Findes der kirkebøger for faldne soldater, i starten af 1800 tallet

[Mona Skov Jensen]

Hvis en soldat faldt i krigen, i starten af 18oo tallet, blev det  så ført i en bestem kirkebog. Og hvis ja, kan det findes på nettet.

Mit problem er, jeg har en ane Anne Ingeborg Nielsdatter, der bliver enke 2 gange mellem 1805 og 1811, men det er ikke lykkedes mig at finde hverken første mand Jørgen Nielsen eller anden mand Søren Nielsen død. Bopælen er Gadbjerg, Vejle amt.
Så min tanke er om begge mænd har været med i krigen, og faldet der.

Jeg har tidligere på året forgæves eftersøgt deres død på Ane efterlysningen.

Med venlig hilsen
Mona Skov Jensen

[Lis B. Jensen]

Hej
Jeg  mener ikke derer ført bestemt kirkebøger over faldne i Krigene.
De skal jo sikkert findes i den kirkebog der hvor de er faldet.
Mon ikke de skulle være til at følge i lægdsrullerne - og på den led finde frem til hvor deres regiment har været på det tidspunkt

[Regelsen]

Hej Mona

Kirkebøgerne for Feltpræsterne har nr. 780-799.

eks.: 1. jy.Infanterireg. 1805-1806, 2 filmkort.

[Lis B. Jensen]

Hej Regelsen

Det var da en god oplysning - tak for den.
Disse findes vel så ikke på nettet?

[Mona Skov Jensen]

Hej Reglesen

Mange tak for oplysningen.
Mit spørgsmål er lige som Lis, de findes vel ikke på nettet ?

Hvis ikke på nettet, findes de så på landsarkivet i Viborg?

Også tak til dig Lis, for dit foreslag med lægdsrullerne. Dem har jeg aldrig arbejdet i. Da jeg ikke har været i Viborg i mange år.
Kunne ønske at de også kom på nettet.

Med venlig hilsen
Mona Skov Jensen

[Lis B. Jensen]

Hej Mona

Det gør de forhåbentlig når der kommer gang i Dis Kildeprojekterne.

[Jakob Ramlau]

Det er næppe heller irrelevant at se paa de Skærmydsler, hvor Dansk Blod flød. I den relevante Periode er Slaget paa Rheden jo Fortid. I 1807 gaar Englænderne saa i Land og forbereder Bombardementet af København Der var et begrænset Antal Udfald fra København og saa var der Træskoslaget i Køge. Om en Mand fra Vejle kan have været involveret her er nok tvivlsomt. Efter Flaadens Ran begynder saa Kanonbaadskrigen, en slags Guerilla-Krig til Søs. Den blev opretholdt og var til Tider ganske blodig -- saa man skal ikke glemme eventuelt Tilhørsforhold til "Søe-Limitterne"  -- altsaa de yngre Mænd, der skulde gøre Tjeneste ved Flaaden.
Danmarks Involvement paa Fransk Side bliver mere alvorligt hen mod Slutningen af Perioden. men her er vi henne ved 1813. Vi stiller et Auxilliærcorps, som kommer ganske alvorligt i Ilden i Nordtydskland: Bornhøved og Sehested. Det er i begge Tilfælde Kavallerister, henholdsvist Randers Dragoner og Fynske Dragonregiment.
Som jeg, uden at være Militairhistoriker, kan overskue Sagen: der var ikke ret mange Muligheder for at dø i Kamp paa  Landjorden i den Periode. Til Søs var der nok større Risici.
Men: Dødeligheden blandt Soidater, uden for Kamp, var stadigt ganske høj. Det er skadeligt for Sundheden at være indquarteret, tæt pakket blandt andre. Man er ung og Alkohol og Quinder lokker, baade hver for sig og tilsammen. Saa det er fortsat ikke irrelevant.   

[John Nielsen]

Hej Mona

De er i klasse med andre trossamfund og kommer muligvis online senere.
Indtil da Københavnstrup.

Hilsen John Nielsen

[Lis B. Jensen]

Hej John

Tak for informationen om disse kirkebøger.

[Mona Skov Jensen]

Undskyld jeg har været lidt længe om at svare, men vejret har jo lige som været mere til havearbejde end slægtsforskning.
Men tak til alle, for de forskellige oplysningerne.
Jeg vil så håbe på, at disse kirkebøger, på et tidspunkt ender på online. Indtil da vil jeg væbne mig med tålmodighed.  Og gå videre med et andet led.

Med venlig hilsen
Mona Skov Jensen