Forældre til Hanne Marie Andersen f. 24.11.1872 i Yding, Skandeborg

Startet af Heidi Ilsoee, 04 Nov 2010 - 09:05

Forrige emne - Næste emne

Heidi Ilsoee

Hanne Marie's død kan ses 23.09.1909 i Vorgod, Ringkøbing opslag 152.

Ved Hanne Marie's dåb i Yding, Skanderborg AO 1843-1877 opslag 130 er hun datter af Rasmus Andersen og Maren Kirstine Madsen, 27 år. Der er ikke andre med samme navn født i Yding i denne periode.

Ved FT i 1880 bor hun dog sammen med nogle andre "forældre":

Skanderborg, Voer, Yding, Saaby By, Yding Sogn, et hus, 109, FT-1880, C5111
Rasmus Peder Jensen 38  Gift Husfader, lever af jorden  Nim S. Skanderborg Amt
Karen Sørensen 36  Gift Hans Kone  Voerladegaard S. Skanderborg Amt
Mads Andersen 10  Ugift Deres Børn  Yding S. Skanderborg Amt
Karen Johanne Andersen 9  Ugift Deres Børn  Yding S. Skanderborg Amt
Hanne Marie Andersen 7  Ugift Deres Børn  Yding S. Skanderborg Amt
Rasmus Jensen 1  Ugift Deres Børn  Yding S. Skanderborg Amt
Karen Mortensdatter 82  Enke Aftægtskone  Aarhus Amt

Hvor er Rasmus Andersen og Maren Kirstine Madsen blevet af??? Og hvor kommer de fra?

Heidi

Hans Poulsen


Hej Heidi

Grav dybere ned i kilderne og se, om alt hænger rigtigt sammen.

- Kan der være to Hanne Marie'r fra samme sogn og fra stort set samme år?

- Er det er fejl, at der ud for Hanne Marie i ft. 1880 står "Deres børn" - skulle der have stået fx et plejebarn?

- Slå konfirmation(-erne) efter

- Hvad siger senere folketællinger?

Jeg tror, at det bare er et spørgsmål om knofedt, der skal til for at løse gåden.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Heidi Ilsoee

Underligt, der er ikke 2 Hanne Marie Andersen fra Yding i perioden. Hanne's konfirmation 17.04.1887 kan ses i Yding 1871-1891 opslag 25. Her står igen forældrene Rasmus Andersen og Maren Kirstine Madsen.

Hvorfor hedder "den anden" Hanne Marie" fra ovennævnte FT 1880 Andersen til efternavn, når faderen hedder Pasmus Peder Jensen??? Er det den samme ???

Har fundet FT Yding 1880 på AO opslag 42. Det kunne godt tyde på, at Hanne Marie og hendes 2 søskende Mads og Karen er plejebørn hos Rasmus Peder Jensen og Karen Sørensen. Her står der nemlig kun deres børn ud for den sidste dreng Rasmus Jensen, som bedre kan passe med mine oplysninger. Der er altså kun 1 Hanne Marie fra Yding denne periode.

Men hvor er forældrene Rasmus Andersen og Maren Kirstine Madsen så henne???

Søsteren Karen Johanne Andersen er født 18.01.1871 Yding AO opslag 124
Broderen Mads Andersen er født 03.04.1869 Yding AO opslag 54
Ingen af dem er konfirmeret i Yding.

Heidi

Hans Poulsen



Hej Heidi

"..Andersen til efternavn, når faderen hedder Pasmus Peder Jensen??? Er det den samme..".

Prøv at læse lidt litteratur om navngivningen i 1800-tallet, så vil du se mange variationer inden for samme familie, efterhånden som århundredet skred frem. Du kan google dig til teksten eller endnu bedre: Lån et par bøger om slægtsforskning på biblioteket - eller ønsk dig dem i julegave.

Bruger du nok tid til for alvor at dyrke kilderne?

Personligt skulle jeg have brugt mange timer for at trænge dybt ned i stoffet i denne tråd - og snyd ikke dig selv for den glæde.

Kilderne løber ingen steder, og hvad du ikke når i dag, kan nemt indhentes en anden dag.

Venlig hilsen
Hans

Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Jens Madsen

Hej Heidi.

Har du tjekket om en eller begge forældre måske er døde? Jeg har oplevet eksemper på at den ene af forældrene dør og børnene kommer i pleje - måske hos en nær slægtning (bedsteforældre, søstre, brødre, fætter, kusine osv...). Ja, så skulle der selvfølgelig stå plejebarn, men det er nu heller ikke altid det lige bliver skrevet sådan i FT.
Med venlig hilsen

Jens Madsen
Medlem 8841
DIS-Danmark
DIS-Aalborg