Dansk Ostindiske Personalier og data

Startet af Erik Boysen, 11 Nov 2011 - 14:45

Forrige emne - Næste emne

Erik Boysen

Som mange sikkert allerede har set, er der på DDA lagt 6434 affotograferede sedler ind, skrevet at Kay Larsen, i 1912. Sedlerne omhandler Dansk Ostindiske Personalier og Data.http://ddd.dda.dk/dop/sogeside.asp
Affotograferingen, som Palle Kvist har stået for, er af en kvalitet og i en opløsning som enhver prof. Fotograf, må misunde dem, der har deltaget i projektet, og læg mærke til den tid det har taget! Nemlig fra den 31-3-2011.
Mange af sedlerne indeholder skippere, styrmænd og skibe, der sejlede på Ostindien i det 16. og 17. århundrede.
I min database http://skippere.dk, er der rigtig mange sammenfald, med personerne fra sedlerne. Nogen sedler har flere oplysninger, min base har andre, som ikke er med på sedlerne.
Jeg burde måske implementere sedlerne i min base, ved links, men dels af den grund, at der på sedlerne ingen kildeoplysninger er, og jeg ikke selv bruger noget uden henvisninger, dels ikke ved om det er tilladt at bruge data fra DDA, Tiden spiller også en rolle.
I stedet har jeg fra min hjemmeside lavet et link til sedlerne og alle som kan bruge det, kan direkte bruge sedlerne herfra og søge i.
Med venlig hilsen
ERIK BOYSEN
www.skippere.dk

OPEN YOUR MIND-USE OPEN SOURCE