Udlagt barnefader - Andreas Colding

Startet af Bent Thestrup, 14 Dec 2011 - 09:44

Forrige emne - Næste emne

Bent Thestrup

Odense Amt, Odense Herred, Odense - Vor Frue Sogn.
KB 1787 - 1809, Opslag 371 nr. 4. dåb 6/2-1808: Christiane Frederiche,
udlagt barnefader en bortrejst handskemagersvend ved navn Andreas Colding.

Er der nogen der kender den udlagte barnefader!!  eller er stillingsbetegnelsen
("et dæknavn"), da der i slægten Colding tidligere har været handskemagere og
skræddere? Rent tidsmæssigt kunne det jo være Andreas Christian Colding, født
i 1780, som var skibsfører og senere landmand.

Håber der er nogen som kan hjælpe - på forhånd tak.

Bent

Anna N Rasmussen

Hej Bent,

"Personligt" kender jeg kun en enkelt Andreas Colding fra den periode, og han var snedker i Slagelse.

Umiddelbart, så tror jeg ikke, at der er noget fordækt ved hverken hans fornavn eller erhverv. Som udgangspunkt tror jeg dermed sagtens at du kan regne med, at han var handskemager og hed Andreas, eller måske Anders. Men efternavnet kan ofte drille, især når vi er et par hundrede år tilbage i tiden.

Ved FT-1801 findes der i Odense og omegn adskillige handskemagere ved fornavn Anders eller Andreas. Det kan jo sagtens være en af dem. Og måske kom han fra Kolding og havde taget eller var blevet tildelt navnet derfra, men uden at optræde med det på folketællingerne.

Med andre ord, så er det ikke sikkert, at du skal lægge så meget i efternavnet. Han har ikke nødvendigvis forbindelse til øvrig, kendt Coldingslægt (som du forsker i?).

Med håndværker-aner ved man i det hele taget aldrig rigtig... Min erfaring siger, at de generelt var meget forfløjne. Så selvfølgelig er det slet heller ikke sikkert, at han befandt sig i Odense ved FT-1801, han kan snildt bare have været på gennemrejse, således at hans "bortrejse" allerede var planlagt længe før barnets fødsel – måske har han slet ikke anet, at pigen var gravid.

Jeg har gennemset FT'er og FS for muligheder, det har du jo sikkert også selv gjort, men jeg kan ikke finde nogen oplagte kandidater.

Men hvis jeg skal give dig et lidt mere konstruktivt råd end bare sniksnak, så:  Har du barnets konfirmation? Hvad står der om faderen der?

MVH Anna
Født 1968 i 3400 Hillerød; nu bosat 2860 Søborg.

Håndværkerslægter i Kbh samt købstæderne Fr.sund, Roskilde, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Nyborg, Svendborg. Landsogne i Sorø og Fr.Borg Amter.

Anna N Rasmussen

Hej igen,

Du fortæller ikke, om det er faderen, moderen eller barnet der er dit udgangspunkt? Ofte skal man jo ud ad nogle temmelig snirklede omveje for at samle spor og sammenhænge.

Ved du andet om moderen? Nu tog jeg lige fem minutter mere på sagen her i frokostpausen, og ifølge Odensedatabasen.dk, kunne det nemlig se ud til, at hun to år tidligere også fik døbt et uægte barn i Odense Frue Kirke, http://www.odensedatabasen.dk/hs.aspx?hsid=daab9114-17915431  1806, Johan Friedrich Christian, det er opslag 353 i samme bog. Den udlagte barnefader er da skræddersvend Johan Prange.

Ved du hvad der siden blev af Birthe Marie og af Christiane Frederiche?

Venlig hilsen
Anna
Født 1968 i 3400 Hillerød; nu bosat 2860 Søborg.

Håndværkerslægter i Kbh samt købstæderne Fr.sund, Roskilde, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Nyborg, Svendborg. Landsogne i Sorø og Fr.Borg Amter.

Bent Thestrup

Hej Anna.

Tak for dine indlæg.

Det er Andreas Colding jeg specielt er interesseret i.
Jeg har ikke konfirmationen for Christiane Frederiche,
men hun blev gift 2.11.1832 i Holmens Sogn, Kbh.
I FT 1840 hed hun Kolding og i FT 1845 Andreasen,
hvor hun på Crocodilgaden nr. 15
Findes der i Odense et register over håndværkere, så
kunne man måske finde Andreas Colding som handskemagersvend.

mvh
Bent

Anna N Rasmussen

Ja, Odensedatabasen.dk, som drives af Odense Stadsarkiv, er en sand arkivguldgrube, der indeholder data fra kirkebøger, skatteprotokoller, lavsprotokoller, borgerskabsprotokoller, mm. – følg mit link herunder, hvor jeg har brugt funktionen avanceret søgning (rullegardin med forskellige erhverv) til at finde handskemagere med fornavn begyndende med And- 

http://www.odensedatabasen.dk/br.aspx?fornavn=and%&efternavn=&start_aar=1740&slut_aar=1921&eg=Handskemager&be=

Listen med søgeresultater slutter imidlertid ved 1801, sikkert fordi mange registreringer endnu ikke er indtastede i basen. Min egen forskning i Odenseområdet er begrænset til en enkelt person, så jeg kender ikke noget videre til byens lokalhistorie eller dens arkivvæsen. Men jeg ved da, at arkivet derovre, som skulle være stort og velorganiseret, har de originale protokoller (eller kopier i papir- eller mikrofilmform) stående.

Odense Handskemagerlaugs arkivalier findes dog ikke på stadsarkivet, men på Landsarkivet i Odense – registratur over indholdet findes her på Daisy:

http://www.sa.dk/content/dk/daisy/arkivskabers_arkivserier?a=&b=&c=handske&d=1&e=2011&ngid=4815588&ngnid=&heid=&henid=&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=


/Anna
Født 1968 i 3400 Hillerød; nu bosat 2860 Søborg.

Håndværkerslægter i Kbh samt købstæderne Fr.sund, Roskilde, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Nyborg, Svendborg. Landsogne i Sorø og Fr.Borg Amter.

Gitte Johansen

Jeg sidder og leder efter nogen i Aalborg og falder tilfældigt over Andreas Colding. Jeg kan ikke læse, hvad han er, og om det er ham, du leder efter,men jeg giver dig lige opslaget.

KB Aalborg, Budolfi, 1825-1865, opslag 13.

En søn Peder Andreas Colding bliver konfirmeret.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Niels Bjøreng

Stillingen på opslag 13 læser jeg som Maanedsliutenant (se "ordnet")

Venlig hilsen
Niels Bjøreng   9400

Bent Thestrup

Hej Anne, Gitte og Niels.

Tak for Jeres indlæg - de skal blive undersøgt.

Mange hilsner
Bent

Bent Thestrup

Kære Forum - godt Nytår.
Er der blandt forum nogen der har erfaring med, hvorvidt man kan få Odense Handskemagerlaugs
arkivalier fra Landsarkivet i Odense overført til læsning på en af Rigsarkivets læsesale?

Med venlig hilsen
Bent

Anna N Rasmussen

Hej igen Bent,

Det burde sagtens kunne lade sig gøre at låne laugsarkivalierne. Jeg har i hvert fald selv uden problemer haft lånt et par kasser Svendborg Snedkerlaug fra Odense og her til København. Bare brug Daisy, og kryds af, hvortil du vil have dem sendt. Mig bekendt er det kun skifteprotokoller og lignende meget brugte arkivalier, der kan være restriktioner på m.h.t. udlån mellem landsdelene.

MVH
Anna
Født 1968 i 3400 Hillerød; nu bosat 2860 Søborg.

Håndværkerslægter i Kbh samt købstæderne Fr.sund, Roskilde, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Nyborg, Svendborg. Landsogne i Sorø og Fr.Borg Amter.

Ann Seiffert

Hej

Det har muligvis ingen relation, men jeg har en udlagt barnefadder til min ane i 1763 i Randlev ved Odder (Jylland)... navn Peder Colding.

Mvh. Ann
Ann Seiffert

Bent Thestrup

Hej Anna og Ann.

Tak for Jeres svar - det vil der blive arbejdet videre mee.

Mange hilsner
Bent

Bent Thestrup

Hej Anna.

Endnu engang tak for oplyste link. Bestilling af lavsprotokol for Odense handskemagersvendelav er nu bestilt, så det glæder jeg mig til at granske i, når det kommer frem, og forhåbentlig og finde frem til mere om Andreas Colding.

God weekend
Bent

Bent Thestrup

Til andre interesserede.

Lavsprotokollen er bestilt til benyttelse på læsesal den 10. februar, så når og hvis jeg finder Andreas Colding i Odense handskemagersvendelavs protokol, så vil jeg meddele resultatet.

Bent

Bent Thestrup

Kære alle.

Desværre viste protokollen fra Odense Handskemagersvendelav ikke noget positivt resultat.

Mange hilsner Bent

Anna N Rasmussen

Hej Bent,

Øv på dine vegne! Men som en lille opmuntring, så husk, at det i slægtsforskning ofte er lige så brugbart at få afkræftet som at få bekræftet sine teorier. Så klø på med nye veje!

Jeg skal nok give dig et tip hvis jeg støder på en eller flere Andreas Colding'er derude i arkivalierne. Som jeg skrev i et af mine indlæg i tråden her, så bemærker jeg i forvejen altid Colding-navnet, fordi der var en håndværkerfamilie med navnet i "min" by Slagelse, så det er ingen "ekstra anstrengelse" for mig at skulle huske at kigge efter det.

Bedste hilsener
Anna
Født 1968 i 3400 Hillerød; nu bosat 2860 Søborg.

Håndværkerslægter i Kbh samt købstæderne Fr.sund, Roskilde, Sorø, Slagelse, Korsør, Skælskør, Nyborg, Svendborg. Landsogne i Sorø og Fr.Borg Amter.

Bent Thestrup

Hej Anna.

Tak for din hilsen. Jeg "klør" på med krum hals.

mvh
Bent