Tegn på fraflytning, når borgerskabsbrev befinder sig på arkivet?

Startet af Anna N Rasmussen, 01 Jan 2012 - 14:48

Forrige emne - Næste emne

Anna N Rasmussen

Ja, det er lidt svært at formulere dette spørgsmål i en enkel overskrift, men:

Når jeg sporer håndværker-aner i de københavnske borgerskabsprotokoller, findes der undertiden bilag til protokollerne, og et par gange har jeg været ude for, at bilaget har bestået af selve borgerskabsbeviset. Det har undret mig, for burde beviset ikke befinde sig hos borgeren selv?

Med andre ord: Kan det tydes som et tegn på, at personen har opgivet sin håndværksvirksomhed eller er fraflyttet byen, når brevet ser ud til at være tilbageleveret til magistraten?

I ét tilfælde matches min teori i realiteterne, nemlig en drejermester, hvis borgerbrev fra 1805 ligger i stadsarkivet, og han flyttede rent faktisk også til Jylland omkring 1820.

Dette bekræfter jo ikke uden videre, at det skulle være en generel praksis, men når jeg så står med et andet tilfælde, der peger i samme retning, begynder jeg jo at spekulere:

Det andet tilfælde er en snedkermester, hvis borgerbevis fra 1812 findes på arkivet. Og da personen er umulig for mig at spore i byen efter 1832, tænker jeg om jeg mon kan tolke sammenhængen sådan, at han har afleveret beviset fordi han har forladt København?

MVH
Anna 
Født 1968 i 3400 Hillerød; nu bosat 2860 Søborg.

Håndværkerslægter i Kbh samt købstæderne Fr.sund, Roskilde, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Nyborg, Svendborg. Landsogne i Sorø og Fr.Borg Amter.

Anna N Rasmussen

Nå, jeg var lige lidt for utålmodig, og stillede spørgsmål til forum, før jeg havde søgt svar på egen hånd. Nu har jeg fundet en gammel tråd der berører emnet, og hvor Jørgen Green, som jeg betragter som en stor kapacitet, bekræfter at brevene blev indleverede ved nærings ophør:

http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?4,332483

Men nu kunne jeg så godt tænke mig at vide, om der vil være blevet gjort et notat i protokollen i forbindelse med næringsophøret, på samme måde som ved dets start?  Hvor jeg måske kan se, hvorfor det er ophørt, og, hvis han er flyttet fra byen, måske en oplysning om hvor han er flyttet hen.

I det konkrete tilfælde er der nemlig ikke efterfølgende blevet noteret noget i protokollen på den side hvor han i sin tid blev indskrevet. Men hvad nu, hvis der blev noteret noget da borgerskabet ophørte – altså på en for mig endnu ukendt årstal og dato?  Hvordan vil jeg så kunne finde frem til det? Vil det kunne søges via protokollernes register, har nogen af jer andre erfaringer på dette område?

MVH
Anna




Født 1968 i 3400 Hillerød; nu bosat 2860 Søborg.

Håndværkerslægter i Kbh samt købstæderne Fr.sund, Roskilde, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Nyborg, Svendborg. Landsogne i Sorø og Fr.Borg Amter.