Diskretion en æressag! eller hensigten helliger midlet

[Egon Hansen]

Hvad kan man tillade sig at skrive i en slægtsbog, som agtes udgivet offentligt?


Men en (kendt) salægtsliteraturforfattere, som ind til videre har udgivet 6 bøger om familier fra een af vore småøer i Vadehavet, ført helt frem til 2005! oplyser om aborter og bortadoptioner i bøger som kan lånes på biblioteket! (altså ting der er sket inden for de sidste 50 år!).
Mon alle som har givet hende de oplysminger har været klar over hvad de skulle bruges til?
Burde den slags slægtsbøger ikke været underlagt adgamgs begrænsning til oplysningerne var tilgængelige offentligt?

Hvis et barn er adopteret, får barnet ny dåbsattest, men hvis nogen kan skaffe sig adgang til kirkebogen, kan de der læse at barnet måske er født uden for ægteskab, og den udlagte faders navn.
og det er jo så den biologiske far som (retteligt ?) skal stå på anetavlen ! Men bør en sadan anetavle offentliggøres?
Måske skulle man overveje at anføre adoptivforældrene, og undgå at nævne de biologiske forældre,så længe de lever? Måske er barnet heller ikke klar over forholdet, og burde skånes for at få sandheden ved  uforvarende at læse en slægtsbog?
Jeg syntes der er mange etiske overvejelser før vi udgiver vores materiale, også selv om vi har fået det fra forholdsvis nære slægtninge til enten de biologiske eller adoptivforældrene, men hvad mener I ?

Mvh Egon

[Leif Sommerdal]

Nu er alle arkivalier jo underlagt en tilgængelighedsperiode som er enten 50 eller 75 år, for visse endda længere. Hvis jeg ikke husker forkert, skriver man ved ansøgningen under på ikke at give oplysningerne videre til 3. mand.

Hvis nogen overtræder disse - for mig at se simple regler - så er der vel ikke andre muligheder end at forfølge personen med de retslige midler, der måtte stå til rådighed.

At tale om etik  denne sammenhæng er vist ikke relevant. Der findes folk, for hvem det ikke har nogen betydning.

Oplys dog om navnet på denne (berømte) slægtsliteraturforfatter, så vi har noget reelt at tale om.

[Egon Hansen]

Jeg må jo ikke nævne navne på nulevende personer her i tråden, og vel derfor heller ikke navnet på forfatteren!
Jeg har mailet med hende i anden forbindelse, og hun hævder at der for hende ikke er noget problem, da familie til de mennesker om hvem hun oplyser at de har haft aborter, og at de har bortadopteret børn, selv har givet. hende oplysningerne! og at hun har set i andre slægtshistorier fra bl.a. Frederitcia, at der også har været medtaget personfølsomme oplysninger.
Hun har også været "ude med riven" efter oplysninger om familier fra det andet sogn på den lille Ø, men da jeg har set hvor "tæt" hun er gået på, har jeg meddelt hende at mine børn ikke ønsker at stå i hendes nye publikation, hvilket hun har lovet at respektere.

Mvh Egon

[Leif Sommerdal]

Nu er reglen om at nævne nulevende personer ment som en beskyttelse at folk, der er omfattet af medlemmernes slægtsforskning.

Jeg har da tidligere set medlemmer af foreningen nævnt ved navns nævnelse - bl.a. i forbindelse med en tidligere gennemført eksklusionssag, så jeg tror ikke at nævnelse af personens navn vil overtræde nogen form for etik i foreningen, men det vil jeg jo gerne høre andres mening om.

Uanset hvordan hun har fået oplysningerne håber jeg da stadig at hun har juraen på sin side med hensyn til offentliggørelse.

Juraen er det eneste middel, der kan stoppe "ulovligheder" - etik kan kun bruges til filk, som føler sig bundet af et kodeks.

Med hensyn til, at hun har set andre gøre det samme kan jeg jo blot konstatere, at en ulovlighed jo ikke retfærdiggør en anden

[Trine Nielsen]

Må forfatteren ikke godt hvis hun har fået tilladelse fra alle de nulevende personer?

[Leif Sommerdal]

Må forfatteren ikke godt hvis hun har fået tilladelse fra alle de nulevende personer?

Jo da - det er vel også det jeg skriver 

[Kenneth Knudsen]

Hej Egon

Hvad kan man tillade sig at skrive i en slægtsbog, som agtes udgivet offentligt?

Det er lidt svært at lave en boganmeldelse, når du hverken nævner forfatteren eller nogle af hendes værker. Reglen om ikke at nævne nulevende personer gælder for forskningsobjekter og ikke forfattere. Når en slægtsforsker vælger at udgive og mangfoldiggøre sin forskning, så må vedkommende også kunne stå på mål for sine metoder i en sober debat.

Du nævner noget om personfølsomme oplysninger. Jeg er ikke sikker på, at adoption hører under det, man sædvanligvis regner for personfølsomme oplysninger (seksualitet, politisk og religiøs observans osv.). Og hvis de adopterede tilmed selv har meddelt forfatteren, at de er adopterede, så er der jo ikke noget at komme efter.

vh Kenneth

[Egon Hansen]

<jeg har ikke været i kontakt med med de mennesker som jeg syntes hun hænger ud, jeg syntes bare ikke at det er den slags oplysninger ret menge ville sprede, hvis de vidste hvor langt de kom omkring!

Jeg regnede med at jeg var "tæt" på offentliggørelse af titel og dermed forfatter, når jeg skrev "en Vadehavsø med to sogne, men OK "Sønderhoslægter" af Anne Marie Grønnegaard.

Jeg håber I bakker mig op, hvis der bliver balade med moderator!

Mvh Egon 

[Leif Sommerdal]

Jeg føler mig helt sikker på, at der ikke bliver ballade med moderator, og selvfølgelig støtter jeg.
Jeg synes også, at det er vigtigt at få vendt de moralske/etiske aspekter ved vores hobby.

Men hun må da have angivet, at en evt tilladelse til at undersøge arkivalier af nyere dato med henblik på at udgive det i en bog. Der står jo følgende i enhver ansøgning om adgang til ikke umiddelbart tilgængeligt matriale:

Ansøgningens formål:
1. slægtsforskning
2. personlig oplysning om en selv og egen familie
3. udarbejdelse af fremstilling (bog, artikel, afhandling)
4. udgivelse, udstilling eller anden direkte offentliggørelse af dokumenter
5. andet
Nærmere beskrivelse af formålet:

og

2. Den, der får adgang til arkivenheder, som ikke er umiddelbart tilgængelige, må ikke uberettiget offentliggøre, videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab. En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til private eller offentlige interesser.


Det burde vel sikre, at der ikke kommer noget illegalt ud

[Egon Hansen]

Anne Marie Grønnegaard skriver til mig, efter at jeg har fortalt hende at jeg syntes hun går for "tæt", at hun ikke har problemer, fordi de mennesker selv har givet oplysningerne!
Når man tager i betragtning at der oprindeligt var tre tykke bøger, med efterslægt til familier fra Sønderho, tilbage fra de ældste kirkebøger og frem til udgivelsestidspunktet i 1985, og serien er videreført, med yderligere 3 bøger med vel et par tusinde navne fra 1985 til 2005, lyder det tvivlsomt om hun virkelig har gået alle oplysninger af de enkelte navngivne personer, eller emsige familiemedlemmer har ladet oplysninger flyde, som hellere skulle være holdt tilbage!
Etik eller jura. burde udgiveren ikke have pålagt sig selv den justits, at luge ud i de mest fælsomme oplysninger, isør hvis hun har erhvervet dem som andenhånds oplysninger?
Jeg citerer lidt af hendes mail:

Jeg har ikke haft problemer med at oplyse nulevende

personers data, men folk har også selv givet mig dem.

Jeg har set flere slægtsbøger f.eks. fra et firma i Fredericia,

som udgiver mange bøger og i dem står også nulevende

personers data

Mvh Egon.

[Kenneth Knudsen]

På min farfars side blev der også i 1985 lavet en slægtsbog, som tager udgangspunkt i mine tiptipoldeforældre. Bogen indeholder både parrets aner + deres efterslægt helt frem til redaktionens afslutning i 1984. Min bror fra september 1983 er den næstyngste, som er nævnt i bogen.

Oplysningerne om efterslægten blev til på den måde, at slægtsforskeren (jeg kan ikke huske hendes navn, men det var ikke Grønnegaard) rundsendte fortrykte ark til efterkommerne. Her kunne man påføre fødselsdato og -sted, oplyse om ægtefælles/partners og børns data og desuden skrive en lille levnedsbeskrivelse.

På den måde indeholder bogen oplysninger om ca. 500 på det tidspunkt levende personer. Inklusiv oplysninger om adoptioner.

Det kan jeg personligt ikke se nogen problemer med, når personerne selv har givet oplysningerne og fra starten har været bekendt med bogens formål.

Hvis man har oplysninger, som kan bringe nogen i forlegenhed, så skal man lade være med at oplyse om det, eller helt deltage - ligesom du selv har meddelt Anne Marie Grønnegaard, og som hun ifølge dig selv har respekteret.

Som årene er gået, har jeg fundet flere eksempler på, at oplysningerne i slægtsbogen ikke stemmer helt overens med virkeligheden. Der er fx et børn, som ikke har den far, der er oplyst i slægtsbogen. Hvilken overbevisning de enkelte børn selv er opvokset med, ved jeg ikke, men det fortæller mig, at nogen i hvert fald har overvejet, hvilke oplysninger de skulle meddele slægtsforskeren i sin tid.