Anne Pedersdt. Sdr. Felding 1784

Startet af Ib Lucas Egebjerg Nielsen, 23 Sep 2011 - 17:38

Forrige emne - Næste emne

Ib Lucas Egebjerg Nielsen

Hej,

Er der nogen som kan hjælpe med at se hvor gammel Anne Pedersdatter i Fruergaard blev?

Sdr. Felding Kb. 1755 - 1774, opsl. 27:
D. 8. juli 1784 døde Enken Anne Pedersdatter i Fruergaard og blev begraven i Felding Kkjord? D. ??? Ejusdem i sin alders ??de Aar.

På forhånd tak.

Ib Egebjerg Nielsen

Inge-Lise Nielsen

Hej.

Jeg læser: "i sin Alders 46de Aar".

Venlig hilsen
Inge-Lise Nielsen

Ib Lucas Egebjerg Nielsen

Hej, Inge-lise Nielsen,

Tak for dit bud, men jeg kan ikke finde hende i kirkebogen omkring 1738, ved dog at hendes forældre får en dreng 1738:
Sdr. Felding Kb. 1723 - 1745, opsl. 15:
1738 Dom. Envocavet [23-feb-1738] døbt Peder Fruergaard en Søn Mads ?????? Kone bar ham. Faddere: Niels Hauge ????? Abbelone??? Peder Castesens? kone.

og hun bliver viede:
Sdr. Felding Kb. 1755 - 1774, opsl. 35:
Anno 1763 d. 29. september blev oven-
??? Jens Jacobsen med sin trolovede ????? Anne Pedersdatter i Fruergaard copulered i Felding kirke.

Tak for du ville bruge din tid på at hjælpe mig.

Mvh.
Ib Egebjerg Nielsen

Arne Feldborg

Jeg tror ikke du finder hende nævnt som døbt i kirkebogen. Men alting tyder på, at hun er født omkring 1737, eller måske som tvillingsøster til Mads i 1738.

At hun faktisk er datter Peder Pedersen Fruergaard i hans andet ægteskab fremgår af skiftet efter hendes bror (her i Brejls uddrag):

434 Jens Pedersen Fruergaard i Fjelstervang [i Vorgod sogn]. 11.3.1771, fol.399B.
E: Sidsel Christensdatter. LV: Mads Andersen Videbæk. A:
1) bror Jacob Pedersen i Fjelstervang
2) søster Mette Pedersdatter g.m. Christen Jacobsen i Pårup i Assing sogn
3) søster Anne Pedersdatter g.m. Jens Jacobsen Fruergaard
4) søster Kirsten Pedersdatter. FM: farbror Christen Pedersen Fruergaard
5) halvbror Peder Pedersen Elkær i [Sønder] Felding sogn
6) halvbror Peder Pedersen i [Sønder] Felding sogn
7) halvsøster Mette Pedersdatter g.m. Jacob Drongstrup i [Sønder] Felding sogn
8) halvsøster Mette Pedersdatter, enke i Drongstrup
9) halvsøster Anne Pedersdatter, død, var g.m. Niels Hauge. B: (navne angives ikke)
10) halvsøster Maren Pedersdatter, død. B: (navne angives ikke)
11) halvsøster Inger Pedersdatter, død. B: (navne angives ikke).
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Ib Lucas Egebjerg Nielsen

Hej Arne,

Tak Arne, det er netop ud fra de oplysninger du nævner, at jeg prøver at finde fødslerne på børnene.

Og Mads må vel være død inden 1771, siden han ikke er nævnt i skiftet.

Peder Fruergaards 1. kone må så være død før 1726, da min ane (som er halvbror til Jens Pedersen Fruergaard] Peder Pedersen er født 1726.

Mvh.
Ib

Ib Lucas Egebjerg Nielsen

#5
Citat fra: Ib Lucas Egebjerg Nielsen Dato 23 Sep 2011 - 22:00
Hej Arne,

Tak Arne, det er netop ud fra de oplysninger du nævner, at jeg prøver at finde fødslerne på børnene.

Og Mads må vel være død inden 1771, siden han ikke er nævnt i skiftet.

Peder Fruergaards 1. kone må så være død efter 1726, da min ane (som er halvbror til Jens Pedersen Fruergaard] Peder Pedersen er født 1726.

Rettet hun er selvfølgelig død eftet 1726
Mvh.
Ib

Arne Feldborg

Ja, Peder født 1726 er den sidste der med sikkerhed kan regnes til første ægteskab.

Man kunne jo også tænke sig, at Anne er lidt yngre end almindeligt antaget og kunne være født i 1742-43 hvor Kirkebogen ikke er ført. Og fra 1745 er der jo iøvrigt igen et stort hul. Der er vist også andre af børnene fra skiftet der ikke er nævnt i kirkebogen.

På den anden side, hvis Johanne Jensdatters formodede alder er korrekt (født ca. 1690-95) så er det vel begrænset, hvor mange børn hun har fået efter 1740.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Ralph Rasmussen

I forlovelsen 19 maj 1763 hedder Annes moder vel Johannesdatter? 

mvh
-Ralph
Med venlig Hilsen
Ralph Rasmussen
<1850 Hammer herred, Præstø

Arne Feldborg

Der står "Enken Johannes Daatter". Hun hedder Johanne til fornavn.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Ib Lucas Egebjerg Nielsen

Hej Arne og Ralph,

Vi er vel enige om Johanne (f. ca 1691) er mor til Anne (f. ca. 1738), selvom hun er godt oppe i årene når hun får Anne, ca. 47 år?

Her er det som jeg har noteret for Anne Pedersdatter:

Sdr. Felding Kb. 1755 - 1774, side ?, Opsl. 35:
Anno 1763 d. 19. maj blev Jens Jacobsen, som ved afsk???? paa Hr. Arendt? Biested? i Scharrild?, troloved med den unge pige Anne Pedersdatter, EnkensJohannes Datter i Fruergaard her i Feld. Sogn.

Sdr. Felding Kb. 1755 - 1774, opsl. 35:
Anno 1763 d. 29. september blev oven-
nevnte Jens Jacobsen med sin trolovede ????? Anne Pedersdatter i Fruergaard copulered i Felding kirke.

Sdr. Felding Kb. 1755 - 1774, opsl. 27:
D. 8. juli 1784 døde Enken Anne Pedersdatter i Fruergaard og blev begraven i Felding Kkjord? D. ? Ejusdem i sin alders 46de Aar.

Og for Johanne Jensdatter:
Sdr. Felding sogns Kirkebog 1755 - 1774, opsl. 31:
Anno 1769 d. 26 October døde Enken Johanne Jensdatter i Fruergaard og blev begraven d. 1. Novembr. ? i Felding kirkejord i hendes alders 78 Aar.

Jeg formoder at Peder Fruergaards første kone er død mellem 1726 og 1730, da Mette Pedersdatter bliver født 1731, (da hun er søster til Jens Pedersen Fruergaard i.h.t Skiftet.)

Jeg takker for jeres hjæp og interesse.

Mvh.
Ib Egebjerg Nielsen