Dødsårsag, As, Bjerre, Vejle, 1838

Startet af Gitte Hovedskov, 24 Sep 2011 - 18:11

Forrige emne - Næste emne

Gitte Hovedskov

Nu er jeg igen stødt på en dødsårsag, jeg ikke kan gennemskue. Håber, nogen kan hjælpe mig:

KB 1836-1854 As, Bjerre, Vejle, opslag 169, nr. 6, Cresten Hansen

På forhånd mange tak for enhver hjælp

Gitte  :)

Niels Bjøreng

Det nærmeste, jeg kan komme en tydning, er Confereret.

Betyder det, præsten først skal have confereret med lægen om dødsårsagen? Det står ved flere dødsfald.

Venlig hilsen
Niels Bjøreng   9400

Gitte Hovedskov

Hej Niels

Tak for dit bud, der ser yderst rimeligt ud.

Jeg ved dog heller ikke, hvad det mon betyder.

Kan se følgende i Den Store Dansk Ordbog på http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Fremmedord/cl-c%C3%A5/confer

confer, cf., (lat., af conferre bringe sammen, con- + ferre bære, bringe), sammenlign; jævnfør.

Måske betyder det blot, at dette er noteret i jævnførelsesregistret, således at det slet ikke er en dødsårsag, der angives?

Gitte

Vivi Winther

Hej mit bud er Confirmatio = bekræftelse, dette er latin og bruges ved kirkelige handlinger. Mvh Vivi
"Intet er umuligt for den der bevarer viljen i hjertet"

Gitte Hovedskov

Hej Vivi

Tak for endnu et godt bud.

Hvis man sammenligner med brugen af det, der ser ud til at være det samme ord på den foregående side, så ser der dog ikke ud til at være nogen bogstaver efter t'et. Jeg tror også, der er ét bogstav for meget før t'et, til at der kan stå confirmatio, men det er da godt nok svært at gennemskue.

Gitte  :)


Hans Poulsen



Trods kyndige indlæg i tråden føler jeg fortsat, at det forløsende ord endnu ikke er sagt.

Heller ikke ODS bringer afklaring:

http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=konferere

En spinkel forklaring synes at kunne udlededs af fx opslag 177, men allerede her kaster den 45½-årige kones død sand i maskineriet, da hun åbenbart efterlader sig en ægtefælle. Alligevel er *hun*  blevet *konfereret*.

Ældre enker/enkemænd synes ikke at være blevet konfereret, og det samme gælder børn samt meget unge mennesker, hvis civilstand må formodes at være *ugift*

I streng juridisk tekst står *conferer* og *jævnfør* som modsætninger, og indeholder teksten et *conferer* eller cfr*, skal den læses *som i modsætning til*.

Her er den juridiske opfattelse i modstrid med ODS's forklaring, og det er jo ilde, men så'n er det.

Venlig hilsen
Hans

Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Ingelise Edelfeldt Jacobsen

Hej Gitte

Mit bud på ordet er, at præsten har været tilkaldt til dødslejet og har konfereret sakramentet for den døende.

mvh Ingelise Jacobsen

Gitte Hovedskov

Hej Hans
Tak for dine overvejelser. Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår, hvad du mener med betragtningerne omkring enker/enkemænd, der er eller ikke er blevet confereret? Eller snarere: jeg forstår faktisk slet ikke, hvad du mener.  ::) Mener du, at 'confereret' skal forstås som 'gift'?

Hej Vivi
Tak for dit bud - det lyder også som en god mulighed.  :)

Venlige hilsener
Gitte



Hans Poulsen



Hej Inghelise

Denne gang overbeviser du mig ikke, men jeg er ikke tilstrækkelig kyndig i teologien til at turde tage en debat op med dig.

Tager du opslag 168, 1838, nr. 1, i samme kirkebog, finder du en lille dreng, der ER blevet døbt, men som dør 14 dage gammel.

Danmark har da for 300 siden forladt den katolske kirke med sakramentet den sidste olie etc., og jeg tvivler på, at præster i den danske folkekirke har ladet en 14 gammel dreng modtage nadveren.

Da jeg var ung, smuk og rig - men ukonfirmeret - var det utænkeligt, at et barn modtog nadveren i slutningen af højmessen - helt modsat i dag, hvor børn fra 4-års alderen skynder sig op, sikrer sig en god plads og knæler.

Venlig hilsen
Hans
Årgang 1937
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Hans Poulsen



Hej Gitte

"..Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår, hvad du mener..".

Det er tit, jeg heller ikke gør selv.

Jeg ledte lidt efter, om der et andet sted i kirkebogen stod et eller andet om en ægtefælle, der enten tidligere var død, eller som forsat levede - på samme bopæl eller adskilt uden dog at være separeret.

Med andre ord: Præsten konfererede den ene kirkelige handling med en anden på en helt anden side i kirkebogen.

Blev den kulsorte tale en anelse mere forståelig?

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Ingelise Edelfeldt Jacobsen

Jeg har nu talt med en af mine bekendte, som er præst i Folkekirken.

Han mener, at ordet konfirmeret i anmærkningen henviser til, at der er blevet konfereret mellem Hoved- og Kontraministerialbogen, hvilket skal/skulle gøres med jævne mellemrum.

Præsten har så i dette tilfælde, valgt at notere i kirkebogen når det var gjort, hvilket ikke er/var sædvane.

mvh Ingelise Jacobsen

Niels Bjøreng

Det må jo så betyde, at alle de andre dødsfald ikke er blevet confereret.

Jeg tror ikke på præstens forklaring.

Venlig hilsen
Niels

Ingelise Edelfeldt Jacobsen

Hej Niels

Nej, det betyder det ikke.

Det er ikke det specifikke dødsfald der er konfereret, men tilfældigvis datoen for, hvornår bøgerne er konfereret bagud.

Det samme, har jeg bemærket, gør sig gældende under fødte.

mvh Ingelise

Jørgen Thue Pedersen

Hej!

Jeg er ikke utilbøjelig til at tro, at den omtalte præst har ret.
Det er normalt, at der konfereres mellem de to kirkebøger, men ikke altid skrives det.

Det, man kunne gøre i dette tilfælde, er også at undersøge den tidligere kirkebog og se, om der fx danner sig et billede af hvor tit, med hvilket interval, (fx hvert hele, halve, kvarte år)  ordet forekommer i kirkebøgerne.
Hvis man orker!

Jeg er mest af den opfattelse, at det pågældende ord ikke er møntet på den enkelte person.

Men jeg kan ikke bevise det.

mvh

jørgen
mvh
Jørgen

Ingelise Edelfeldt Jacobsen

Den pågældende præst i As sogn konfererede 2 gange om året, i henhv. marts og oktober.

Det usædvanlige er, at han noterede det under anmærkningerne til de kirkelige handlinger.

Min bekendte, noterede sin konferering i anmærkningen bagest i kirkebogen, hvilket han mente var sædvanligt.

mvh Ingelise Jacobsen

Gitte Hovedskov

Hej Hans

Ja, lidt klarere, tak  :D

Hej I andre

Interessant diskussion, som der ikke umiddelbart ser ud til at være et endegyldigt svar på. Hvem ved, hvad præsten havde i tankerne i netop de dage?

Men i forbindelse med indledningen til denne tråd vil jeg gerne takke for indlæggene og indsatserne - jeg har fået en slags svar på det, min forespørgsel handlede om: nemlig, at det IKKE er en dødsårsag, der er nævnt her, som jeg formodede. Og i denne omgang er jeg tilfreds med dette.

Tak for hjælpen til jer alle.

Venlig hilsen

Gitte  :)

Hans Poulsen


Fra det smukke Kær herred i Aalborg amt finder jeg følgende i Hvorup sogn, 1855 - 1871:

- Opslag 1..........Kirkebogen forevist
- Opslag 2..........Kirkebogen forevist tre gange

- men det interessante står i opslag 166:

Her er temmelig mange, stort set årlige *conferinger*

15 - 20 stikprøver i intervallet 1855 - 1871 bød ikke på én eneste *conferering* i kirkebogssidens anmærkningsrubrik.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Ingelise Edelfeldt Jacobsen

Til Hans

Afslutningsvis vil jeg nævne, at i As sogn 1836-1854 er det ikke enten/eller, men både/og.

Se sidste opslag i bogen og konferer med notaterne i anmærkningen ved de kirkelige handlinger.

mvh Ingelise Jacobsen



Vivi Winther

Hej det emne har tidligere i 2008 været oppe på DIS forum her henvises til en side i  kirkebogen 1943-1947 Odense, HansTausens, Odense,Odense opslag 5 stk. 6, hvor det beskrives.  :) ville ikke give op. Mvh Vivi
"Intet er umuligt for den der bevarer viljen i hjertet"

Gitte Hovedskov

Hej Vivi

Sikken ihærdighed. Mange tak for det.  ;D

Mon det så skal forstås sådan, at når præsten skriver 'confereret' ud for en bestemt person og altså ikke bare bag i kirkebogen, så kan det være, fordi der har været uoverensstemmelser mellem notaterne i de to førte kirkebøger, som præsten hermed gør opmærksom på, at han har rettet?

Gitte  :)

Vivi Winther

Hej Gitte  ;) skal vi ikke bare sige det hihi jeg aner det ikke men det er et godt bud. Mvh Vivi
"Intet er umuligt for den der bevarer viljen i hjertet"

Christian Grøndberg

Citat fra: Hans Poulsen Dato 25 Sep 2011 - 09:28

I streng juridisk tekst står *conferer* og *jævnfør* som modsætninger, og indeholder teksten et *conferer* eller cfr*, skal den læses *som i modsætning til*.

Her er den juridiske opfattelse i modstrid med ODS's forklaring, og det er jo ilde, men så'n er det.

Venlig hilsen
Hans

Hej Hans,

Er du sikker på, at ordet conferere betyder i modsætning til? Normalt bruges det i betydningen "at samtale", "at tye til" eller "at opsøge".

Jeg tænker mere på contra eller ctr, som i domsprotokoller m.m. betyder "imod", "modsat" eller "i modsætning til".

Med venlig hilsen
Christian T.G.


Hans Poulsen



Hej Christian

Læser du en juridisk doktordisputats, en juridisk lærebog, en dom etc., og der i teksten veksles mellem *jvf.* og *cfr.*, er mit svar: Ja, jeg er sikker.

Hvis to medarbejdere på et tinglysningskontor kontrollerer, at teksten i fx et skøde og den medfølgende tinglysningskopi er identisk, kaldes den arbejdsproces *konferering*. De to konfererer.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Christian Grøndberg

Ja ja, da. Lidt afhængigt af, hvilken liste med juridiske fagudtryk jeg konfererer, betyder ordet enten modsætning eller jævnfør (i de fleste tilfælde det sidste, dog). Jeg godtager det, Hans. Tak for det.

Med venlig hilsen
Christian T.G.

Vivi Winther

Hej Hans og Cristian se lige mit opslag den 27.09.2011 og så se opslaget i kirkebogen der det giver nok svaret  :). Mvh Vivi
"Intet er umuligt for den der bevarer viljen i hjertet"

Hans Poulsen


Hej Vivi

Tak for dit praj.

NU har jeg læst kirkebogen 1943-1947 Odense, Hans Tausens, Odense, Odense opslag 5 stk. 6, men desværre også først nu.

"Påtegningen foretages bag i Bogen", og det er ikke tomme ord. Se opslag 189.

==========

Et par bemærkninger, som ikke har noget med dine indlæg at gøre.


A:
Det hænder, at fx en drengefødsel er fejlagtigt indført under pigefødsler - og omvendt.

Som altovervejende hovedregel opdages fejlen, og de fornødne rettelser foretages.

En sjælden gang sker det, at fejlen IKKE opdages, og det gør det jo unægteligt lidt sværere for os slægtsforskere at finde den person, vi leder efter.

Lever barnet så længe, at det når konfirmationsalderen, rådes der i nogen grad bod på miseren.

B:
Ved at læse *din* kirkebog fra 1943 - 1947 føler jeg endnu engang trang til at nævne, at en så *ung* kirkebog efter min vurdering ikke burde være offentligt tilgængeligt.

Det gør det nemt for os slægtsforskere, men jeg har personligt et behov for IKKE at få indblik i diverse private forhold hos dem, jeg fx gik i klasse med, legede sammen med i barndommen, traf på mine tidlige arbejdspladser etc.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Gitte Hovedskov

Hej Hans

Så er det jo nemt nok bare at lade være med at kigge, eller hvad??  :P

Gitte

Vivi Winther

Hej Hans, derom kan vi kun være 100% enig. Mvh Vivi
"Intet er umuligt for den der bevarer viljen i hjertet"