Bygningsbeskrivelse - hvilket rum havde Mælkekælder og Jordkælder?

[Erik Pilgaard Vinther]

hej

Se venligst vedhæftede billede.

Det drejer sig om en bygningsbeskrivelse ifm. med en Taxationsforretning (kreditforening) i 1880, men et par ord driller. Det første må være en anden betegnelse for et køkken vil jeg tro, og den sidste passus må være en beskrivelse af bygningskonstruktionen?

I. Bygningerne.
a) Stuehus. 31 Alen lang, 14 Alen dyb, Grundmuret med Spaantag. Afgiver i alle henseender en særdeles god og hyggelig beboelse med gibset Værelser, ligesom og ?? med Mælkekjælder og Jordkjælder er hensigtsmæssig indrettet. Alt bygget i 1879.
b) Det vestre huus Egebindingsværk, indrettet til Vognport, Svinesti, Faaresti og Materialehus. Det er 15 fag, 11 Alen dyb.
c) Det søndre huus er Lade, 12 fag, 11 alen dyb, udvendig Kampesteen og indvendig Egebindingsværk med  Kjøre eller Gaard??
d) Det Østre huus 13 fag, 11 alen dyb af Kampesteen, indrettet til Heste og Kostald, Hakkelsehuus, Faaresti og Karlekammer.
Alle 3 udlænger er sammenbyggede og Straatækkede og omtrent nye.

Mvh
Erik

[vedhæfting slettet af admin]

[Inger Buchard]

Dete første ligner for mig Oecono..ien, men jeg kender ikke ordet som betegnelse for bryggers eller produktionsafsnit.
Det andet må være Kjøre- eller Gaardport

Inger

[John Hauerberg]

Det første kunne være Oeconomien (Husholdning, husførelse)

http://holbergordbog.dk/ordbog?aselect=Oeconomie&query=oec

Vh
John

[Thomas Kryhlmand]

Det vanskeligste af de to manglende ord handler om, hvad det var for en del af bygningen, der har mælkekælder og jordkælder.

Al sund fornuft siger vel, at det må dreje sig om køkkenregionerne. Når man så samtidig kan læse noget i retning af 'Øconomien', at det er noget lignende, der menes. Men jeg har ikke fundet støtte i noget leksikon eller i ODS for en teori om, at stedet, hvor en økonoma arbejder, kan hedde økonomi.

Til videre diskussion derfor dette forslag:

Bygningerne.
a) Stuehus. 31 Alen lang, 14 Alen dyb, Grundmuret med Spaantag,
afgiver i alle Henseender en særdeles god og hyggelig Beboelse med
gibsede Værelser, ligesom og Ø(e)cononien  med Mælkekjælder og Jordkjælder
er hensigtsmæssig indrettet. Alt bygget i 1879.
b) Det vestre Huus Egebindingsværk, indrettet til Vognport, Svinesti,
Faaresti og Materialhuus. Det er 15 Fag, 11 Alen dyb.
c) Det søndre Huus er Lade, 12 Fag, 11 Alen dyb, udvendig Kampe-
steen og indvendig Egebindingsværk med  Kjøre eller Gaardport.
d) Det østre Huus 13 Fag, 11 alen dyb af Kampesteen, indrettet til Heste
og Kostald, Hakkelsehuus, Faaresti og Karlekammer.
Alle 3 Udlænger er sammenbyggede og straatækkede og omtrent nye.

Thomas

[Erik Pilgaard Vinther]

Hej alle,

tak for jeres svar.

Der er nok ingen tvivl om at det sidste skal være "Kjøre eller Gaardport" - vel det der også kaldes en vognport.

Det første kan jeg godt se nu passer med "Øcononien", men jeg det er for mig en underlig betegnelse for et bryggers eller køkken! Det kan selvfølgelig være i betydning at en mælkekælder og jordkælder er gavnlig for husholdningsøkonomien?

Mvh
Erik

[Erik Pilgaard Vinther]

... i en tilsvarende vurderingsforretning 12 år senere indeholde beskrivelse af samme bygning et lignede ord jeg læser som "Øconrum"? Aldrig stødt på dette ord i denne forbindelse!

Se vedhæftet fil #2

Mvh
Erik

[vedhæfting slettet af admin]

[Jørgen Thue Pedersen]

Hej!

Jeg læser det som "Øconomi" eller "Øconomie".
(altså fil 2)

mvh

Jørgen

[Erik Pilgaard Vinther]

hej Jørgen,

Ja, du har nok ret. Så det må være en betegnelse for et bryggers eller køkken.

Mvh
Erik

[Jørgen Thue Pedersen]

Hej igen!

Se en enkelt sætning i ods: http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=økonomi

sidst i punkt 1.1):

(nu næppe br.) m. (mere) konkr. bet. Hele Slottets Økonomie er underneden i en Kjelder. Sibb.​II.212.

mvh

jørgen

[Erik Pilgaard Vinther]

Ja, så lærte jeg en ny betydning af ordet økonomi - tak

[Jørgen Sørensen]

Muligvis helt ude i skove,;-)
Min tanke faldt på Fadebur. Disse kunne før i tiden være selvstændige bygninger, påstår google.

Herfre - http://www.denstoredanske.dk/Bolig/K%C3%B8kken_og_k%C3%B8kkenudstyr/fadebur

Dette:
fadebur, hus eller rum til opbevaring af madvarer og husgeråd. Fadeburet hører sammen med naturaløkonomi og forrådshusholdning og har været kendt siden middelalderen. Her opbevaredes vinterens forsyninger af mel og øl, røgede og saltede madvarer m.m. Også en senere tids land- og byhusholdninger har anvendt fadebur, bl.a. til det henkogte og syltede, kolonialvarer og konserves, mens de daglige madvarer primært var at finde i spisekammeret.

[Erik Pilgaard Vinther]

hej Jørgen,

Det er slet ikke så dårligt tænkt, og det kan udemærket være det der er tale om, men selve ordet passer med noget i retning af "økonomi" - tror jeg

Mvh
Erik

[Jakob Ramlau]

Saavel Økonomi som Økologi er da vist afledt af det Græske "oekos" der just betyder "Husholdning". For større Gaarde, specielt Herregaarde, benyttedes Udtrykket Økonomibygninger om de ikke-beboelsesmæssige Bygninger. Og jeg synes at Bygningens Størrelse peger paa det lidt større Landbrug? ---foreligger der en Hartkornsangivelse? En Mælkekælder tjener til at holde Mælken kølet under Flødeafsætningen -- det kunde tyde paa lidt større Forhold og Ambitioner om Tilvirkning af Kvalitetssmør.
Transportmæssigt var en Placering nær Stald og Bryggers derfor idéel. Paa den anden Side præsterede Datidens Køer jo ikke de ~30 Liter Mælk/Ko/Dag  som Nutidens -- saa Transporten var maaske ikke saa tung endda.
Og saa til Portene: ikke Vognport -- det er nærmest en "Carport" til at hensætte Køretøjer. Men en Kørelo derimod var en ønskværdig Konstruktion med en Port i hver Gavl. Man kan saa køre ind med Kornlæs og kaste op paa Loftet og køre den tomme Vogn ud af den anden Port.
Et Hesteforspand kan nemlig ikke bakke i Modsætning til en Traktor. Det har vi stort set alle glemt.

[Erik Pilgaard Vinther]

hej Jakob,

Mange tak for dit svar. Jo der er en hartkorns angivelse: 4-2-2-2 (1880). Gården havde 11 køer. I næste vurdring i 1892 er den 5-7-1-1 og den har da 112 køer. Jeg har ikke rigtig nogen fornemmelse af om det kan karakteriseres som en stor gård. Jeg mener at vide at et husmandsted ligger mellem 1-3 Tdr. Hartkorn, og 'rigtige' gårde dermed starter fra 3 Tdr. og opefter.

Mht. til Mælkekælder, skal man så tage betegnelsen 'kælder' for pålydende som i en etage under jorden man kan gå rundt i, eller var det bare en nedgarvet beholder af en slags der kunne nåes fra gulvet i stueetagen?

Du har vel ikke en tilsvarende uddybende beskrivels af en 'Jordkælder'?, som jeg jfr. beskrivelsen på ordnet.dk opfatter som 'et hul i jorden' til opbevaring af kartofler o.l.

Mvh
Erik

[John Hauerberg]

Fra en overleverings forretning i 1745 anvendes ordet også.

1 stoer Stue, derudi 4re Fag Winduer, 2 til Borggaarden og 2 til Grawene, herwed 1 Aftrin
med 1 Dör for ud til Grawene. Nok herwed 2 Gieste Kamre med Gewölbter ower -
Desuden fra Gangen eller Forstuen 1 Trappe til 3die eller Mezanien Etagen, som bruges
ower Forpagter Wærelserne dels til Lofft, nogle af dette til Kamre til Feede [?] og
Huusholdnings victualier, og ellers til saadan oeconomie brug som Forpagteren
behöwer, huor til og det öwerste Lofft bruges. Paa Mezanien eller det förste Lofft er og
een aparte Malt Kölne, som dog skal wære forbudden at bruges, for Fares Skyld.

Vh
John

[Erik Pilgaard Vinther]

hej John,

Tak, her er ordet brugt så det er tydeligt at "oeconomie" må være en fællesbetegnelse for viktualierum, spisekammer, fadebur, mælkekælder, jordkælder etc - alt vedr. fødevarer og deres opbevaring.

Mvh
Erik

[Jakob Ramlau]

Man bemærker sig Hauerbergs´s Beskrivelse med "Grawene" -- det er just en Herregaard med Økonomibygninger. Og Gæsteværelser med Hvælvinger.
Tilbage til "Mælkekælder". Jeg har konsulteret "Mælk, Smør og Ost" fra 1942, som har et udmærket historisk Afsnit. Den fremhæver Mælkekælderen, halvt nedgravet. Bemærk halvt. Det gjorde det muligt at have Vinduer til at sikre Belysning. Og med god Belysning var det muligt at sikre Rengøring af den grundmurede, kalkede Mælkekælder. Renligheden var vigtig. Man hensatte den nymalkede Mælk i flade Bøtter, vel ~10 Cm høje, 40 Cm i Diameter, paa Hylder i Mælkekælderen til Fløden var steget op. Man undgik med Kølighed og kort Henstand Syrning og anden mikrobiologisk Daarligdom som gav "Bondesmørret" et ilde Rygte og en lav Pris. I 1880 solgtes Herregaardssmør for 119 Øre/Pundet, Bøndersmør 93 Øre -- og ringe Bøndersmør 78 Øre. Saa Motivationen for et forbedret, lokalt Mejeribrug var tilstede.
Finder du Holsteener eller Mejerske blandt Gaardens Personale?
Andelsmejerierne begynder at dukke op fra 1880 og frem -- og deres Procesteknik var klart overlegen.
112 Køer er ganske imponerende. Og det rejser saa Spørgsmaalet om Malkepiger. Sætter vi blot 10 Minutter/Ko kræves der jo 18-19 Malkepigetimer pr. Malkning. Saa der skal noget af en Stab til Morgen-- og --Aftenmalkning.
I vore Dage kan man sætte omtrent 1 Ko pr. Hektar som groft Overslag.
Jordkælderen har nok været sat i Kampesten, men uden Mørtel og Pudsning, men nok med Trappe/Stige ned. Den var fugtig -- men til Opbevaring af Grøntsager og Øltønder er det paa ingen Maade uønsket

[Leif Thor Olsen]

Hej.

Er ordet Økonomi, som det er brugt her, fremmed for os nu, så tænk på et ord som økonoma.

Mvh. Leif

[Erik Pilgaard Vinther]

hej Jakob,

Det var dog en imponerende viden du har på området - fantastisk interessant at lære hvad det gemmer sig bag disse ord som jeg ifm. med denne taxation og vurdering stifter bekendtskab med første gang.

UNDSKYLD jeg har lavet en tyrkfejl - de have 12 køer i 1892 (ikke 112). Gårdfamilien bestod på dette tdspunkt ud over mand og kone af en datter og tre sønner alle først i tyverne og arbejdede på gården. Vedrørende gårdens folkehold så har jeg ingen oplysninger om hverken navne eller oprindelse, og der er ingen Mejerske.

i 1880 havde gården:
2 Karle
1 Dreng
1 Pige

og i 1892:

1 forvalter/bestyrer
1 Husbestyreinde
2 Karle
1 Dreng
1 Pige

Jeg tror der er tale om en 'almindelig' gård, der ar nyopført i 1879, men måske de haft større ambitioner mht. mejeridrift?

Mvh
Erik