Christine Meier og søn Anders Kristian Korch Nielsen fra Vorbasse efter 1906

Startet af Birgit Thiim Stricker, 16 Okt 2011 - 22:57

Forrige emne - Næste emne

Birgit Thiim Stricker

Mon nogen kan hjælpe mig med at finde Christine Meier og sønnen Anders Kristian Korch Nielsen efter 1906?
Min oldemor Christine Meier f. 28.3.1849 i Læborg, far: Hans Christensen Meier. Gift 22.10.1877 i Vorbasse kirke med Peder Korch Nielsen, hans 3. ægteskab. Han døde 1.7.1891 i Vorbasse, efterlod foruden ægtefælle 2 børn af det ægteskab: Min farmor Johanne Dorthea Nielsen f. 7.4.1879 (hende har jeg alle relevante oplysninger om) og
Anders Kristian Korch Nielsen f. 15.8.1887. Det sidste jeg kan finde om Christine Meier og sønnen Anders K.K.Nielsen er i folketælling 1906: Vorbasse opslag 112, Fitting nr. 6: Christine Nielsen, Enke + Michael Kurin, ugift daglejer. - Sønnen Anders K.K.Nielsen: Vorbasse opslag 46, ugift tjenestekarl.
Derefter forsvinder sporet af de 2, de findes ikke i folketælling 1916 i Vorbasse, jeg har søgt flere steder bl.a. Kolding, hvor mange søgte til.
Birgit Thiim Stricker