oplysninger om Sandberg søskende søges

Startet af Nanna Viborg Olesen, 09 Nov 2011 - 22:49

Forrige emne - Næste emne

Nanna Viborg Olesen

Jeg søger personer som kan have oplysninger om 5 Sandberg-søskende, som jeg ikke kan finde noget på:

Forældrene er: Vilhelm Christian Julius Sandberg f. 9. feb 1873 i Tårnby sogn, KBH amt - Dødsdato ukendt, gift med Rasmine Jørgine Hansine Rasmussen f. 28 dec. 1874 - død 14 apr. 1907 i Skydebjerg sogn, Odense amt. De blev gift d. 26 nov. 1898 i Barløse sogn, Odense amt.

Børnene er:
Peder Julius Sandberg f. 17 feb. 1899 i Barløse Sogn, Odense amt - Gift med Olga Johanne Elise Ibsen d. 23 nov. 1924 i Vissenbjerg hvor de også har fået deres to børn Else Sandberg f. 16 apr. 1927 og Hans Vilhelm Sandberg f. 5 nov. 1928.
Ligger nogen inde med oplysninger om Peders dødsdag eller om hans børns ægteskaber/ægtefæller og evt. børnebørn, er de meget velkomne.....

Julius og Emil Sandberg, tvillinger f. 27 mar. 1901 i Skydebjerg sogn. Sidste spor efter den er folketællingen 1925 hvor de står som logerende ugifte arbejdsmænd i Tommerup st., Odense amt. Jeg kan ikke finde dem i 1930 og kan heller ikke se om de er blevet viet, fået børn mv. efterfølgende.... Jeg søger derfor alle oplysninger om dem.

Jenny Sandberg (min oldemor) f. 2 jul. 1903 i Skydebjerg sogn, Odense amt. Hun blev d. 4 juni 1923 gift i Rørup sogn, Odense amt med min oldefar Karl Viggo Hansen f. 16 jan. 1900. Hun var meget lille da hendes mor døde (knap 4 år) og jeg kan intet finde om hvor hun har opholdt sig frem til hendes vielse, hendes konfirmation mv.

Henriette Sandberg f. 3 sep. 1905 - Dette er det eneste jeg ved om hende, og jeg har ikke kunnet finde noget supplerende, så jeg søger alt om hende, konfirmation, ægteskab, børn, død mv.

Jeg håber nogen har forsket i denne slægt og ligger inde med oplysninger som kan bringe mig videre i min søgen.....
På forhånd tak for hjælpen :)

Mette R Francke

Mette R Francke

Nanna Viborg Olesen

Jo det er det nok :-) Har prøvet at slå adressen op for at finde hende i et sogn eller lignende, men så vidt jeg kan se står der Hans Bogbinders Allé og ovenover Odense - Men på en oversigt over vejnavne i Odense kommune er der ingen veje af det navn og på krak fremkommer det kun på Amager i KBH.... Typisk!! :-) Men så der det antageligt ud til at hun har huseret på Odense egnen i en alder af 22 år og fortsat ugift..... :-)

Jens Thomassen

#3
Hej

Registerbladet skal læses, som følger:

Hun opholder sig på hospitalet på Hans Bogbinders Allé i København og er
ankommet fra Odense.

I følge GOOGLE ligger Amager Hospital på Hans Bogbinders Alle.

Med venlig hilsen
Jens Thomassen
Medlem af DIS-Danmark

Nanna Viborg Olesen

Aaahhhh... Det giver mening - så det er hospital der står i højre side.....Men sig mig...... Jeg ved ikke hvorfor politiet laver et registerblad fordi hun er på hospitalet.... Det ser ud til at hun har været der siden d. 1/5 - registret er optegnet d. 13/5.... Så hun har på det tidspunkt været der i 12 dage.... Ved du om der dengang var sædvane for at politiet registrerede længerevarende ophold i andre egne eller sådan noget???? :-)

Jens Thomassen

Hej

Den korte version er:

Politiet havde i slutningen af 1800-tallet brug for at have et kartotek der viste hvor folk i København boede, og hvad de levede af.

Mere uddybende:

http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=64&Itemid=70&lang=da

Så vidt jeg ved findes "Politiets Registerblade" alene for København.
Med venlig hilsen
Jens Thomassen
Medlem af DIS-Danmark

Nanna Viborg Olesen

Skriver lige for at få tråden længere op - i håb om at den fanger nogen der måske har nogle informationer om familien :-)

Søren Juul Mikkelsen

Jenny Sandberg bliver konfirmeret 30 Sep 1917 i Kerte sogn (AO opslag 182).
Heraf fremgår også at hun opholder sig hos Jens Peter Jensen af Hjerup, Kjerte sogn.

Iøvrigt er hendes far vidne til hendes bryllup i 1923 og det fremgår at han er banearbejder i Tommerup.

vh Søren

Nanna Viborg Olesen

Tak  ;) Nu har jeg fundet hendes konfirmation og hun fremgår også i FT-1916 som tjenestepige hos Jens Peter Jensen kan jeg se - altså året før sin konfirmation. Desværre er hun ikke i folketællingen for 1911.

Hendes far har jeg i folketællingen for Tommerup st. i 1930, men da de jo ophører dér, har jeg ikke kunnet se om han forbliver der frem til sin død og hvornår det i så fald er. Overvejer at se om folkeregistret kan hjælpe....

Jeg ved ikke om det er Emil eller Julius Sandberg som muligvis kan være emigreret til USA. Jeg har forsøgt at kigge diverse lister igennem, men ingen af dem fremgår nogen steder. Jeg synes det er lettere at finde oplysninger og slægt der er ældre end disse... Det er som om disse bare er forsvundet  :-\

Mange hilsner fra Nanna

Søren Juul Mikkelsen

Hej Nanna,

kan du ikke give mig nr. på opslag i AO for de folketællinger du har fundet frem til, så jeg kan se hvad der står.

vh Søren

Nanna Viborg Olesen

Selvfølgelig - Vilhelm Sandberg er på Tommerup sogn FT-1930 ops. 140, Peder Sandberg er på samme FT ops. 158 og Julius Sandberg er på samme FT ops. 144.
Emil Sandberg er ikke i dette sogn under denne Ft.

Mange hilsner fra Nanna

Nanna Viborg Olesen

Nu har jeg vist endeligt fået et gennembrud vedr. Emil Sandberg.... En ven har fundet en der må være ham som er død i Chicago i september 1969.... Spændende - så kan det måske være jeg kan komme videre med ham ad denne vej.... :)

Mogens Møller Nielsen

Hej Nanna, jeg fandt dit indlæg om Sandberg søskende, jeg har en Henriette Sandberg, f. 3/9 1905, hun var gift med min biologiske Morfar, Albert Willy Hansen, f. 1906 København, de boede Valdemarsgade 60 i København, Albert dør 1/1 1955 på adressen.
Det er mange år siden dit indlæg, men om du har flere oplysninger, kontakt mig venligst.
Venlig hilsen
Mogens Møller
moller@mogens.in
Med Venlig Hilsen
Mogens Møller Nielsen