Rigsarkivet, militær stambog

Startet af Jens Voigt, 15 Dec 2011 - 09:37

Forrige emne - Næste emne

Jens Voigt

Jeg søger oplysninger om Ehrenfried Voigt, Command Serg. v. Prinz Frid. Reg., Capt. Holck.
Han er tilknyttet Militæret i 1778 da hans søn Johan Christian døbes, og stadig ved FT-1787.

Ifølge Bjørn Marcher her på DIS:
Skal man ha' fat i stambogen for det pågældende Regiment under det fortsættene navn. For Prins Frederiks Regiment er det fortsættene navn Prinsens Livregiment, 6.Batallion, nr. 210.095.

Via Daisy har jeg fundet dette:
Prinsens Livregiment (3. Regiment), 6. Bataljon
1753    1806    Prins Frederiks geworbne Infanteri-Regiment (Arveprinsen).


Hvor Bjørn har nr. 210.095 fra ved jeg ikke, og det jeg har fundet ved jeg ikke om det er det korrekte.
Men i de militære stambøger på mikrofilm i Rigsarkivets læsesal burde man kunne finde oplysninger om hans oprindelse.

Hvis der tilfældigvis er én der skal der ind og har tid, må vedkommende meget gerne kigge for mig!!!


Kenneth Knudsen

Hej Jens

Jeg tillader mig at genoplive en ældgammel tråd, du for år tilbage har oprettet.

Jeg er nysgerrig efter, om du har fundet ud af mere om Ehrenfried Voigt i militære arkivalier?

En af mine tip4older var geworben soldat og blev rekrutteret til Prins Frederiks Regiment i 1785 og var der stadig i 1789.

Ifl. Daisy er der kun bevaret stambøger tilbage til 1790. Inden jeg tager på Rigsarkivet er jeg lidt nysgerrig efter, hvad jeg kan forvente at finde i stambogen. Hvis det kun gælder nyhvervede fra og med 1790, kan vi jo ikke bruge den til meget. Er du blevet klogere i mellemtiden?

Jeg har lånt bogen "Geworbne krigskarle: Hvervede soldater i Danmark 1774-1803" af Karsten Skjold Petersen. Heri nævnes det, at der generelt er en del af hærens arkivmateriale, som er gået tabt.

vh Kenneth
Har aner i det meste af Himmerland og Vendsyssel. Desuden omkring Thisted-Mors og Skjern-Videbæk.

Jens Voigt

Har desværre ikke fundet ud af mere i mellemtiden, udover at finde og så læse i de gamle akvalier er stort set umuligt.
Er det korrekt at vi ikke kan finde længere tilbage end 1790, så kommer vi ikke langt den vej  :(.
Du må gerne smide et ord op om hvad du evt. finder eller ikke gør på RA.

Jeg har selv bogen "Geworbne krigskarle: Hvervede soldater i Danmark 1774-1803", og man bliver da noget klogere ved at læse i den.