

Der står sådan på Statens Arkiver:

Københavnske faderskabssager afgjort ved dom
Faderskabssager afgjort ved dom, blev i København afgjort af:

før 1845: Politiretten i København
1845-1919: Kriminal- og Politiretten i København
efter 1919: Københavns Byret


Hilsen Lissa

Jørgen Green

Hej Lisa

Du skal bestille OJ-sag fra Københavns Overpræsidiums arkiv på det journalnr. og år, som er angivet i OJ-journalen.

I OJ-sagen skulle gerne ligge skrivelsen fra politiet sammen med de øvrige dokumenter i sagen.

På Daisy skriver du:
Arkivskaber: København Overpræsidium
Arkivserie: OJ-sag

Efter du har trykt SØG så skal du bladre dig frem til det pågældende år og finde den kasse, som indeholder sagen med det pågældende journalnr.

Sagerne befinder sig på Rigsarkivet fjernarkiv, så der går 2-3 dage før ankomsten til arkivet.
Med venlig hilsen
Jørgen Green

PS. Vær venlig IKKE at bruge funktionen DIS-funktionen »Private meddelelser«, hvis du vil sende et privat mail. Send det til min e-mailadresse: green@grifo.dk

Lissa Pedersen

Hej Jørgen,

Du skal have mange tak for din hjælp! Jeg bestiller straks. Det er ikke altid lige nemt at vide, hvad det er, man skal bestille.

Lissa