Den katolske kirke i Aalborg?

Startet af John LarssonJodalela, 15 Dec 2011 - 20:27

Forrige emne - Næste emne

John LarssonJodalela

Jeg har fundet en ane, hvor der i "Døbte" står at forældrene blev gift den 11. juli 1905 i den katolske kirke i Aalborg. Jeg kan bare ikke finde kirkebøger fra dette sogn; er de ikke indskannede?

Venlig hilsen
John

Ole Munk

Hej John

Det er lidt underligt, for du finder faktisk kirken under AO:

Aalborg amt
Fleskum herred
Aalborg Romersk-katolske meninghed, Sct. Maria

men du har ret i, at kirkebøgerne åbenbart ikke er lagt ind endnu. Du kan evt. prøve at skrive til AO

mvh Ole

John LarssonJodalela

Hej Ole!

Tak for dit svar!

Ja, der er "tomt"! Jeg lurede først på om kirkebøgerne ved en håndteringsfejl var blevet placeret i "halen" på et nærtliggende sogn, men de er måske ikke indskannede!

Kan man påvirke AO og få dem til at prioritere noget man mangler?

Venlig hilsen
John

Jørgen Christensen

Jeg mener, at de pågældende kirkebøger findes som mikrofilm på Landsarkivet i Viborg. Hvis du, John, ikke selv har lejlighed til at besøge Viborg, vil en eller anden sikkert gerne slå op for dig.

Jeg selv kommer sikkert først til Viborg om et par måneder, men til den tid vil jeg gerne se efter vielsen. Send mig en mail med brudeparrets data, hvis jeg skal prøve.

Venlig hilsen,
Jørgen.



Ole Munk

Jeg havde fat i omtalte kirkebog for nogle år siden på Landsarkivet i Viborg, på det tidspunkt fik man den originale kirkebog, men det er muligt den er filmet nu.

Bogen dækker iøvrigt katolske dåb, vielser med videre for hele Nordjylland (i alle tilfælde for perioden omkring 1900).

mvh OLe

John LarssonJodalela

Tak Jørgen og Ole!

Jeg skal nok sende dig en separat mail, Jørgen, men det drejer sig om en vielse mellem Hans Peter Christiansen (måske er navnet "Peter Christiansen" det mest brugte!), angiveligt født den 2. april 1876 i Svendborg (denne oplysning er fra FT'er; det har ikke været muligt at finde ham mellem "Fødte" i Svendborg!) og Rudolfine Louise Laura Mundeling, født den 14. januar 1888 i Varde (Oplysningen "14." er nogen steder, dåbsattester o. l. blevet fejllæst til "17.", men dådsnotitsen er ifølge min mening ret klar, når man kigger på skriverens håndskrift!)

Oplysningen om vielsen i den katolske kirke i Aalborg stammer fra AO, Hjørring amt, Østre Svenstrup, Døbte Drenge, folie 20, post nr. 2 (dåbsnotitsen over Jerome Svend Ingeman Peter Christiansen, født den 26. marts 1919).

Venlig hilsen
John