Adoption - skal/skal ikk

[Louise Andersen]

Jeg har altid vist at min mor var adopteret, og har fra starten indført dem jeg kender som mormor og morfar, som hendes forældre i Legacy.
Nu er KB, hvor min mors fødsel optræder kommet online, og jeg bliver nu meget i tvivl om jeg skal indfører hendes biologiske forældre, og aner.

Jeg er både for og i mod at indfører hendes biologiske forældre. Vi jo ingen tilknytning til dem, men på den anden side er det jo "blodslægten" man søger når man slægtsforsker.

Hvad ville i gøre?  og evt. metode til at få det indført i rigtigt i Legacy, hvis jeg beslutter mig for at gøre det

[Peter Bøjesen Jensen]

Hej Louise

Jeg ville følger blodets bånd, når jeg slægtsforsker. Det mener jeg er det korrekte.
Du kan dog som en tilføjelse tilføje hendes adoptivforældre og markere, at der er tale om et adoptivforhold.
I Legacy kan du gøre dette ved, at vælge rediger - Indstillinger for børn. I den boks, som fremkommer kan du så sætte slægtsskab til far + mor til adopteret.

[Lis Holm]

Hej Louise,

jeg har det samme "problem" med min mor, der også er adopteret. Jeg forsker i både min mors biologiske familie ( hvor jeg kun har kendt min morfar og et par stykker af min mormors søskende) og i hendes adoptivfamilie, som er dem, jeg kendte som barn og som jeg også følte mest tilknytning til og som jeg derfor fik mange historier om af dem selv og min mor.

Min mor vidste noget, men ikke ret meget - og i hendes sidste leveår fik jeg fundet en del frem om dem, hvilket hun syntes var dejligt - "blodets bånd" og "hvor kom jeg fra?"l Men det er selvfølgelig afhængig af, hvad personen selv er interesseret i. Det kan være et meget følsomt emne.

Nu ved jeg så ikke, om din mor lever, men for mig personligt har det været meget givende at hav fundet mine biologiske rødder, som er helt anderledes, end den familie, min mor voksede op i.

Indføring i Legacy:Hvis du højreklikker på et af forældrene kommer ruden frem med "tilføj forældre" og du kan nu skrive hendes biologiske forældre ind. Jeg har begge forældrepar både i den biologiske del og i den adopterende del af min forskning. Jeg har så sat hhv. dem som foretrukne forældre i hver sin gren.

vh
Lis Holm 2730

[Aase Jensen]

Hej Louise
Bare et lille pip, jeg forstår godt dine følelser, MEN om 100 år, hvis nogle i din slægt forsker videre eller bare læser hvad du har fundet, så kender de jo ikke adoptivforældrene,stedfaderen eller hvad det måtte være, og er måske ganske ligeglade, MEN vil måske også blive glade, hvis du kan fortælle noget om de , der var/er stedfortrædere, for de forskellige, i en stor eller lille sidebemærkning.
Hvorfor jeg kommer med dette, jo jeg har det på meget nært hold, indtil flere gange, i min slægt og det er den  forklaring jeg kommer med, når jeg bliver spurgt hvad der er rigtigst.
Spørgeren kan så godt se, at der kan være noget om det.
Hvad med dig selv, hvis dette var sket for 100 år siden.
Venlig hilsen og godt nytår
Aase

[Finn Hansen]

Hej Louise Andersen

Først  - rigtig godt nytår til dig, også til alle andre her på DIS.

Hvis du sætter dig og spekulerer lidt i, hvad slægtsforskning egentlig er, så vil du opdage, at langt størte parten er ren og skær historie.

En historie, er sand, hvis kilderne er oprigtige og ikke mindst faktuelle.

Uanset om man kan lide historiens gang, så er historien sket, og det kan ikke ændres, uanset hvad man så ellers finder på at kringle krangle for at slippe for at berører et bestemt område i historien.

Hvis du er ud af uægte forældre, eller er ud af adoptivforældre, så er det den ægte vare, som er din historie bagud.

Du kan naturligvis følge din papmor/far/forældre, men de rigtige er dem som har sat din mor i verden - De andre har faktisk ingen anden historie i din historie, end at de har opfostret din moder - Der er ingen blodbånd.

Så klø på bagud og finde hendes rigtige forældre - ud for denne datter, som de fik, kan du jo passende indsætte, at hun blev bortadopteret og fik et god liv, samt at Du er resultatet af dette gode liv.

Se det er historie - hvem hendes forældre er og ditto bedste forældre, oldeforældre, tipoldeforældre etc. det er så historien - ikke hendes papfamilie, da der ikke er noget blodbånd... øhhh jo det kan der jo godt være, men så igen det finder du først ud af, ved at forske i historien - Hvem ved - måske de alligevel er i familie med hinanden, bare lagt bagud og så igen frem ... tja.

Endnu engang - godt nytår og fortsat god jagt på dine aner.

Ps. Jeg har også historie i blandt mine aner, som jeg helt af alt vil kunne smide langt væk - men det er jo sket, ergo det er historie som tilhører min slægt. (øv langt ps.) 

Venligst
Finn Hansen

[Lis B. Jensen]

Hej

jeg har både de biologiske forældre m- Familie - og Plejeforældrene med Familie.

[Hanne Berny]

Hej
Godt Nytår til ALLE
Slægtsforskning eller familieforskning ??
Hvem skal med og hvem skal ikke ??. Det er måske et temperament spørgsmål. Ved min farmor, der blev adopteret i 1906, har jeg skrevet, at hun er adopteret og lavet en selvstændig familie med hendes biologiskefamilie, som så også skal udskrives selvstændigt. Det var så datiden. Jeg har så også "problemet", her i nutiden. Min egen søn. Han står selvfølgelig også på min ane/familie liste. Han står der med sit danske navn og at han er adopteret og født i Thailand. Hans biologiske forældre er ikke nævnt, til trods for at vi kender navne og adresser og har billeder. Dette er ikke fordi, at det er en hemmelighed, men damen på billedet er iflg. ham selv "bare en der har født mig". Vi er hans familie. Han er kun 14, så han kan jo komme på andre tanker senere. Men det er derfor at jeg heller vil finde familien end slægten. Slægten er for mig en sidebemærkning, som også kommer med. Det er familien der fortæller historien. F.eks. når jeg "pumper" min far for oplysninger og han så fortæller min søn, om dengang onkel Henningsen kom på besøg fra København og underholdte nogle Fruer fra det bedre borgerskab, at en tissede i bukserne af grin og en fik at vide hun var for tynd - han vil kun have en der var buttet og med små engle babsenutter. Dette er det, der gør denne forskning til en dejlig hobby. Jeg ved godt at tit er det bare de tørre facts man kan finde.
Alt dette var bare min mening. Så må man jo selv afgøre hvad man finder rigtig og af hvilken grund man egentlig bruger så meget tid på denne hobby.

Hanne

[Finn Hansen]

Hej Hanne

Jeg kunne lave en frygtelig lang udredning for, at Du lige så godt kan sætte dig og skrive lidt familiejournal skønlitteratur, men vil blot bremse mig selv (en smule) og sige:

Bøsser kan få børn
Lesbiske kan få børn
Ægtepar som ikke er frugtsommelig kan få børn
Enlige kvinder kan få børn
Enlige mænd kan få børn

Ingen af dem er de reele forældre - dvs. far (en mand) og mor (en kvinde) som har sat dem i verden via den gammelkendte metode jfr. "den lille røde" fra folkeskolen.

I verden det kan man på OUH eller Riget eller andre steder - Far er et reagensglas eller var det mor!!!

En familie som spores via ganske gammeldags slægtsforskning er blodets bånd jfr. kirkebøger, dog er der vist også nogle der leger lidt med generne (nå ja det gør man jo, når far og mor eksperimenterer før nytårsaften), men det koster vist nok det hvide ud af øjnene og kan endnu ikke fortælle alt.

Vi slægtsforskere (historiker) følger kirkebøger og lignende, som fortæller at der var et par der havde fået en søn/datter som bliver konfirmeret (lidt senere) og gift og begravet - ja vi fødes og begraves, alt andet er usikkert.

På en eller anden måde vil jeg gerne være fluen på vægen, engang ud i fremtiden, når far skal fortælle poden, hvordan han og mor (reagensglasmoderen) udfangede ham og ikke mindst, hvordan poden spore sin moder baglæns... Måske fluen også kunne få hyggelige stunder, når den overhører samtalen mellem faderen og moderen (også en mand), der fortæller poden, at ....  na na na... det bliver lige en kende for indviklet.

Ovnståene er absolut IKKE for at se ned på folk  - men blot for at belyse (måske en smule skælmsk), at Vi studerer i blodets baner og at disse i langt langt de fleste tilfælde sker via kirkebøger og tilsvarende. Om disse bøger taler sandt - tja - det ved Vi ikke, da det er moderen der kender svaret og hende kan vi ikke spørge, da hun er død for 500 år siden.

Venligst (og godt nytår til alle)
Finn Hansen

[Inge Lind]

Hej.

Vil vi ikke alle være glade for at vide mere om vores slægtninge end blot dåb, konfirmation, vielse og begravelse, som er de oplysninger, de fleste kan finde, hvis de ellers kan finde noget?

Hvis tiptipoldefar var en arrig præst, der blev uvenner med sin biskop, vil vi jo være lykkelig for at få fingre i de harske breve, der fløj imellem dem. Hvis tipoldemor sad i Viborg Tugtshus, fordi hun ikke kunne holde nalderne fra andres ting, vil vi være glade for at finde sagen i arkiverne og labbe historien i os, og hvis oldemor var den først kvindelige læge i en lille provinsby, vil vi også tage de avispolemikker og læserbreve med, som der kom i den anledning. Kort og godt er det de begivenheder, som personerne er med i, der er det morsomste, selv om skelettet fra kirkebøgerne jo også skal være der.

Den adopterede slægtnings kød på historien findes i den opvækst, der er i adoptivfamilien, og selvfølgelig skal den barndom og ungdom med alle de personer, der betød noget beskrives. Der ligger historien jo. Der betød bedsteforældrene måske en masse, så begivenheder med dem skal selvfølgelig også med. Til gengæld har deres slægt bagud ingen betydning, hvis ikke adoptivbarnet har nogen relation dertil.

Det er som nævnt tidligere her, at når det er et problem, er det, fordi det er tæt på, men om nogle år, vil adoptionen kun være noget, der skabte den gode historie, ligesom man med tiden vil tænke på den skam, der måske kom efter krigen over de slægtninge, der var på den forkerte side. De skal med, men man prøver at holde lav profil, indtil dem, det sårer, er væk. Adoptionen er i den mere positive del af begivenhederne, men kan alligevel give anledning til det følsomme.

Godt nytår.

Inge

[Eva Bjarnø]

Godt Nytår
Pater est, men her ved man jo i det mindste hvem moderen var.
min svigerfar var adopteret, det var i forbindelse med hans mors død og det var af et barnløst vennepar. Så familierne kendte hinanden også efterfølgende.
Jeg er ikke kommet så langt endnu, men jeg arbejder lidt med adoptivfamilien, der er en anden. der har arbejdet med den rigtige familie.
Med tank på Pater est og de brune øjne, der pludselig kommer i blåøjede familier, ville jeg mene, når det nu er muligt gør begge dele-
Hilsen Eva
Ps. Jeg kender ikke min far og jeg forsker i hans slægt, det er af og til noget mærkeligt. Eva

[Finn Hansen]

Hej Alle og godt nytår

Et lille tanke eksperiment (fra den mere moderne tid):

På hospitalet ligger en masse børn, faktisk rigtig mange på fødeafdelingen bag det store glasparti.

Der er 17 drenge børn (spædbørn)
Der er 9 pige børn (spædbørn)

En filur, djævelsk sygeplejerske, hadsk forældre (der har mistet et barn), går en tur rundt bag glasruden og kikker på de små poder - Denne person leger lige gud for en kortere bemærkning, og bytter lidt rundt på de små poder, i deres respektive senge.

Senere på aftenen/natten skal de små pode fodres (mor skal amme), de små bliver lagt hos deres respektive møddrer, uden at hun/de på nogen måde er klar over, at den lille lyshåret pige er byttet ud med en anden lille lyshåret pige, ditto den lille krøltop af en dreng er byttet med en anden lille krøltop af en dreng. (deres data står jo ved sengen/vuggen...).

Næste dag og de kommende dage, hjemsendes moder med sin lille pode, og poden vokser bliver døbt, konfirmeret, gift og begravet, uden at nogen er klar over, at poden rent faktisk tilhører en helt anden familie.

Hvordan forholder man sig til dette senarie?

Er det kirkebogen (med dåb), der er den juridiske sandhed ?

For det første må det dreje sig om en kriminel handling og for at få opklaret problemet, skal der tages blodprøve af alle børn og forældre, på stuen det aktuelle tidspunkt og mon ikke også at DNA vil blive inddraget i denne tænkte proces over forbyttede børn?

Se - Hvis dette tanke eksperiment var virkelig (noget lignende er faktisk sket i virkeligheden), så er de forsker, som forsker i den/de aktuelle familier på herrens mark, da de jo spore sig bagud i en helt forkert familie !!! -

Hvorfor vi derfor få et svar på det første spørgsmål her i tråden  - Skal man spore adoptivforældre bagud Ja/Nej...

Hvorfor blandes kirken ind her?

Som udgangspunkt, skal vi have fødselsdata/begravelsesdata - dem får vi via kirkebogen eller fødselsregistret, først derefter går vi i gang med at sætte kød, flæsk, hud og tøj på de aktuelle menneske - - -

Er det ikke præcist det vi gør for at definerer vores familie bagud til Gorm og Thyra eller Adam og Eva, som jo for de sidste er de første på jorden...

Disse to sidste har ingen forældre, blot er de et produkt af et reagensglasforsøg, af én som kalder sig GUD eller var det nu alligevel lægen på OUH, blot i en helt helt anden tidsalder!!!

Venlig hilsen og må alle få et rigtigt positivt nyt år med masser af kød på deres skeletter i skabet.
Finn Hansen

[Louise Andersen]

Hej alle

Tak for jeres indspark - det gav stof til eftertanke.
Jeg har besluttet mig for at oprette en ny fil med min mor som proban 1
Når jeg så har lidt kød på denne fil, printer jeg den, og viser til hende.
Så må hun beslutte om hun vil have flettet dataerne ind i mit eksisterende træ.

Ved hun for år tilbage, inden jeg begyndte at forske, opsporede hendes biologiske forældre, men da var de netop begge døde, så lysten til at vide hvem man kommer fra, har været der.

Så jeg klør på - ser hvad jeg kan finde - og lader min mor afgøre, hvad der skal ske.
Hvis hun ikke har lyst at jeg kæder det sammen, så gør jeg det ikke, men vil nok alligevel forsegle udskriften og gemme den i en skuffe til engang om 100 år.

[Egon Hansen]

Denne tråd er kommet vidt omkring, og mange tænkte problemer er rejst!
Så kan jeg måske også tillade mig at stille et spørgsmål?
Fremtidens slægtsforskere, når engang de nye elektroniske kirkebøger bliver tilgængelige,Vil man så kunne se om et barns forældre, er de biologiske forældre eller een af parterne har fået hjælp af et reagensglas, og om sæden eller ægget, eller begge dele er erstattet af noget fra en donor?
Så vidt jeg ved er donorsæd, og vel også ægdonorer, anonyme, hvis det ikke er noget som er aftalt mellem venner!
Er vi så ikke derude hvor "blodets bånd", kontra de forældre som barnet tror det har, bliver ligegyldigt, og "forbyttede børn", kun bliver et problem hvis der er arvelige sygdomme?

Mvh Egon

[Marianne N Hansen]

Hej

Jeg er selv adoptivbarn og en af de heldige, der ALTID har vidst det. For mig er min biologiske mor alene en kvinde, der fødte mig og dermed sikrede, at jeg blev mine "adoptiv"forældres ønskebarn.

Jeg kunne ikke drømme om, at sætte min biologiske mors familie (faderen er ukendt jf. adoptionssagen) ind i mit stamtræ. Jeg har heller aldrig gjort noget for at opsøge min biologiske mor, jeg har et navn og en landsdel liggende i en skuffe, som kun jeg og min mand kender til.

For mig er det spændende at finde ud af mere om de der tip-, tiptip- og tiptiptipoldeforældre som mine bedsteforældre fortalte om, det er jo af den familie, jeg er skabt.

Mine 3 børn er fuldt bekendt med, at jeg er adoptivbarn. Min ældste søn er slet ikke i tvivl om, at han og nu hans egen søn har deres store hænder efter min far (læs adoptivfar) - så det kan godt være, at blod i følge bøgerne er tykkere end vand, men i min verden holder det ikke i virkeligheden.

Jeg har slægtsforbindelser til Fedt Mikkel i Ebeltoft og kaptaj Carlsen fra det Skæve skiv, selv om de ikke er går via blodets bånd.

mvh

Marianne N.H.