Stein/Steen-efternavnet,Sorø/Præstø amt,1700-1800

Startet af Githe Gry Jørgensen, 30 Sep 2011 - 10:19

Forrige emne - Næste emne

Githe Gry Jørgensen

Hej.

Jeg søger alle oplysninger om Lorents/Lorens Stein/Steen.
De oplysninger jeg har er:

Han bliver gift i Førslev sogn, Sorø amt i 1737 med Barbara Baltharsdatter.
Der står han som Rytter fra Schielskør.

I Oeders Liste 1771 er han Murmester i Krummerup sogn, Sorø amt.
Han er 58 år og i første ægteskab med en 63 årig kvinde.

I FT 1787 er han fortsat Murmester i Krummerup sogn, Sorø amt.
Han er 85 år og i første ægteskab med Barbara Baltersdatter på 84 år.

Han dør i Krummerup sogn, Sorø amt  i 1792 som 92 årig.

Jeg ved ikke hvor han er født eller om han får nogle børn.

Medvenlig hilsen
Githe Gry

Lars Skovvang Larsen

Hej Githe

Jeg ved intet konkret; men har du kikket dåbene i Skælskør igennem? Der var et rend af ryttere i Skælskør på den tid, og det er vel meget oplagt, at at han og konen har boet der i hvert fald i begyndelsen.

Venlig hilsen
Lars
Venlig hilsen
Lars Skovvang Larsen, Faxe
www.aneopslag.dk

Thestrup-Bjørn

#2
Hej Githe

Et skifte efter parret vil oplyse om eventuelle arvinger.


Indsætter link til dit indlæg, der fortæller mere om personerne
- især, at han døde i Haldager (hvor de også boede i FT1787) - http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=21227.0
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Githe Gry Jørgensen

Hej.

Jeg vil kigge lidt mere i Skælskør KB og se om jeg kan være heldig der.
Jeg har bestilt skifteprotokollen fra Førslev Gård Gods og håber at jeg måske finder noget der.
Tak fordi I kiggede med.

mvh
Githe Gry

Lars Skovvang Larsen

Husk også at kikke bagud i Skælskør kirkebog. Lorens Stein kan jo være nævnt som fadder eller kan have været gift tidligere m.m.

Lars
Venlig hilsen
Lars Skovvang Larsen, Faxe
www.aneopslag.dk

Vivi Winther

Hej faldt lige over navnet i folketællinger i kirkebogen 1930 Sorø, Slagelse Skt. peders landsogn opslag 78., ved ikke om du kan bruge den og gå bagud, men håber. Mvh Vivi
"Intet er umuligt for den der bevarer viljen i hjertet"

Githe Gry Jørgensen

Hej.

Jeg er nået til opslag 165 på AO i Skælskør KB 1689-1760 og har desværre ikke fundet noget - endnu.
Jeg gemmer lige din oplysning Vivi fra Slagelse - måske kan den bruges senere.

mvh
Githe Gry