Mystik omkring Sylvas fødsel/konfirmation, Kbh. 1894 og 1910

Startet af Karsten Jacobsen, 08 Nov 2010 - 21:53

Forrige emne - Næste emne

Karsten Jacobsen

Jeg har kigget forgæves efter Sylva Eleonora Kirstine Nielsens fødsel i Skt. Matthæus Sogn, København. Det fremgår ellers af hendes konfirmation (Valby Sogn, KB 1908-14, opslag 201), at hun er født i København den 7. november 1894(!), hjemmedøbt 15. februar 1895(!) og fremstillet i Skt. Matthæus Kirke 22. oktober 1899(!!).

Jeg har aldrig set så store intervaller mellem fødsel/hjemmedåb/fremstillet i kirken før. Fem år fra start til "slut"...

En niece til Sylva mener, at forældrene, der nævnes ved konfirmationen, vist ikke var hendes rigtige forældre. Jeg ved ikke, om dette har bund i virkeligheden, men vil gerne have opklaret spørgsmålet. Kan bemærkningen "(p.a.)" ved forældrene måske betyde "pigen adopteret"? 

Det virker ikke synderligt logisk for mig, at Sylva skulle være adopteret, alene af den grund at forældrene eller "forældrene" Anders Peter og Anna Sofie Julie er gift i samme kirke (Skt. Matthæus Matthæus Sogn, KB 1898-1902, opslag 88) blot tre uger før barnedåben i kirken 1899!   

Ved andre par, der ikke er gift, har jeg altid set, at fremstillingen i kirken er sket relativ kort efter fødslen. Har du et bud på, hvad der evt. kan have forsinket fremstillingen? Og har der ikke været pligt til at fremstille barnet inden for en overskuelig tid!?
 
Jeg har kigget efter Sylva i Skt. Matthæus Sogns kirkebog, men uden held. Hun gemmer sig vel et eller andet mærkeligt og ulogisk sted i bogen. Du er velkommen til at give mig et tip om hvor!

MVH
Karsten   

Flemming A. Aasklint

>Jeg har kigget forgæves efter Sylva Eleonora Kirstine Nielsens fødsel
>i Skt. Matthæus Sogn, København.

Skt.Matthæus Sogn
1893-1896
Opslag 152
Mvh.
Flemming Aasklint
4500  Nykøbing Sjælland

Karsten Jacobsen

Tusind tak, Flemming. Den var du sandelig ikke lang tid om at finde.

Dit fund bekræfter mig i, at der er tale om en adoption, men kun fra Anders Peters side (Anna Sofie Julie er derimod den biologiske mor). Men hvilket år har Anders Peter adopteret: 1901, 1910 eller 1911 (datoen er tydeligt nok den 24/2)?

Jeg har lagt til dåben til tydning på denne tråd:

http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,2516.0.html

MVH
Karsten