Lægdsruller - §13 - København

Startet af Lise Gerd Pedersen, 19 Nov 2011 - 18:00

Forrige emne - Næste emne

Lise Gerd Pedersen

Jeg var i dag på Landsarkivet for Sjælland for at finde en person i de Københavnske lægdsruller. Vedkommende er født i 1911, og jeg fandt ham i navneregisteret.

1. De regionale ruller for København går, så vidt jeg kunne se, kun til 1921? Eller står de et andet sted?

2. Jeg fandt ham i landsrullerne. Der står først med blyant "§13-1 bet. 20 kr. 16/31". Jeg mener at have gennemskuet, at det betyder, at den pgl. er udeblevet fra sessionen 1. gang og derfor er idøbt en bøde på 20 kr. Er det korrekt?

3. Derefter står der med gummistempel "1932 §13". Der er ikke noteret nogen dato for session eller at den pgl. skulle være indkaldt til militærtjeneste. Hvad betyder dette stempel? Jeg kan finde andre eksempler i lægdsrullen på, at personer er idømt bøde efter §13-1, uden at dette stempel forekommer. Jeg kan også finde eksempler på stemplet, uden at der er noteret en bøde.

Venlig hilsen
Lise Gerd

Jørgen Sørensen

Jeg har sakset i dette svar fra "guroen" Jørgen Green (næst nederst). Fra det gamle disdanmark. - Link til Disdanmark
-------------------------------------------------------------------------------------------
Re: Har netop fundet min forsvundne morfar i lægdsrullen på LAO.

Indsendt af: Jørgen Green Dato: 30/05-10 22:28

Hej Annelise

Paragrafferne henviser til:

Lov om Værnepligt af 13. juni 1912

I 1916 tiltales han efter

§ 13, 1. afsnit: Den, som i Fredstid uden lovligt Forfald udebliver fra den Session, for hvilken han i Henhold til §§ 10, nr. 1-6, og § 12 er pligtig at fremstille sig, straffes med bøder fra 10 kr. til 400 kr.

I 1917 efter

§ 13, 2. afsnit: Udebliver han anden Gang eller oftere uden lovligt Forfald fra Sessionen, straffes han med Fængsel, ligesom han taber den ved denne Lovs § 14 hjemlede Ret til at faa Udsættelse paa en senere Session. Dog kunne ogsaa i dette Tilfælde under formildende Omstændigheder Bøder fra 400 Kr. til 400 Kr. ikendes, navnlig naar det af den paagældendes Legemsbeskaffenhed klart fremgaar, at han er uskikket til al Krigstjeneste, eller han ved en forud for Dommens Afsigelse gaaende Sessionsbehandling er bleven fundet tjenstudygtig.

Og i 1918 efter

§ 13, 3. afsnit: Når nogen tre Gange uden lovligt Forfald er udebleven fra Sessionen, kan han derhos, naar han træffes og af Udskrivningschefen skønnes tjenstdygtig, straks eller senere efter sin Brugbarhed afgives til Tjeneste ved Hæren eller Søværnet.

Du vil næppe kunne finde flere oplysning om ham i lægdsrullerne, da han aldrig har været på session eller været udskrevet.

Med venlig hilsen Jørgen Green
-------------------------------------------------------------------------------------------
Venligst Jørgen - 2300

Lise Gerd Pedersen

Hej Jørgen

Tak for svaret. Det er oplagt, at han først bliver tiltalt efter §13, stk. 1 og får en bøde på 20 kr.

Man kunne vel så forvente, at han enten mødte op til session eller blev tiltalt efter stk. 2? Derfor undrer gummistemplet mig. Også fordi jeg har set gummistemplet hos andre, der ikke har påtegning om at være straffet efter stk. 1.

Bøden efter stk. 1 må være givet i 1931, jeg gætter på, at 16/31 henviser til et sagsnummer i 1931? Men gummistemplet "1932 §13" må være sat året efter ... slipper han bare for at møde på session? Der er ikke noteret nogen dato for "fremmødt".

Venlig hilsen
Lise Gerd