Rabbakofsky, København, 1600-tallet. Hvem var de?

Startet af Ruby, 17 Okt 2011 - 12:53

Forrige emne - Næste emne

Ruby

Mathias Rabbakofsky (Rabakofski/Rabakoffskij/Rabbeshofschij osv.)
Stilling: Bager i København
Bopæl 04.04.1668: Studiestræde, København (Grundtaxten 1668):

" Kiøbenhaffns matricull eller grund- och huustaxtt paa alle huuse, grunde, hauger och eyedomme vdj Kiøbenhaffn. Effter Kongl. Maytts, naadigst befalning, den 8 februarij 1668 vdsted, aff commissarier taxerede och vnder deris hennder gifuen beschrefuen den 4 aprilis 1668."

"Studie stræde.Mathias Rabakobski Bager 450."

Ægteskab: 21.10.1660 i Vor Frue Kirke med Catrine (Katrine) Jochumsdatter Mastorph, datter af kgl. Brygger Jochum Mastorph i Larsbjørnsstræde, København.

Catrine var enke efter bager Anthoni Meier. Hendes nye mand, Mathias Rabbakofsky, overtog Meiers bageri i Studiestræde.

Hvem var Mathias Rabbakofskys forældre? På samme tid levede en Gregorius Rabbakofsky i Skindergade, hvor han ejede "2 våninger". Han var en af byens "32 mænd", hvilket må betyde, at han har haft status og en del indflydelse. Mon han var far til Mathias? Hvem var Gregorius mon, og hvorfra kom han? Hvem var han gift med?

Mon nogen har gode idéer til, hvordan jeg kan få afklaret dette?

På forhånd mange tusind tak for hjælpen!

Venligst
Helle Ruby

Johanne Geertsen

Hej Helle!
Jeg fandt dette på FS.

MATTHIAS RABBAKOFSKY Pedigree
  Male   Family
   

--------------------------------------------------------------------------------
Event(s):
Birth: 
Christening: 
Death: 
Burial: 
   

--------------------------------------------------------------------------------
Marriages:
  Spouse:  CATRINE JOCHUMSDR  Family
  Marriage:  21 OCT 1660   Frue Kirke Or Vor Frue Kirke, Kobenhavn, Kobenhavn, Denmark

 

--------------------------------------------------------------------------------

På forhånd tak
Med Venlig Hilsen
Hanne Geertsen
Bruger Slægtsprogrammet
Brother´s Keeper
Medlem af DIS 11298

Ruby

Tak skal du have, Johanne! Jeg har allerede dato og sted for deres vielse, men det var rigtig pænt af dig alligevel.

Mange hilsner
Helle

Karin Andersen

Hej Helle :).

Jeg kan desværre ikke pt. hjælpe dig videre med dit spørgsmål.

Jeg arbejder med københavnere i midten af 1600 tallet og er endnu ikke stødt på navnet Rabbakofsky (el. lign.), men jeg har disse oplysninger. Jeg ved ikke om du kan bruge dem?


1645 Husstanden:
(HIDNR.01.333) Antoni Bager og hans hustru. (Adr. Studiestræde.)
[AO: Holmens sogn 1639-1647. Opsl. 92. 1646. Fadder: Kirsten Antoni Bager?]
Jokum Heiss.
Anders Nielsen.
En Anders Nielsen Grovsmed er nævnt i 1640 på adressen Nørregade. Ham? (Taxering af Boder og Skur samt udenbys Jordskyld).
[AO: Vor Frue sogn. 1631-1656. Opsl. 246. OBS! 1640. Dåb: Anders Nielsen hos sin kones far Peder Pedersen på Nørregade med sin hustru Karen Pedersen. En søn Peder Andersen. Svigerfar?]
[AO: Vor Frue sogn. 1631-1656. Opsl. 5. 1643. Viet: Anders Nielsen og Kirsten Knudsdatter. Ham – der er flere?]
Anne.
Maren N. datter.
Trine Asmundsdatter.

(HIDNR.01.311) Oluf  [Ibsen] Bødker. (Adr. St. Laurids Bjørnsstræde)
http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/vognaegt/vaegt_1628.html
Byfogedens vognægtregnskaber 1628
1628. D. 24. jan. Oluf Ibsen, Kongens Bødker. En vogn til Køge. På vej til Lolland for at hugge båndstager til kongens behov. Ham?
Jokum Brygger K. M. tjeneste.
[AO: Holmens sogn. 1617-1639.  Opsl. 213. 1638. Dåb. Jokum Brygger på det ny Bryggers i St. Las Biørnstr. N. Kirsten Jokumsdatter.]

Jeg tror, at Antoni Bager er identisk med "din" Antoni Meier Bager. Jeg har ikke set andre bagere med navnet Antoni i Studiestræde. Spørgsmålet er så om den nævnte Kirsten er hans hustru i 1646.

Jokum Brygger er sikkert identisk med "din" kgl. Brygger Jochum Mastorph i Larsbjørnsstræde, København. Dvs. at "din" Catrine (Katrine) Jochumsdatter Mastorph gerne skulle være søster til Kirsten, døbt i 1638?

H. U. Ramsing: Københavns Ejendomme 1377-1728 er en guldgrube af oplysninger dels vedr. ejendommene, men også over familieforhold ved ejerskifter. Der kan du muligvis finde yderligere brugbare oplysninger.

Med venlig hilsen :)

Karin Andersen
Rhode-listen. ca. 650 personer findes under "Slægtshistorier" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118658.0.html

Ruby

Mange tak for de mange oplysninger! Npogle af dem kan jeg rigtig godt bruge!
Jeg tror ikke, at Jokum Heiss og Anders Nielsen har været en del af Antoni-familien (men sikker er jeg ikke).

Jokum Brygger derimod, tror jeg godt, at vi kan regne med er Jokum Mastorph! Af dine oplysninger kan vi bl.a. se, at han allerede boede i Larsbjørnsstræde i 1628. Han er formodentlig født ca. 1610, så han har været omkring 18 år på dette tidspunkt. Jokum fik ganske rigtigt en datter, der hed Kirsten, men jeg har hende registreret til at være født 12.08.1641. Jeg har registreret 7 børn af Jokum, men der kan jo sagtens imellem disse have været børn, der døde som spæde, hvorefter næste barn fik samme navn...

Af dine oplysninger fremgår det også, at Jokum var på "det nye bryggers" i Larsbjørnstræde. Ganske interessant! Jeg har hidtil gået ud fra, at han formodentlig ikke bryggede, hvor han boede, men simpelthen var ansat på Kongens Bryghus. Men sådan var det altså ikke. Gad vide, om det er muligt at finde mere om dette nye bryggers.....

Jeg kan supplere med følgende oplysninger:
Jokum Mastorph var gift mindst 2 gange - den ene gang med en kvinde, hvis navn, jeg ikke kender. Hun var mor til 5 af hans børn - bl.a. min ane Katrine jokumsdatter Mastorph, der blev gift med først Antoni Meier og senere Mathias Rabbakofsky. Jokum var også gift med Margrete Sirtzou, med hvem han fik 2 børn.

Ligesom jeg er på udkig efter Mathias Rabbakofskys aner, er jeg også på udkig efter Jokum Mastorphs. Hans kones navn har jeg desværre ikke meget håb om at finde frem til.

Mathias Rabbakofsky og Katrine Jokumsdatter Mastorph fik bl.a. en datter Helwig Mathiasdatter Rabbakofsky. Hun blev gift med en snedker, Christian Isaksen, og de boede i Plougs gaard (Matr. 47 - Lille Færgestræde/Ved Stranden/Højbro Plads). Ved sin død efterlader Chr. Isaksen sig børn, som der ikke er arv nok til at forsørge:

Overformynderiets Hovedbog -
"Anno 1702 den 16 May er Skiftted holden
eftter afgangne Christian Isachsen Snedeker,
og befunden, at dend Bortskyldige Gield haver
andraget 28 RixDr .. 14 S ... og meere end
gandske Boeds Middel og Formue haver kundet
tilstrecke, saa ej noget for disse hans eftter
ladte vmyndige Børn eftter deris Fader er
bleven at arve. "

Også Christian Isaksens aner er jeg på udkig efter!

Venligst
Helle

Peter Berényi

Her får du lidt oplysning som jeg har på min basen;

Studiestræde 27-29 - Bygningen blev påbegyndt i brandåret 1795 men først afsluttet treogtredive år senere. Det nuværende hus med de to gadenumre ligger på en grund, der i senmiddelalderen var betydelig større og omfattede de nuværende Larsbjørnsstræde 15 og Studiestræde 25AB – 29.

I 1645 møder vi bager Anthoni Meyer, som indtrådte i bagerlavet i 1642. Hans enke havde huset i 1659 og hun giftede sig igen med en bager, der på den måde fik en bagergård at arbejde på. Det var Mathias Rabakoffski, siden 1660 medlem af lauget. Han var oprindelig brygger og købte også nabohuset nr. 31. Ved hans død i 1668 var børnene ikke voksne, men det var den umyndige stedsøn Thomas Anthoni Meyer og hans lige så umyndige brødre Jochum og Hans, der via deres formynder gav pant i gården. I 1675 var Thomas myndig i og blev optaget i bagerlauget, mens han samtidig frasolgte nr. 31.

Venlig hilsen
Peter

Rode, Rohde, Rhode, Roede, Rhodius m.v. - http://www.roderne.n.nu/

Ruby

Hej Peter -

Tusind tak for dine oplysninger, hvoraf optagelserne i Bagerlauget og oplysningen om pant i gården var mig ubekendte! Jeg er rigtig glad for disse oplysninger, men vil meget gerne vide, om du har været i Bagerlaugets protokoller, eller hvor har du fundet oplysningerne om optagelserne i Bagerlauget? Og hvor mon du har oplysningerne om børnenes pant i gården?

Venligst
Helle

Peter Berényi

Varsågod, Helle - jeg har sparet nogle af information da jeg troede at de var min aner - en ende person give den hele helt andet kurs. Derfor har jeg ikke meget tilbage af disse information längre, men fandte den lille jeg har her. 

Antoni Meyer og Katrine
Börn:
Mette, födt 1656
Jochum, födt 1658
Claus, födt 1659

Matthias Rabbakofsky og Katrine
Börn
Antonius, dåbt 1661 på Vor Frue i Kbh.
Helvig, dåbt 14-8-1663 på Vor Frue i Kbh.

Og den tidigere inläggede har jeg hente fra Köbenhavn stadsarkiven om byens historie!
Venlig hilsen
Peter

Rode, Rohde, Rhode, Roede, Rhodius m.v. - http://www.roderne.n.nu/

Ruby

1000 tak Peter! Når du skriver, at du har fundet data på Københavns Stadsarkiv under byens historie, er det så på deres hjemmeside (jeg synes nemlig ikke, at jeg der kan finde disse data), eller har du været på selve arkivet i København?

Mange hilsner
Helle

Peter Berényi

Citat fra: Helle Ruby Dato 18 Okt 2011 - 22:03
1000 tak Peter! Når du skriver, at du har fundet data på Københavns Stadsarkiv under byens historie, er det så på deres hjemmeside (jeg synes nemlig ikke, at jeg der kan finde disse data), eller har du været på selve arkivet i København?

Mange hilsner
Helle

Jeg kan desvärre dårligt huske hvad bogen hedder..men dog er det en bog der jeg har hente disse oplysning!
Venlig hilsen
Peter

Rode, Rohde, Rhode, Roede, Rhodius m.v. - http://www.roderne.n.nu/

Ruby

Mange tak for hjælpen, Peter!

Mon nogen andre har bud på, hvordan jeg kommer videre?

Venligst
Helle

Karin Andersen

Hej Helle :)

Jeg sakser dine oplysninger til min granskning. Jeg håber engang med tiden, at kunne give et kvalificeret bud på nogle af de "ukendte navnløse" kvinder i Kbh. i midten af 1600 tallet.

Jeg har begrænset min granskning til selve staden og mit udgangspunkt er mandtalslisten over hovedskatten i 1645. Mine opsl. numre er ikke 100% korrekte.
Det bør du have i baghovedet når du læser næste afsnit og hvis du bruger opslagsnumrene.

Isak er ikke det mest almindelige navn på den tid. Jeg har kun følgende personer som skatteydere. Det kan tænkes, at der gemmer sig forældre - søskende/fætre – kusiner el. lign til din Christian Isaksen.

Måske har du brug for at kikke i kirkebøgerne for at se om du kan finde nogle interessante faddere?


(HIDNR.01.159) Isak Rasmussen Murermester og hans hustru Maren Thomasdatter. (Adr. Vestergade)
[AO: Vor Frue sogn. 1631-1656. Opsl. 250. 1640. Dåb. Isak Rasmussen Murermester på Vestergade og Maren Thomasdatter. En datter Karen Isaksdatter.]
[AO: Holmens sogn 1639-1647. Opsl. 73. 1644. Fadder: Isak Murermester.]
[AO: Vor Frue sogn. 1631-1656. Opsl. 55. OBS! 1649. Fadder: Isak Murermester]
Kilde: H. U. Ramsing: Københavns Ejendomme 1377-1728. Ejnar Munksgaards Forlag.  IV Vester Kvarter. Karré nr. 1.  Matr. nr. 217-227.  (Gammel Torv nr. 20, Vestergade 1-17, Kattesund nr. 1 og 2.) S. 21. Matr. nr. 221 tilhørte 1645 Isak Rasmussen Murermester gården.
Jørgen Nielsen.
To tjenestepiger.

(HIDNR.02.180) Isak Hansen Skibsskriver. K. M. (Adr. Skidenstræde).
Pt. ingen noter.

(HIDNR.01.285) Hironimus Pedersen Hofstafferer og hans hustru Boel Isaksdatter. (Adr. Nørregade)
En Jeronimus Hatstaferer er nævnt i 1640 på adressen Klædebo kvarter. Ham? (Taxering af Boder og Skur samt udenbys Jordskyld).
[AO: Holmens sogn. 1639-1647. Opsl. 47. 1643. Dåb. Hieronimus Pedersen og Boel Isaksdatter. En søn Peder Hieronimussen.]

(HIDNR.00.253) Else Isaksdatter Choritz, Christian Florises enke. (Adr. Admiralsgade)
En Christian Floer er nævnt i 1633 på adressen Ved Stranden. (Taxering af Boder og Skur samt udenbys Jordskyld).
Kilde: H. U. Ramsing: Københavns Ejendomme 1377-1728. Ejnar Munksgaards Forlag. 1. Øster Kvarter. Karré nr. 14.
Matr. Nr. 198-201. 205-215. (Admiralgade 14-22. Fortunstræde 1-7, Ved Stranden 10-18, Boldhusgade 2-8) S. 114.
Matr. nr. 213 ejer i 1632 er Christian Flor som blev begravet d. 22. aug. 1643. Han var gift med Else Isachsdatter Choritz der senere ægtede Frederik Thuresen Stadsoberst.
http://worldconnect.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=4l83jmr3&id=I13562
ID: I13562. Name: Else Isaksdatter Choritz. Sex: F
Death: 1673 in København. Burial: 29 JAN 1673 Nicolay k., s.st.
Father: Isak (Chordes) Chorit. Mother: Lisbeth Matzdatter.
Marriage 1 Frederik Thuresen b: 8 DEC 1613 in Ålborg
Married: 29 SEP 1645 in København.
Dirick (Christensen Floris?)   
Halvor (Christensen Floris?)
Johanne Pige.
Kirstine Pige.

(HIDNR.00.382) Claus Isaksen og hans hustru. (Adr. Østergade)
Pt. ingen noter.

(HIDNR.00.771) Henrik Isaksen. (Adr. Nytorv-Skoboderne)
Pt. ingen noter.
Henrik Henriksen. (Henrik Isaksens søn?)
Anne Nielsdatter.
Anne Jensdatter.

(HIDNR.00.465) Jokum Wulf og hans hustru. (Adr. Amager Torv)
Jacob Køn. (Jacob Køhn?)
Henrik Isaksen.  
Lambret Knudsen.
Peder Jansen.
http://www.eremit.dk/ebog/khb/4/khb4_5.html
Oluf Nielsen (1838-1896): Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660.
År 1635. 4) De følgende Grunde gik imellem S. Annegade og Torvegade. 56. Peder Galts Plads lige for Skansen, hvorpaa er bygget en Hestemølle, og tilhører nu Jan Jansen. Slægt?
Anne Jensdatter.
Maren Pedersdatter.
Helvig Reem. (Helvig Rem?)

Er du opmærksom på at AO kirkebogen for Kbh. Sokkelund, Vor Frelser sogn 1640-1771 er fyldt med mange flere oplysninger end J´et indikerer?

Med venlig hilsen :)

Karin Andersen
Rhode-listen. ca. 650 personer findes under "Slægtshistorier" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118658.0.html

Ruby

Hej Karin!

Det lyder som et super spændende projekt, du er igang med!

Jeg er klar over at ISAK-navnet og efternavnene i øvrigt ikke er helt almindelige, hvilket gør det endnu mere frustrerende, at jeg ikke rigtig kan "få fat i " dem....med sikkerhed. I aftes tænkte jeg, at så må jeg simpelthen gå kirkebøgerne igennem fra staren, post for post. Men det er urealistisk, fordi jeg er så håbløs til at tyde gammel håndskrift. Formodentlig er jeg nok nødt til at gå borgerskabsprotokollerne igennem bogstav for bogstav på Stadsarkivet. Noget jeg desværre ikke har mod på endnu. Ligeledes kan jeg måske finde noget i skifteprotokollerne - også noget, jeg nok må vente med, til jeg har lidt lettere ved at læse håndskrift.

Jeg vil prøve at slå dine bud på evt. familie efter i kirkebøgerne. Måske lykkes det mig at finde noget, som kan relateres direkte til ham. Det er skønt at have data, som kan anvendes som udgangspunkt - TUSIND TAK for det!

Nej, jeg var ikke klar over, at Frelser kirkes kirkebog rummer andre data - det må jeg have undersøgt nærmere.

Tusind tak for din hjælp!


Karin Andersen

Hej Helle :)

Jeg ved nu ikke hvor spændende mit projekt er :D Der er en frygtelig masse indtastninger - men resultatet- ja, det skal nok blive spændende og nyttigt...engang ;)

Jeg tænker, at disse to husstande kan være interessante for dig - på trods af de "alternative" stavemåder.

(HIDNR.01.980) Rasmus Mastrop og hans hustru. Adr. Skt. Gjertrudstræde
Pt. ingen noter.

(HIDNR.02.499) Jacob Zirtzow Bager med sin hustru. Adr. Møntergade
Tre bagersvende. (Sønnen (Bager 1659) Jacob Jacobsen Zirzou  kan være en af dem?)
Kilde: H. U. Ramsing: Københavns Ejendomme 1377-1728. Ejnar Munksgaards Forlag.  III Snarens Kvarter. Karré nr. 4.  Matr. nr. 37.38.46.47.48 B. (Knabrostræde 20-28, Kompagnistræde 21-33, Rådhusstræde 9-17, Magstræde 2-22). S. 32. Matr. nr. 50 A. B. 1632 fik Michel Thide Bager lejebrev som han endnu havde 1653. 1659 var Morten Tramp Bager ejer. 1661-64 var ejeren Bager Jacob Jacobsen Zirzow.  
To tjenestepiger.

Ved du om Jokum Brygger evt. har en bror Rasmus, og kender du så evt. navnet på hans hustru?

Med venlig hilsen

Karin Andersen :)
Rhode-listen. ca. 650 personer findes under "Slægtshistorier" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118658.0.html

Ruby

Hej igen -

Jeg skal lige have set nærmetre på de data, du har sendt mig, men i første omgang vil jeg lige svare dig på dit sidste spørgsmål:

Tidligere har jeg fået sendt dette:
"Rasmus Mastrop i St. Giertrudsstræde med hustru nævnes på mandtal over hovedskat i Kbh. 1645. Han betalte ½ Rdl. (Oluf Nielsen:Kbh. Diplomatarium, 6/313)

Rasmus Mastrop er ikke nævnt hos E. Marquard: Kjøbenhavns Borgere 1659".

Jeg har ikke kunnet placere ham blandt mine aner, og det er ikke lykkedes mig at finde mere om ham....men jeg prøver igen.

Venligst
Helle

Mia Gerdrup

Hej Helen,

Kender du bøgerne Sirenernes stad af Kirsten Lindberg - 6 bøger, der beskriver København?

Indhold: 1 : Før 1660. - 7 løse kort i lomme bag i bogen. - 1996
Indhold: 2 : 1660-1728. - 3 løse kort i lomme bag i bogen. - 1996
Indhold: 3 : Eksempler 1681-1728. - 2 løse kort i lomme bag i bogen. - 1996
Indhold: 4 : Christianshavn. - 4 løse kort i lomme bag i bogen. - 1998
Indhold: 5 : Nykiøbenhavn. - 5 løse kort i lomme bag i bogen. - 2000
Indhold: 6 : Forstæderne. - 8 løse kort i lomme bag i bogen. - 2000

Du kan læse om de første 3 bind her:
http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=99549

Jeg skal ikke gøre mig klog på København, men husker at jeg har set disse bøger og at de rummer mange detaljerede oplysninger.
Måske var det noget for dig.
Mia Dahl Gerdrup
slægtsforsker og lokalhistoriker
- med særlig interesse for 4793 Bogø