Verner Hansen, f.1906 i Hillerød, chauffør for kronprins Frederik d.9

Startet af Bjørn Marcher, 02 Okt 2011 - 16:06

Forrige emne - Næste emne

Bjørn Marcher

Jeg søger oplysninger om min farmors bror, Verner Hansen. 
Der var 4 søskende med min farmor, og Hans Verner Hansen, født 29.05.1906, var den ældste. Født og opvokset i Hillerød hos forældrene kusk Karl Adolf Martin Hansen og hustru Jensine Oline f. Jensen. Dåb på opslag 9 i kirkebogen 1906-08.

Jeg ved ikke ret meget om Verner – hans konfirmation 10.10.1920 i Hillerød sogn er opslag 119 i 1917-1921. Ved FT1916 er familien fundet på Jespervej  matr. 56f i Hillerød.

Ifølge hans søstre Karen (min farmor) og Hagny  - der begge er døde – var han chauffør, blandt andet for kronprins Frederik (den 9. ), og hans hustru Gerda var kammerpige hos kronprinsesse Ingrid.  De skulle have fået en datter Elsa født 1940. Verner skulle være død 27.maj 1976, men jeg har ingen oplysninger om bopæl eller sogn for begravelse. Familien havde åbenbart kun sporadisk kontakt med Verner.

Jeg søger:
1). Oplysning om Verner og Gerdas vielse. Sogn / sted og tidspunkt.
2). Alle oplysninger om Verners bopæl og liv i øvrigt.
3). Oplysninger om datteren Elsa og eventuelle andre børn bedes sendt i privat mail, da hun kan være i live. 
4). Oplysning om Verner's død.

På forhånd tak!
Venlig hilsen Bjørn
Bjørn Marcher
2670 Greve
www.bearfields.dk
Medlem af DIS-Danmark

Martin Bjarklev


Bjørn Marcher

Hej Martin,


Tusind tak for svar i privat mail, nu fik jeg svar på det hele. Jeg hører gerne fra dig, hvordan du fik idéen at søge i Bethlehems sogn, det havde jeg ikke selv gættet. Gennem svar på pkt. 3 fik jeg også deres vielse i Garnisons sogn 7.6.1936, opslag 50, hvor han er lakaj og hun bor i Chr. 7 Palæ på Amalienborg. Familiemyten ang. deres erhverv passer altså....

Også tak for oplysninger om deres død, må jeg spørge om kilden? Også her har jeg noget at lære.

venlig hilsen
Bjørn
Bjørn Marcher
2670 Greve
www.bearfields.dk
Medlem af DIS-Danmark