Juridisk spørgsmål om statstidende.

Startet af Jette Gravers Jørgensen, 07 Nov 2010 - 22:15

Forrige emne - Næste emne

Jette Gravers Jørgensen

Hej allesammen,

Som nogen af jer måske ved, har jeg lavet en hjemmeside, www.aneguf.dk med indeks af dødsdata fra Statstidende. I udtrækket henvises til de originale pdf-filer på statstidende.dk.

www.statstidende.dk/default.aspx?pg=41.1.-1.-1 står flg.:
CitatDer er offentlig læseadgang til gamle Statstidender i trykt format - d.v.s. til 14. oktober 2005 - på Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket. Der er ikke offentlig adgang til online-udgaven, når den er ældre end fem år.

I loven om statstidende ( www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=6190 ) står omtalt at data kun må være søgbare i max. et år, der står så vidt jeg kan se, ikke noget om at data ikke må være tilgængelige efter 5 år.

Dokumenterne er i årenes løb distribueret lovligt fra statstidende til både abonenter og privatpersoner.

Nu er de første elektroniske dokumenter begyndt at 'forsvinde' fra www.statstidende.dk, og spørgsmålet er så:

- vil det være lovligt at lægge pdf-filerne tilrådighed på en privat hjemmeside, - eller skal vi bare acceptere at de for evigtid er tabt for nærmere granskning ?


mvh Jette.

Hans Poulsen



Hej Jette

I dit tilfælde ville jeg SKRIFTLIGT spørge Statstidende, så du er sikker på ikke at brænde dig i en god sags tjeneste.

Det ville være både synd og ærgerligt for dig.

http://www.statstidende.dk/default.aspx?pg=23.1.-1.-1&type=8

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

John Nielsen

#2
Hej Jette

Statsbiblioteket har papirudgaven af statstidende tilbage til 1904, og den kan frit lånes.
Da papir udgaven i 2005 bortfaldt spurgte jeg statsbiblioteket om man så ikke mere kunne låne statstidende hos dem.
Svaret var at man naturligvis fortsat kunne låne statstidende, dog ikke længere på mikrofilm.
Jeg har kikket lidt ved statsbiblioteket, men har ikke kunnet finde noget efter papirudgaven.

Under alle omstændigheder må det være denne sætning i loven du skal bekymre dig om, "der i anden sammenhæng anses for fortrolige", så det nok mere er datatilsynet du skal tale med.

Med hensyn til de 5 år, så står det i loven om oprettelse af elektronisk statstidende fra 2000.
Det kongelige bibliotek og statsbiblioteket opsamler oplysningerne, men da de ikke må være tilgængelige via internettet, så overfører de dem måske alligevel til mikrofilm før udlån.

Hilsen John Nielsen

Jette Gravers Jørgensen

Hej,

Mange tak for svarene.

Hans: Du har sikkert ret, men jeg har lidt dårlig erfaring med kommunikation med Statstidende. De er venlige nok, men jeg er ikke helt sikker på at vi forstår det samme danske sprog. I hvertfald har jeg svært ved at formulere noget, som de ikke misforstår.

John: Jeg er bekendt med, at man kan se de gamle numre af statstidende i papirudgave (altså op til d. 17. oktober 2005). Umiddelbart mener jeg ikke at problemet er en sag for datatilsynet, da de elektroniske udgaver er frit tilgængelige i 5 år, inden de bliver fjernet. Mit problem er sætningen "Der er ikke offentlig adgang til online-udgaven, når den er ældre end fem år.", som der skrives på statstidendes hjemmeside, men som ikke er nævnt direkte i lovteksten. Det vil sige udgaver fra d. 18. oktober 2005 og til dags dato minus 5 år.

Jeg tror, at jeg vil se tiden an (om ikke andet, så til jeg får en ny server op at stå), - og så vil jeg nok prøve at skrive til dem igen. Indtil da, kan folk der mangler de fjernede pdf-filer, jo skrive til mig, så kan jeg videresende dem.

med venlig hilsen Jette.

John Nielsen

#4
Hej Jette

Der står udtykkeligt i bekendtgørelsen vedrørende loven af 2000,
at personoplysninger ikke må være tilgængelige efter 5 år.
Se Kap. 5 her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=29249
Så det er helt sikkert datatilsynet du kommer til at slås med, og du taber.
Bemærk også at bibliotekerne ikke har gjort de opsamlede statstidender tilgængelige.
Du kommer også i klemme hvis du begynder at sende dem til folk.

Til gengæld er der ikke noget ulovligt i at folk selv henter dem alle og gemmer dem.
Det har jeg selv gjort da jeg ikke var sikker på Statsbibliotekets udmelding.

Hilsen John Nielsen

Leif Sommerdal

Hej John,

Der står faktisk ikke det du skriver:
Der står i §5:
"Kapitel 5

Databasens sletning og arkivering

§ 15. Personoplysninger skal efter 5 år ikke længere være tilgængelige via internettet. "

Bemærk ordet skal - for mig betyder det, at udgiveren (VTU) ikke er forpligtet til at give internetadgang. Hvis det var et forbud, må det antages at ordet "må" ville være brugt.

Med venlig hilsen
Leif Nielsen
Med venlig hilsen
Leif Sommerdal(2650)


John Nielsen

Hej Carsten

Det kan du godt have ret i, men det er næppe fordi de ikke har plads til dem.
Det drejer sig jo om personoplysninger "der i anden sammenhæng anses for fortrolige".
Søgningen i personoplysningerne er jo også begrænset til 1 år, og PDF filer er jo nemme at søge i.
Dette set sammen med at du heller ikke kan låne dem på biblioteket længere.

Hilsen John Nielsen

Jette Gravers Jørgensen

Tak for svarene.

Indtil videre mener jeg nu ikke at have gjort noget galt. I min tidligere kommunikation med Statstidende, var deres kommentar, at det vigtigeste var at der ikke blev vist cpr-numre, - hvilket der ikke gør. Data er renset for mulige levende personer (påførte ægtefæller uden dødsdato).

Måske er beslutningen af 5-årsreglen afledt af at verdenen så meget anderledes ud for 10 år siden, da statstidendeprojektet blev planlagt, - i dag er der et helt andet syn på disk- og internetbrug.

I øvrigt regnes pdf-filer tilsyneladende ikke som søgbare, - i hvertfald er det kun i søgemaskinen på statstidende, at 1-års reglen holdes i hævd.

Personligt mener jeg ikke at data, stillet tilrådighed for alle i 5 år (endda uden registrering), pludselig løbende og automatisk kan betegnes som mere personkritiske, bare fordi der nu er gået 5 år og en dag.... men jeg er jo også kun nørd og hverken politikker eller jurist   :)

mvh Jette.