Tydning af skrift i Kirkebog - Christian Henrik Jensen Lange

Startet af Mogens Bjerrisgaard Lange, 23 Okt 2011 - 15:32

Forrige emne - Næste emne

Mogens Bjerrisgaard Lange

Hej,

Jer er inde i kirkebogen Vejle, Jerlev, Højen 1824-1852 opslag 254.

Vil gerne bede om lidt hjælp til nogle af ordene.

nr.: 1840 nr. 1
Dødsdagen: den 28. april
Begravelsesdagen: 4. maj
Den dødes for og tilnavne: Christian Lange? resten kan jeg ikke tyde?
Stand, håndtering og opholdssted: aftægtsmand?  -? paa gaarden? Vindinglund?
Alder 71 år
Jævnførelsesregisteret: folio 15? -25?
Anmærkninger: det kan jeg slet ikke tyde? 

Jeg vedlægger en fil fra kirkebogen.

Siger på forhånd tak.

Bedste hilsener

Mogens B. Lange


[vedhæfting slettet af admin]

Jørgen Thue Pedersen

Hej Mogens!

Her er mit syn:

nr.: 1840 nr. 1
Dødsdagen: den 28. april
Begravelsesdagen: 4. maj
Den dødes for og tilnavne: Christian Lange Søn af Jens Kristian
Lange Fødested i Brunsted
Stand, håndtering og opholdssted:
Aftægtsmand givt  paa Gaarden
Vindinglund
Alder 71 år
Jævnførelsesregisteret: folio 15 - Nom. 25
Anmærkninger:
Døde fordi han ikke kunde lade Urinen
efter skrækkelige Lidelser. Opereret
og tappet. 

mvh

jørgen
PS. tak for din mail. Det lyder som et spændende projekt!
mvh
Jørgen

Mogens Bjerrisgaard Lange

Hej Jørgen,

Tak for din oversættelse. Det er helt perfekt. Jeg har et enkelt spørgsmål til dig omkring tysningen af Fødested Brunsted?

Jeg har fra anden side fået oplyst, at Christian Henrik Jensen Jensen Lange er født 30. sept. 1769 i Smidstrup, holmans, vejle, men i Smidstrup sogns Kirkebog mangler netop dette blad? så datoen er p.t. efter mine data ikke dokumenteret?

Jeg indsætter et par små afsnit fra min fortælling og vil spørge dig, om Brunsted kunne være Bramsted / Bramstedt?

Bedste hilsener
Mogens
Christian Henrik Jensen Lange er født den 30. september 1769 i Smidstrup sogn, Holmans Herred, Vejle Amt. Døbt antagelig samme sted, men Kirkebogen er defekt for år 1769. 

"Das herrn Lieutnant Jens Christian Lange og ehefrau Malen Metta gebohren Hartmann, des Harm Hinrich Hartmann und Malen Metta gebohren Witten alhier in Bramstedt ehrliche tochter ist alhier im Jahr 1742 d. 10. 1. gefault, und mit Ihrem eheman dem herrn Lieutnant Jens Christian Lange den 25-8-1763 copulirt vorden. Solches wird aus hiesigem Kirche Register von mit attestieret. Bramstedt d. 19. april 1772. Dethlev Chemnitz. Prediger in Bramstedt".

Bad Bramstedt ligger mellem Neumünster og Hamborg, altså i det gamle Hertugdømme Holsten. Flere kilder nævner Bramstedt, Ladelund Sogn, Kjær Herred, Tønder Amt, men det vurderer jeg ikke er korrekt af flere grunde:

Jørgen Thue Pedersen

Hej!

Der står altså "Brunsted", men det kan da ikke forsværges, at der kunne være tale om Bramstedt.

Jeg synes, du må have en god grund til at få undersøgt, om han er født i Bramstedt i 1769.

Men det "syd for grænsen" er jeg ikke ekspert i.- Det er der nok andre der ved mere om.

mvh

Jørgen
mvh
Jørgen

Mogens Bjerrisgaard Lange

Hej Jørgen,

Tak for svar.

Navnet "Brunsted" forvirrer mig. De informationer jeg har siger han er født i Smidstrup og andre kilder siger måske i Bramstedt.

Men hvorfra opstår navnet Brundsted? er det en by? og hvor mon den i givet fald ligger? så kunne jeg jo måske komme tættere på en kirkebog?

Bedste hilsener

Mogens   

Jørgen Thue Pedersen

#5
Hej!

Jeg kan ikke vide det, men jeg kunne forestille mig en anden mulighed:

Jeg har prøvet at "oversætte" det til tysk og har søgt

"Braunstedt" på google. Det kommer der noget ud af.

Prøv det.

mvh

Jørgen

PS! Det kan nu godt være, at de steder, der dukkede op på google, og hvor der ikke var tale om et personnavn, var forvanskninger af "Bad Bramstedt"; det kunne i et par tilfælde afsløres på postnummeret.
Men jeg har ikke andre forslag p.t.
mvh
Jørgen

Mogens Bjerrisgaard Lange

Hej Jørgen,

Har prøvet. Jeg kunne forestille mig, at Bad Braunstedt er et gammelt ord for Bad Bramstedt, men ikke sikker.

Har også kigget i ordliste " Links+Rechts" der Autobahn - men der er ikke en tysk by der hedder Braunstedt iflg. ortsreister bag i bogen.

Google earth søgning henviser til Bad Bramstedt ( en Bramstedt ved Cuxhaven).

Så det er lidt af en gåde hvorfor der for Christian Henrik Jensen Lange søn af Jens Christian Lange står fødested Brunsted?

Tak for input.

Bedste hilsener
Mogens

Jørgen Thue Pedersen

Ja!

Der kan jo også simpelt hen bare være skrevet forkert.
Det er set før.

mvh

Jørgen
mvh
Jørgen

Mogens Bjerrisgaard Lange

Hej igen,

Ja, ok.

Kommer du i tanker om noget, så sig endelig til.

Bedste hilsener

Mogens