Ønsker opslag: skifte, Frederiksborg amt?, 1919

Startet af Hanne C. Christensen, 18 Nov 2011 - 16:24

Forrige emne - Næste emne

Hanne C. Christensen

Hej.

Jeg er lidt ude på dybt vand, da jeg har brug for et opslag på Landsarkivet for Sjælland eller Rigsarkivet.
Da der i kirkebogsindførslerne nævnes forskellige sogne er jeg ikke helt klar over, hvor jeg skal søge skiftet.

Jeg har brug for et skifte efter en mand, der er død 1919 på Usserød sygehus, Hørsholm sogn. 

Navnet er Peter Anton Hansen, død 10. januar 1919, Usserød sygehus, murersvend i Hørsholm sogn, begravet på Hørsholm kirkegaard.
Han er blevet gift på dødslejet og jeg er derfor interesseret i alle oplysninger ang. hans familie, hustru/enke og datteren, der fødes få dage senere på rigshospitalet.  Jeg har vielsen, dødsfaldet og datterens fødsel fra kirkebøgerne.

Et par supplerende spørgsmål:
Hvordan finder jeg ud af, hvad han er død af?

Hvordan får man tilladelse til en vielse på selve dødslejet ? Ved vielsen står, at lægen har lavet en attest om at døden er nært forestående.

Har hans søskende evt. kunnet gøre indsigelse mod hustruens arveret, når de kun har været gift et par timer?


Jeg har desværre IKKE mulighed for at komme til København og selv undersøge det.
Til gengæld vil jeg meget gerne lave opslag på Landsarkivet i Aabenraa.

Hilsen
Hanne Christensen
Forsker hovedsagligt i det østlige Sønderjylland med grene til Tyskland, samt primært Jylland og Fyn.
Er pt. optaget af 1. verdenskrig - se www.denstorekrig1914-1918.dk