Vilstrup, Sdr. Ringgade 84, Aarhus

Startet af Henning Kærbye, 11 Nov 2011 - 12:18

Forrige emne - Næste emne

Henning Kærbye

Vejviseren for Århus 1932 viser at Repræsentant C. Thomsen boede Sønder Ringgade 84, 3. i Århus sammen med Repræsentant T. N. Vilstrup.

Enkemanden Christen Thomsen boede med sine børn på adressen ved FT 1930 så han er måske gift igen, men det kan også være en kollega eller logerende.

Er der nogen som kan fortælle hvem T. N. Vilstrup er? Måske ved opslag i efterføgende vejvisere eller folketælling?

Mvh
Henning Kærbye

Mogens Fabritius

Hej... "Du" Kan se de lokale folketællinger (skattemandtalslister) på Erhvervsarkivet, med nogle huller frem til 1954. Heri er hver "husstand" opført.... Men jeg kan ved lejlighed godt slå det op... desværre må jeg ikke videregive oplysninger yngre end 75 år.... Så 1932 og lidt efter skulle ikke være noget problem...
Mogens Fabritius

Henning Kærbye

Hej Mogens Fabritius.
Tak skal du have. Jeg vil være meget glad hvis du vil slå det op for mig ved lejlighed.
Mvh
Henning Kærbye

Gitte Johansen

Hvis du kigger i FT1930 Ringgade, opslag 17 finder du Thøger Nicolaj Vilstrup sammen med Hustru Karen Vilstrup, stadigvæk nr. 84.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Henning Kærbye

Tak til Gitte Johansen. Det besvarer selvfølgelig mit spørgsmål. Jeg må prøve at finde andre spor efter Christen Thomsen.

Med venlig hilsen
Henning Kærbye

Mogens Fabritius



Goddag Henning Kærbye....

Angående Repræsentant Christen Thomsen, så bor familien Sdr Ringgade 84, 3sal tv. Og bor således "dør om dør" med Thøger Nicolai Vilstrup og hustru Karen Chalotte Vilstrup, Sdr. Ringgade 84, 3sal th.

Jeg forstår at det er Christen Thomsen du søger, så her er hans husstand 1931, grundlag for vejviser 1932:
Christen Thomsen, mand, f. 31-3-1884, Lønborg. Husfader, Reprst.
Knud Brinck Thomsen, mand, f. 30-10-1914, Horsens. Barn.
Poul Brinck Thomsen, mand, f. 29-10-1915, Aarhus. Barn.
Sonja Brinck Thomsen, kvinde, f. 28-12-1916, Aarhus. Barn.
Christine Larsen, kvinde, f. 22-5-84, Hobro, ugift, Husass. (Hobro kirkebog, opslag 69, #16, 1882-1891)

Jeg forsøgte flere opslag, men der noget forkert med husnumre og gadenavn, # 84 findes kun 1931 og 1932 (?), så der er en opgave... begge familier synes flyttet til andre adresser...

Stil bare flere spørgsmål... Mangler du noget på "fru Thomsen" ????

Mvh Mogens Fabritius...

Henning Kærbye

Hej Mogens Fabritius.

Tusind tak for oplysningerne. Det er lidt spændende hvis det er muligt at finde spor af Christen Thomsen på et senere tidspunkt. Hans hustru døde i 1922, og han kan selvfølgelig være gift igen i 1930-erne.

Jeg har kun fundet spor efter de to sønner i forbindelse med navneænding i 1957. Da bor de begge i København, men hvor vides ikke. Datteren har ikke foretaget navneændring, så hun har nok været gift på dette tidspunkt.

Jeg er ikke ret kendt med gaderne i Århus, men vil forsøge at finde ud af en eventuel ændring af gadenavne/gadeforløb. Jeg vil også se om der skulle være spor i forbindelse med Christine Larsen fra Hobro.

Tak igen - jeg vender tilbage hvis der dukker spørgsmål op.

Med venlig hilsen
Henning Kærbye