Conrad Gotha-Anna Margaretha Danielsen, viet 1788 - fødested og forældre?

Startet af Christel Pierson, 01 Okt 2010 - 00:19

Forrige emne - Næste emne

Christel Pierson


Jeg søger oplysning om min 4 x tipoldeforældre Conrad Gotha og Anna Margaretha Danielsen viet i Den Herre Zebaoths Kirke - den tyske menighed Garnison, København 24. oktober 1788. KB 1770 - 1816 Garnisons, Sokkelund, København. Opslag 140 nr. 39.

Han var øjensynlig tidl. soldat og havde tjent som kusk hos en generalinde Johandsen, på hvis gods i Holstein hans kone også havde tjent.

I KB står noget i retning af:

Conrad Gotha abged[dankt = afdanket] Sold[at] ...est Kudske [? endelsen]
der Frau Generalin Johandsen
Anna Margaretha Danielsen – hat der
Frau genr. Johandsen als {..... .. ....]
dem Godsz in Holstein gedient
   
   Testes
H[.] [=hoch....] Cammer Rath Johandsen
Hans Danielsen Sergeant b[....] Holm, [Holm er sandsynligvis hans soldaternavn] [[. ..... .....]

Verl[lobt] d. 29. Aug.
Cop[oliert] d. 24. Octobr.

----------------------------------------

Jeg vil gerne finde ud af hvor de er født, forældre osv.

Jeg fandt ham i FT 1801 for Søllerød, hvor hans erhverv er angivet som "Bom Mand". Han hedder her Konradt Gotha, og hans alder er opgivet som 53 (dvs. født ca. 1748) og konen, som står opført som Ane Magrethe, er 38 (dvs. født ca. 1763).




Venlig hilsen

Christel Pierson - 4912
@}-'-,-------

Margit Hoppe

Hej Christel.

Conradt Gotha og Anna Margaretha Danielsen er også mine tipoldeforældre. Desværre kender jeg ikke fødested eller forældre. Kun den efterfølgende historie.
Skulle du være kommet på sporet af deres forældre,
er jeg meget nysgerrig.

Venlig hilsen
Margit Hoppe
medlem 5268

Ole Dorch


Ved vielsen 1788 står der ved forloveren sergeant Hans Danielsen: Braut Vater = Brudens fader.

...og det her ægtepar:

kbhv, København (Staden), Hof & Militæretaten, Nyboder 1.Divisions 9.Matroskompagni, Ulvegade 33, 986, FT-1787, B5763
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Hans Danielsen 52  Gift Hosbonde Serg.1.Divis.9.Comp 
Eleonore Christianie 64  Gift Hans Kone


....får døbt en datter Anne Magrethe:

ANNA MARGRETE HANSEN  Christening:  13 DEC 1762   Holmens Sogn, Kobenhavn, Kobenhavn,
Parents:
  Father:  HANS DANIELSEN  Family
  Mother:  ELEONORA CHRISTIANA SCHOTSBORG 

...som kan ses i Holmen 1758-1771 opsl. 244.

Disse forældres vielse kan nok findes her:

HANS DANIELSEN
Marriages:
  Spouse:  ELEONORA CHRISTIANA SCHOTTBURG  Family
  Marriage:  27 MAR 1761   Holmens Sogn, Kobenhavn, Kobenhavn, Denmark

...men det kan du selv få lov til at tjekke i kb:-)


mvh.
Ole Fabricius Dorch


Christel Pierson

Hej Ole!

Tusind tak! :-)

Det var vel nok en dejlig overraskelse sådan at få serveret familien Danielsen på et sølvfad.
Det var et ordentligt detektivarbejde, du der har præsteret. Det er jeg meget glad for.

Jeg fandt så vielsen som opsl. 201 i kb. København Holmen 1748-63. Det var meget rart selv at finde dem, nu du havde gjort alt fodarbejdet.

Jeg kan slet ikke forstå, at jeg ikke selv forlængst fandt Sergent Hans Danielsen. Jeg mente, at jeg havde gennemset alt, men det er jo tydeligt nok at han optræder i FT 1787. Af og til kan man være helt blind, og så er det godt, at der er andre, der gider hjælpe.

Og til Margit!

Jeg er da interesseret i at høre, hvordan du er forbundet til vores fælles tipoldeforældre. Skriv gerne og fortæl. Min gren af Gotha-familien går om ad Tårnby


Venlig hilsen

Christel Pierson - 4912
@}-'-,-------

Stephanie Ringsted

Hej :)

Jeg fandt denne tråd da jeg søgte på google efter mine aner...

Conrad & Anna er mine 4xtipoldeforældre - og jeg er også interessede i at vide lidt mere om dem  :)

Jeg er efterkommere af Conrad og Anna's datter Henriette Elisabeth Gotha senere gift med Værshusholder Jeppe Andersen



På forhånd tak
Med venlig hilsen
Stephanie

Christel Pierson

Hej Stephanie!

Henriette Elisabeth Gotha er min tiptipoldemor.
Det er hendes søn Frederik Gotha Andersen, der er min tipoldefar. Hans første kone Inger Jansen og hendes yngste datter f. 1851 døde i koleraepidemien 1853 sammen med Ingers mor Karen Nielsen. Jeg nedstammer fra deres ældste datter Clara Henriette Andersen f. 1849.

Hilsen Christel
Venlig hilsen

Christel Pierson - 4912
@}-'-,-------

Stephanie Ringsted

Hej igen Christel :)

Jamen Henriette & Jeppe er så mine 3 x tipoldeforældre

Min Tiptip oldefar er Henriette og Jeppes 6. barn Bødker Niels Daniel Andersen * 27 april 1827 :) - dvs din tipoldefars bror.

Niels's barn William Daniel som også var bødker er min tipoldefar  :D

- Da jeg næsten lige har fundet frem til disse navne - kender jeg ikke rigtigt deres skæbne

Hvad skete der med dem ? - ved du det ??

Jeg vil meget gerne vide mere om deres slægt - og deres skæbne


Gotha som Henriette hed før hun blev gift - er da ikke typisk dansk efternavn !?
Med venlig hilsen
Stephanie

Christel Pierson

Hej Stephanie!

Det var da morsomt at vi sådan er i familie :-)

Din tiptipoldefar er det 6. barn, som du skrev, og en søn af samme navn, barn nr. 5, blev født 2 år tidligere.

Da Henriette Elisabeth Gotha blev født, var faderen Conrad bommand i Søllerød iflg. FT 1801. Alle hendes og Jeppes 10 børn blev født i København, og iflg. FT 1850 boede de på det tidspunkt i kælderen til Sankt Gjertrudsstræde 211 med de sidste 3 ugifte døtre, Henriette, Hanne og Rasmine. Gaden ligger/lå i Rosenborg kvarter.

Min gren, sønnen Frederik Gotha Andersen, flyttede til Amager, nærmere bestemt Tårnby. Jeg underviste i 30 år på Tårnby Gymnasium og kørte i mange år lige forbi kirken og kirkegården, uden at vide, at min familie var blevet døbt, gift og begravet der. Sådan er det ofte - man får først tid til at forske i slægten, når ens slægtninge er døde, og der ingen er tilbage at spørge - og i mit tilfælde endda er flyttet væk fra København og alle arkiverne. Det er bare ærgerligt.

Iflg. FT 1855 boede Henriette Elisabeth Gotha og Jeppe Andersen hos min tipoldefar Frederik Gotha og hans 20 år yngre kone Magdalena i Sundbyvester og blev forsørget af ham. Han står opført som væversvend.
I 1885 boede Frederik stadig i Sundbyerne, men her er forældrene jo borte. I 1885 er min tiplodefar vævermester , men uden erhverv? - nok fordi han er 64. En af hans døtre hedder for øvrigt Anna Konradine, altså opkaldt efter begge sine morforældre.

Jeg skal nok fortælle dig, hvis jeg finder ud af noget om din gren af familien.

Hilsen Christel
Venlig hilsen

Christel Pierson - 4912
@}-'-,-------

Stephanie Ringsted

Hej Christel ...

Ja det er ret så pudsigt at man sån finder frem til nulevende familiemedlemmer, når man slægtsforsker
det vil jo sige at vi to må være noget med grand, - et eller andet :)

Det er altid rart at vide lidt om sine forfædre udover navnet - det er lige så meget historien bag der er spænende ...

Jeg havde godt set at Jeppe og Henriette boede ved din tipoldefar - via ddd.dda.dk

Men lidt information om min 2 x tipoldefar og hans kone

Niels Daniel Andersen
* 27 april 1827 - 27 november 1882 begge i København
Han var som nævnt bødker og gift med en kvinde ved navn Petrine Andrea Augusta Andersen, - er også født Andersen (1830-1902)
De blev gift d 7 august 1853 i Vor Frue kirke, København

- derudover ved jeg ikke ret meget om dem  :-\

Min tipoldefar er som nævnt William Daniel Andersen
* 2 juli 1855 - 7 august 1913 også begge i København
Han gik i sin fars fodspor og blev også bødker
d 24 marts 1895 blev han gift i Vor Frelser kirke, København, med Anna Frederikke Laustsen (1860-1939)

Deres datter Astrid, er min oldemor  :)

- Jeg ved faktisk heller ikke så meget om dem ... (da jeg ikke har kendt til dem - da det er biologisk)

Så håber meget på at du ved eller kan finde mere information omkring dem, og måske ligger inde med billeder af disse mennesker - eller kender nogen som gør.


På forhånd tak  ;)
Med venlig hilsen
Stephanie

Christel Pierson

Din tipoldefar blev nu født 2. maj 1855 iflg. kirkebogen for hans vielse i Vor Frelser 24. marts 1895. Datoen 2. juli er nok hans dåb.

Jeg ville vise dig et klip fra kirkebogen, men det er et stykke tid siden, jeg har været her i forum og kan ikke lige huske, hvordan man gør :-)
Venlig hilsen

Christel Pierson - 4912
@}-'-,-------

Stephanie Ringsted

Ja det kan der være noget om ...

Har fundet begge datoer på nettet - men har ikke lige helt vidst hvilken en af dem der var fødslen :)


- Jeg ved faktisk heller ikke helt hvordan man sætter sådanne ting ind her i forum'et  :-\
Med venlig hilsen
Stephanie

Christel Pierson

Venlig hilsen

Christel Pierson - 4912
@}-'-,-------

Stephanie Ringsted

Med venlig hilsen
Stephanie

Stephanie Ringsted

Med venlig hilsen
Stephanie