Folketællingen 1925 - Vor Frue - Roskilde Amt

Startet af Anette Eriksen, 27 Okt 2011 - 18:49

Forrige emne - Næste emne

Anette Eriksen

Hej,

Jeg får flere grå hår for hver gang jeg leder:

Min far har boet i Vor Frue Sogn ved Roskilde og han er konfirmeret der. Han flyttede til Vor Frue i 1921 og gik i skole frem til 1927.

Jeg har pløjet ft 1925 for Vor Frue igennem adskillige gange for at finde ham og hans forældre. Men de er der ikke. Når jeg nu nærlæser ft 1925 for Vor Frue, så finder jeg faktisk heller ikke byen Vor Frue, men udelukkende de andre byer/stednavne i sognet. Kan nogen fortælle mig, hvor jeg finder byen Vor Frue?

Min farfar hed Anker Christensen og min far hed Ejner Christensen (ja, de hed faktisk Kristensen, men det fandt familien først ud af i 1940  ;)).

Jeg har helt styr på min fars fødsel, konfirmation osv. og også familiens færden frem til 1921 og efter 1930. Men jeg kan altså ikke finde dem i 1925.

Nogen gode forslag?

Mange hilsner
Anette Eriksen

John Nielsen

Hej Anette

Det ser ud som om du søger i DDD, hvis du vil have byen skal du vælge Købstad og det gælder også ved AO.
Det er sikkert Vor frue landsogn du har valgt.
FT1925 for Roskilde købstad er ikke på DDD endnu så bliver nødt til at bruge AO.

Hilsen John Nielsen

Anette Eriksen

Hej John,

Tak for svaret og dit venlige forsøg på at hjælpe mig.

Det er ikke DDD men AO jeg har søgt i. Jeg kan simpelthen ikke finde byen Vor Frue i ft 1925. Har både valgt Roskilde og Københavns Amt. Det er samme folketælling, der kommer frem og jeg ser også småbyerne omkring Vor Frue (i Vor Frue SOgn) Kamstrup, Tjæreby m.v. men altså ikke byen Vor Frue. Mystisk.

Mange hilsner
Anette Eriksen

Peter Kristiansen

Folketællingen 1925 er med matrikelnumre og derfor inddelt efter ejerlav. Da Vor Frues sogns historie er ganske usædvanlig, og byen Vor Frue er en relativ ny ting, så er der ikke noget ejerlav som hedder Vor Frue. Den nuværende landsby ligger for størstedelen i Tjæreby, men den vestligste del findes i Kamstrup.
Så jeg tror ikke at der mangler noget - med mindre man som en fejl fra AO's side har lagt den under Roskilde købstad (under bysognet Vor Frue).
M.v.h. Peter Kristiansen

Anette Eriksen

Hej Peter.

Tak for svaret og den udvidede forklaring. Jeg har selv tænkt, at de måske folketællingsmæssigt er opført i f.eks. Tjæreby, men der er ikke skyggen af familien - ligemeget hvordan jeg leder.

Jeg ved med sikkerhed:

At de var på Samsø, Onsbjerg i ft 1921
At de var på Sct. Ibsvej 17 i Roskilde i ft 1930
At de har opholdt sig i Vor Frue Sogn fra 1921 til i hvert fald 1927 (min farfar Anker Christensen/Kristensen havde købt et husmandssted der og det er den adresse jeg jagter)

Nå - man opgiver jo ikke bare, så jeg må grave videre.

Mange hilsner
Anette Eriksen

Judith Olsen

Hej Anette

Jeg tjekkede også landsognet Vor Frue (hvor jeg selv er vokset op en hel del år senere) hertil morgen og fandt ikke din far og farfar.

Vor Frue Skole (så vidt jeg husker opført 1897) er med i FT 1925, hvor (første)lærer Teglbjærg er nævnt - i nogle af de sidste opslag.

Meget mystisk, at din familie ikke findes.

Du skriver, at din far er konfirmeret i Vor Frue (som nu hedder Ny Vor Frue), men umiddelbart kan jeg ikke finde ham. Har du et opslagsnummer ?

Måske er du interesseret i lidt historie om Ny Vor Frue Kirke ?

Så se dette link: http://www.vorfrue-vindinge.dk/showms.asp?mmid=5&sm1id=24

Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Anette Eriksen

Hej Judith,

Tusind tak for svaret. Min far er på opslag 66 i Vor Frue - Ejner Kristensen - han bror er på opslag 63 - Jens Kristensen. De gik i samme klasse i hvert fald mellem 1921 og 1926 på Vor Frue Skole, så jeg fatter ikke, hvorfor de ikke er med i folketællingen.

Tak for det interessante link.

Mange hilsner
Anette Eriksen

Peter Kristiansen

Ifølge de to konfirmationer i 1926 og 1928 bor forældrene på hhv. "Køgemarken, Roskilde" og "Roskilde Søndermark".

Det lyder unægtelig som om, at det er markjorder under Roskilde købstad, men det er ikke lykkedes mig at lokalisere dem på gamle matrikelkort på www.kms.dk.

Det som komplicerer sagen endnu mere er at Vor Frue sogn oprindeligt var landsogn til Vor Frue i Roskilde købstad - men da den neddrosles i løbet af 1900-tallet - læg mærke til at alle konfirmationerne i 1926-28 foregår i den ny Vor Frue kirke - så bliver kirkelige handlinger i Vor Frue købstadssogn udført i Vor Frue Landsogns kirke - den "ny" Vor Frue. Så derfor kan beboere som bor på købstadens markjorder få udført handlinger i "ny" Vor Frue kirke, selv om de egentlig bor i "gammel" Vor Frues område.
M.v.h. Peter Kristiansen

Anette Eriksen

Hej Peter,

Tak for forklaringen. Det er da også noget snørklet noget med det dér Vor Frue. Jeg har været i Vor Frue sogn med min far da jeg var en lille pige og han udpegede både skolen og husmandsstedet. Men det er vel henved 50 år siden, så jeg kan ikke huske meget andet end at det var i Vor Frue.

Min far har skrevet rigtig meget ned om sin bardom og ungdom, hvor han tjente i Tjæreby og Kamstrup - men ikke et klap om, hvor de præcis boede andet end: Det var i Vor Frue ...

Nå, måske løser det sig en dag - jeg takker i hvert fald for al den energi, der lægges for dagen, for at hjælpe mig.

Mange hilsner
Anette Eriksen

Anette Eriksen

Jeg gør lige opmærksom på denne tråd, som nu er ved at smelte sammen med den her:

www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,22866.msg120530.html#msg120530

Mange hilsner
Anette