iver rosenkrantz møller

Startet af Ove Rosenkrantz Pedersen, 10 Nov 2010 - 14:27

Forrige emne - Næste emne

Ove Rosenkrantz Pedersen

   
Hejsa, mit problem er stadig at finde ud hvor min tip2ollefar: Iver Rosenkrantz Møller er født og konfirmeret, og hvem hans forælder var, det seneste jeg har fundet er hvor han er blevet gift, det er i Nordrup Vester sogn Slagelse herred Sorø amt opslag 119, der er han blevet gift med jomfru Sophie Ubersax af Nordruplund, han var forvalter på Kragerupgård d. 27 okt 1815, der blev givet kongelig vielses brev dateret d. 26 okt 1813, så mon ikke han har været gift før?
i et tidliger opslag nr 109, år 1811, har kammerjomfru Sophie Ubersax fået et uægte barn kaldet Magrethe Chatrine ,fadder var .......Widebeck, forvalter Møller,
Iver blev senere forvalter på Selchausdal i Sæby sogn, 1838 dør han som politibetjent i Hillerød 55 år
så han må værer født i 1883. er der nogen der der kan hjælpe med opklaringen vil jeg blive meget glad.

mvh. Ove Rosenkrantz Pedersen

Thestrup-Bjørn

Hej Ove

Hvorfor fortsatte du ikke bare din anden tråde om samme person?

Jeg laver lige et link til den her - http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=50.0



Se også her - http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,687374,687374
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Hans Poulsen



Hej Ove

"..1838 dør han som politibetjent i Hillerød 55 år..".

Hvis du har fundet Iver i ft. 1834, så prøv lige at bringe den her i tråden.

En dåb omkring 1783 byder helt givet på et fornavn + et patronym, og det er akkurat det sidste, du nok skal bestræbe dig på at finde.

*Møller* kan muligvis føres tilbage til faderens eller bedstefaderens profession.

Glem i første omgang det fine mellemnavn - det er muligvis snuppet af forældrene for at pynte lidt på den sociale status.

Det er ikke engang sikkert, at en person med det navn har stået fadder til Iver.

Du må lede i alle kroge for at se, om du kan erstatte *Møller* med et patronym. Undersøg alle navne, du støder ind i, faddere og forlovere og deres pårørende, for at se, om du ad den vej kan finde et spor tilbage til Ivers rødder og dåbssogn.

Venlig hilsen
Hans


Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Hans Poulsen

#3

Tak, Thestrup-Bjørn, for dit link til en tråd om samme personkreds.

Jeg bliver faktisk lidt småmopset, når jeg opdager, at jeg sidder og spilder min tid på data, som allerede er fremskaffet eller forsøgt fundet.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Thestrup-Bjørn

#4
Ove – det ses et sted, at han i 1816-17 var forpagter på Selchausdal

Men tilsyneladende var han blot forvalter, og altså endnu i marts 1820 – for se her:

Nedennævnte brud var ved vielsen i tjeneste hos forvalter Møller paa Selchausdal

Karen Sophie Stokflet, der bliver gift med Anders Hansen i Sæby Kirke, Løve Herred, Holbæk amt 29. marts 1820 (opslag 144).

fundet her - http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,259127,259210



Og så lige, hvor han bor i FT1834


Frederiksborg, Lynge-Frederiksborg, Hillerød Købstad, Helsingøersgade, No. 57, 2den Familie, 120, FT-1834, C6319
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Iver Rosenkrantz Møller 54  Gift  Politibetjent  
Sophie Ybersat 49  Gift  hans Kone  
Christian Andreas Møller 17  Ugift  deres Søn

----

Og bare for en ordens skyld kan vi lige få, hvor sønnen og enken bor:


Frederiksborg, Strø, Ølsted, Storehagelse, , 1, FT-1860, C8879
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Christian Andreas Møller 43  Gift Skolelærer, Huusfader  Sæby Sogn Holbæk Amt
Karen Marie Nielsen 37  Gift Hans Kone  Ourø Frederiksborg Amt
Kathrine Margrethe Franciska Møller 5  Ugift Deres Barn  Her i Sognet
Hans Iver Sophus Møller 3  Ugift Deres Barn  Her i Sognet
Jens Christian Møller 1  Ugift Deres Barn  Her i Sognet
Niels Wilhelm Møller 1  Ugift Deres Barn  Her i Sognet
Sophie Ubensen? 80  Enke Huusfaders Moder der af ham forsørges  Frederikshavn?
Maren Jensdatter 22  Ugift Tjenestepige  Lillelyndby Sogn Frederiksborg Amt
Ane Marie Hansdatter 12  Ugift Tjenestepige  Lillelyndby Sogn Frederiksborg Amt
 
--------------------------------------------------------------------------------


Har du fundet et skifte efter Iver Møller og/eller enken?


v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Ove Rosenkrantz Pedersen

Jeg har ikke kunnet finde noget skifte for Iver eller Sophie
mvh  orp

Ove Rosenkrantz Pedersen

Hej, Jeg kan oplyse at Iver står i DDD FT 1834 under Frederiksborg amt Hillerød købstad som:
Iver Rosenkrantz Møller 54 år Politibetjent
Sophie Ybersax            49 år hans kone
Christian Andreas Møller 17 år deres søn
                                                     ---------------
og i kirkebogen Frederiksborg amt Hillerød sogn 1834-1844 opslag 239 dør han d. 6 nov 1838, 55 år
der er noget der ikke helt passer med årstallene, det kunne jo værer at de har byttet om på Iver og Sophies alder ved ft i 1834.
mvh ORP