For alle > Opslag i bøger og på arkiver m.v.
Flensborg, Jens Otto Carl Frederik Nøbbe
(1/1)
Olaf Nøbbe:
Min farfar, Jens Otto Carl Frederik Nøbbe, født 7. feb. 1852 i Sakskøbing. Tager med sin familie ophold i Flensborg i 1854. AO afgangsliste pg. 428.
Hvornår/hvor tager Carl Otto Frederik Nøbbe ophold efter Flensborg ???
Vil være yderst taknemmelig, hvis nogle kunne hjælpe mig. :)
Med venlig hilsen
Olaf Nøbbe
Cay-Erik Geipel:
Hej Olaf
du skriver, at du efterlyser Carl Nöbbes ophold efter 1854. Betyder det, at du ved at han kun har opholdt sig der indtil 1854 ? Hvad har du undersøgt i Flensborg ?
Fra borgerbogen ved jeg, at der fandtes ca. 5 "Nöbbe" i Flensborg. Adressebogen kender 1847 til 4, dog ingen "Carl". Muligvis findes han i folketællingen 1855.
Hvis der noget jeg kan slå op i Flensborg vil jeg gerne gøre det.
Hilsen
Cay-Erik
Olaf Nøbbe:
Hej Cay!
Det glæder mig virkeligt meget, at du viser interesse for mit problem, på forhånd tak.
Nej jeg ved ikke om min farfar Jens Otto kun er i Flensborg til 1854, jeg ved, at han er konfirmeret i 1867 men ikke hvor, første gang jeg finder noget om ham i Danmark er hans fødsel i Sakskøbing den 7. februar 1852, dernæst hans første vielse, til Hansine Andersen AO Århus domkirke, 26 aug. 1874 page. nr. 406. (Der står bl.a. anført at han bliver konfirmeret i 1867, men ikke hvor.) Det næste jeg har er hans anden vielse. Han bliver viet anden gang den 7. marts 1876 i Sct Nikolaj kirke i Holbæk. AO 1856-1891 page 69. Iøvrigt til en søster til hans første kone. Første kone døde meget tidligt, de fik et barn sammen, Alfred Nøbbe. Anden kone bliver således min farmor og efterfølgende har jeg kontinuerlige oplysninger.
Undskyld- en lang smøre, jeg håber du måske kan finde noget i Flensborg, han bliver uddannet slagter, men hvor. Glæder mig til, at der måske kommer noget frem. :)
Med venlig hilsen
Olaf
Cay-Erik Geipel:
Hej Carl
jeg prøver at finde noget i Flensborg kommende mandag. Muligvis også først mandagen efter. Men jeg prøver uden at love resultat.
Hilsen
Cay-Erik
Olaf Nøbbe:
Hej Cay-Erik!
Selvom vi har snakket sammen, får du også her en tak for udvist interesse, håber det lykkes, at finde noget. ::)
MVH
Olaf
Navigering
[0] Emneindeks
Skift til fuld version