Forfatter Emne: Wibergs præstehistorie - rettelser og tilføjelser samt manglende præstefruer  (Læst 107822 gange)

Birgit Djurhuus Wendelboe Jeppesen

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 597
Sv: Wiberg - manglende præstehustruer
« Svar #30 Dato: 28 Apr 2012 - 20:49 »
Hej Kirsten,

Kunne du måske hjælpe mig med hustruen til Niels Villadsen i sogn 478, Holstebro og Maabjerg, Hjerm Herred, Ringkøbing amt. Hun er ikke nævnt i Wibergs præstehistorie. På flere hjemmesider har jeg set, at hans hustru skulle være Kirstine Hansdatter Svanning/Svane, som var gift med forgængeren sognepræst Bertel Madsen, som døde ca. 1602. De blev gift 27. juli 1595. Hun er datter af Hans Svanning og Marine Sørensdatter Stage fra Ribe. Det er sandsynligt, at hun er gift med eftermanden, men jeg har endnu ikke kunnet finde dokumentationen.

Venlig hilsen
Birgit Djurhuus

Kirsten Sanders

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.363
    • Danske Slægtsforskere
Sv: Wiberg - manglende præstehustruer
« Svar #31 Dato: 03 Maj 2012 - 10:26 »
Hej Birgit

Desværre må jeg skuffe dig - jeg ved ikke noget om Kirstine Svanings eventuelle relation til Niels Villadsen.
Jeg kan fortælle, at Bertel Madsen blev ordineret af Peder Hegelund i Ribe den 9. april 1595 (Hegelunds almanak, side 267), og at han den 27. juli 1595 blev gift med Kristine Svaning i Miøborg (Hegelunds almanak, side 272). Bertel Madsen døde den 8. oktober 1602 udi Miøborg (Hegelunds almanak, side 390).
Du kan se lidt om Hans Svaning her: http://www.androkles.dk/Koch/52Bio.htm.
Med hensyn til aner.svaner.com vil jeg nok ikke fæste for meget lid til disse oplysninger. Jeg har konstateret, at visse af oplysningerne tilsyneladende ikke er krydstjekket, og der er en del løse spekulationer, som ikke har rod i fakta.
Jeg har også tjekket J. Kinch og Ole Degns bøger om Ribe, og der er desværre heller intet der, som kan underbygge et eventuelt giftermål med Niels Villadsen.

Venlig hilsen
Kirsten
Bliv medlem af Danske Slægtsforskere - det koster kun 280 kr om året.

Birgit Djurhuus Wendelboe Jeppesen

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 597
Sv: Wiberg - manglende præstehustruer
« Svar #32 Dato: 03 Maj 2012 - 19:49 »
Hej Kirsten,

Tak! Jeg er helt enig med dig, der findes ikke dokumentation for, at Kirstine Hansdatter Svanning var gift med Niels Villadsen. Jeg har kigget nærmere på Wiberg, Kinch og Hegelunds Almanak samt tilføjet mine kommentarer og vil meget gerne høre, hvad du siger til det.

◦28.10.1594: Bartholomæus Matthiæ abiit {Lemuiig {Hostebrou(sic)
Bertel Madsen rejser til Lemvig og Holstebro.
[4]
◦D. 9. januar 1595: Her Villantz Nielsen oc Bertel Mathssøn waare vdi Nyborg met bispkald.
[5]
◦Kirstine ægtede d. 27de Juli 1595 Bertel Madsen, sognepræst i Holstebro.
[6]
◦27. Juli 1595: Nuptiæ D.Bartholemæi Matthiæ et Christinæ D.Ioh.Suanis filiæ (D.Ioh må være fejl for M. - Hegelunds tilføjelse)
[7]
◦27.7.1595. (Bue Kaae's notat til vielsen):
Bertel Madsen, sognepræst i Møborg (jvf.Heg.Kal. 28.10.1594) blev gift med Kirstine Hansdatter, datter af mag. Hans Svanning. Kinch II, p.195, lader hende fejlagtigt være gift med Bertel Madsen i Holstebro.
[8]

Mine kommentarer:
Måske er der kun én præst, men Wiberg omtaler to præster i Ringkøbing amt ved navn Bertel Madsen, som begge er tiltrådt i 1595 og begge er døde i 1602.

Den ene er i sogn nr. 478, Holstebro og Maabjerg, Hjerm Herred. Her står:
nr. 5. O. 1595, Bertel Madsen, gift 27.7.1595 med Kirstine Hansdatter Svanning, fader Hans Svanning, kgl. historiograph, mor Marine Sørensdatter Klyne, død ca. 1602.

Det andet sogn er nr. 800, Møborg og Nees, Skodborg Herred. Her står:
nr. 3. 1595. Bertel Nielsen el. Madsen. See Niels B. F. i Lemvig-N (død 8.10.1602)

Forvekslingen kan være sket p.gr.a. navneligheden mellem Møborg og Maabjerg, men også fordi begge sogne ligger i Ringkøbing amt med kun 19 km's afstand.

Bue Kaae mener, som det kan ses i hans notat, at Kinch fejlagtigt oplyser, at Kirstine Hansdatter Svanning er gift med Bertel Madsen i Holstebro. Og dog står det hos Wiberg, at dette er tilfældet. Kinch har højst sandsynligt henholdt sig til Wiberg.

Det mest sandsynlige er vel, at præsten i Møborg er den, Kirstine Hansdatter Svanning er gift med. Hegelund omtaler kun én Bertel Madsen og nævner ham, da han dør 8.10.1602 "vdi Miøborg."

Det kan tilføjes, at Bertel Madsen i Møborg er omtalt i O. Nielsen: Historiske topografiske efterretninger om Skodborg og Vandfuld herreder, s.242.  (Jeg kan desværre ikke huske, hvorfra jeg har denne henvisning og har heller ikke set, hvad der står, men de andre bøger har jeg til hjemlån)


Kilder: 
1.[S3303] Wibergs almindelig dansk præstehistorie, slægts-data.dk/viberg/windex.php, sogn nr. 800, Møborg og Nees.


2.[S3303] Wibergs almindelig dansk præstehistorie, slægts-data.dk/viberg/windex.php, Holstebro og Maabjerg sogn.


3.[S2276] Peder Hegelunds almanakoptegnelser 1565-1613, udgivet ved Bue Kaae, Historisk Samfund for Ribe amt, 1976, p. 390.


4.[S2276] Peder Hegelunds almanakoptegnelser 1565-1613, udgivet ved Bue Kaae, Historisk Samfund for Ribe amt, 1976, bind 1, p. 260 og 267.


5.[S2276] Peder Hegelunds almanakoptegnelser 1565-1613, udgivet ved Bue Kaae, Historisk Samfund for Ribe amt, 1976, p. 264.


6.[S3147] Ribe Bys Historie og Beskrivelse fra Reformationen indtil Enevoldsmagtens Indførelse (1536-1660), af J.F.Kinch, Kjøbenhavn, 1884, bind 2, p. 195.


7.[S2276] Peder Hegelunds almanakoptegnelser 1565-1613, udgivet ved Bue Kaae, Historisk Samfund for Ribe amt, 1976, bind 1, p. 272.


8.[S2276] Peder Hegelunds almanakoptegnelser 1565-1613, udgivet ved Bue Kaae, Historisk Samfund for Ribe amt, 1976, bind 2, p. 171.

Venlig hilsen
Birgit
 

Kirsten Sanders

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.363
    • Danske Slægtsforskere
Sv: Wiberg - manglende præstehustruer
« Svar #33 Dato: 03 Maj 2012 - 22:56 »
Hej Birgit

Jeg er enig i dine betragtninger.
Jeg henholder mig meget til den samtidige kilde, Peder Hegelund.

Her finder vi, ud over det af dig nævnte yderligere:

Side 267:
1595, 9. april. Ordinati à me I D. Andreas Breddal, II D. Bartholemæus Matthiæ, III d. Christianus Hardbo.

Side 272:
1595, 31. juli: Fra Sneom til Varde, vbi Anna mea mihi occurrit, reuersa ex Nuptiis Miøborg. [hvor min Anne mødte mig, da hun ventre tilbage fra brylluppet i Møborg].

Side 390:
1602, 8. oktober: Her Bertel Mathssøn vdi Miøborg døde.

Jeg er enig i kommentaren til vielsen (Hegelunds Almanak bind 2, side 171). Alt, hvad der er skrevet, tyder på, at BM var præst i Møborg.

Hegelund havde overopsyn med sognene i hele Jylland, så vidt jeg er orienteret, og han rejste rundt og prædikede de forskellige steder, ligesom han ordinerede de præster, der blev indsat. Der er ikke nævnt en Bertel Nielsen i almanakken, og der er konsistens i, at den Bertel Madsen, der omtales, udelukkende relaterer sig til Møborg.

Det er min vurdering, at Wiberg har taget fejl, når han anfører Bertel Madsen som præst i Holstebro og Maabjerg. De anførte oplysninger hører rettelig hjemme under Møborg. (Men det er ikke første gang Wiberg tager fejl - jeg har fundet andre forkerte oplysninger relateret til min egen slægt).

Jeg er så heldig, at jeg selv har såvel Wiberg som Hegelund, Kinch og Ole Degn stående, så hvis du i anden sammenhæng ssenere har brug for opslag, er du altid velkommen til at kontakte mig.


Hvem der så har været præst i Maabjerg 1595-1602 er jo ikke godt at vide ....


Venlig hilsen
Kirsten
Bliv medlem af Danske Slægtsforskere - det koster kun 280 kr om året.

Birgit Djurhuus Wendelboe Jeppesen

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 597
Sv: Wiberg - manglende præstehustruer
« Svar #34 Dato: 03 Maj 2012 - 23:44 »
Hej Kirsten,

Tak for dit svar og din henvisning til de andre dagbogsoptegnelser. Der kan vist ikke være tvivl om, at Bertel Madsen, gift med Kirstine Hansdatter Svanning, var præst i Møborg.

Og tak for dit tilbud om opslag :-)

Jeg tænkte på, om du lejlighedsvis har mulighed for at besøge Rigsarkivet og kigge i de andre præstehistoriske kilder, der findes i deres håndskriftssamling, bl.a. pastor Aage Dahls præstehistoriske samlinger og pastor L.Vestens samling til en dansk præstehistorie. Jeg bor selv i Jylland og er kun meget sjældent i København. Det kunne være interessant at vide, hvad der står skrevet i disse kilder om Bertel Madsen og Niels Villadsen.

Venlig hilsen
Birgit


Kirsten Sanders

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.363
    • Danske Slægtsforskere
Sv: Wiberg - manglende præstehustruer
« Svar #35 Dato: 04 Maj 2012 - 07:43 »
Hej Birgit
Jeg er selv placeret i Jyland (Mors), så det er ikke ofte jeg kommer til hovedstaden. Men jeg har tænkt, at hvis jeg kommer derind, så må jeg nok en tur på RA.
Venlig hilsen
Kirsten
Bliv medlem af Danske Slægtsforskere - det koster kun 280 kr om året.

Birgit Djurhuus Wendelboe Jeppesen

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 597
Sv: Wiberg - manglende præstehustruer
« Svar #36 Dato: 04 Maj 2012 - 08:23 »
Hej Kirsten,

Ja, så har du længere vej, end jeg har, men det er jo heller ikke så vigtigt. Man må håbe, at disse kilder på et tidspunkt kommer på nettet.

Venlig hilsen
Birgit

Hanne Poulsen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 95
Søren Terkildsen Horsens, Allerslev sogn, Bårse var gift to gange
1. Birgitte Nielsdatter gift 1646 (5 børn i ægteskabet, kun én blev voksen, Terkild, der formodentlig blev byfoged i Stege)
2. Dorothea Povelsdatter Sværborrig gift 1652 (se epitaphium omtalt nedenfor)

Sig til, så forklarer jeg nærmere.

Student fra Herlufsholm, var der sammen med broderen, jf liste over Herlufsholms elever.
176. Soren TorkUsen, S. af Torkil Jensen i Horsens, kom i 37 Skolen Juni 1635, f. 1618, blev % 1641 pers. Kapellan i Alleslev, 3 % 1643 Sognepr. ssteds., f *% 1691. Brbder til Nr. 186. cc 1646 Birgitte Nielsdatter.
186. Hans Torkilsen, kom i Skolen Juni 1635, Broder til Nr. 176.
Formodentlig i Kbhs studentermatrikel 1639, Severinus Torchilli, note Hottersnæsius, og ex schola Herloviana.

Præst i Allerslev (se Wibergs Præstehistorie): capelan i Allerslev 4 aug 1641, præst sammested 20 mar 1643. Gift 1646 med Birgitte Nielsdatter. Død 10 sep 1691. I følge Præstehistorie, provst i Borse herred 1680.
Epitafium dækkende det 2. ægteskab er omtalt i Danske Kirker:
Epitafium nævnt 1755 over Søren Horsens, hvorpå han er afmalet med hustru, 2 sønner: præsterne Jens Sørensen Rechen (hans efterfølger) og Povel Sørensen Rechen til Jungshoved, og en voksen datter og nogle yngre børn. Foroven ærevers, forneden indskrift, hvorefter ”dette lidet epitafium var bekostet af Severin Therchelsen Hosens sognepræst i 48, provst i 11 år, og hustru, Dorothea Povelsdatter Sværborrig. Han døde 1691 i sit 73 år og hun 1691 i sit 63 år, efter 39 års ægteskab af Gud velsignet med disse hosstående ægteskabsplanter, 8 sønner og 2 døtre”. Monumentet hang på korvæggen, tæt over den murede begravelse.

Hanne Poulsen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 95
891,10 Elisabeth Sørensdatter Reichen tilføjelse
« Svar #38 Dato: 28 Aug 2013 - 07:31 »
891,10.   Reichen, Elisabet Sørensdatter. 2. ~ 12/9 1692 (Præstø), Peder Larsen Weybel, handelsmand i Køge, død 1719, 66 år.

Hun ser ud til at være datter af Søren Terkilsen Horsens, sognepræst i Allerslev og hustru Dorthea Povelsdatter Sværborrig (og hermed søster til sognepræsterne i Allerslev og Jungshoved).
jf hendes testamente, dateret Kiøge den 3. Septembr: Ao 1719.  Hafn: den 17 November 1719
hun testamenterer til: sine stedbørn og deres hustruer, sin brodersøn Povel Povelsen Rechen og sin afdøde søn (Poul Herløv)s forlovede og hendes barn i hendes nye ægteskab (er opkaldt efter Poul Herløv).
"Min sidste Salig Mands Børn. min ældste Stif-søn Jens Weibel, Elisabeth Jens Weybels daater i Kiøge, hendes Broder Peter Rasmus Weybel.
Anne Pedersdaatter Roed Lars Weybels Kiereste og Lyder Roeds Daatter i Walløebye, nafnlig Frederica Conradine.
Til Povel Hersløv, som er Mag: Lassens Sognepræst til S adeløv, hans Søn gives .. og Povel Povelsen Reckende, som er min Broder-Søn, endvidere Elisabeth Mag: Lassens i Snoldelev."

« Senest redigeret: 28 Aug 2013 - 08:00 af Hanne Poulsen »

Hanne Poulsen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 95
Eiler Pedersen Gad i Terslev, hustru
« Svar #39 Dato: 28 Aug 2013 - 07:51 »
Wiberg oplyser: 1653 tiltræder Eiler Pedersen Gad f. 1. dec 1623, død 6 marts 1695,

Hustru må være Johanne Povelsdatter Sværdborrig, idet hun er gudmoder ved sin nevøs dåb, jf kirkebog i Allerslev:
Gudmor ved Jens Sørensen Reckens dåb i Allerslev kirke Præstø amt den 13. april 1656 var hans moders søster Johanne Hr. Eylers i Tersløv.
Forældrene til barnet er: Sørens Terkilsen Horsens (sognepræst i Allerslev) og Dorothea Povelsdatter Sværdborrig
« Senest redigeret: 28 Aug 2013 - 08:00 af Hanne Poulsen »

Christian Konstmann Autzen

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 3.421
Sv: Wiberg - manglende præstehustruer
« Svar #40 Dato: 13 Okt 2013 - 10:40 »
Sognepræsten Jacob Thune, først sognepræst på Askø, senere Vigsnæs og sidst Sct. Jørgen Sørup i Svendborg amt, er behandlet under denne tråd, helt specielt hans 1. hustru, som Wiberg har forkert:

https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,66600.0.html

Jacob Thune's 1. hustru er Kirstine Jørgensdatter Schmidt, født 11. marts 1735 i Fåborg, opslag 67, som datter af Jørgen Wilhelm Schmidt og Kirstine/a Hansdatter Bloch.

Som det vil kunne ses af ovennævnte tråd, så er der ikke fundet en forbindelse til præsten i Nysted Henrik Schmidt, som Wiberg angiver som far til sin Kirstine Henriksdatter Schmidt.

Der henvises iøvrigt til ovennævnte tråd for yderligere oplysninger.

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Anita Holck

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 81
Sv: Wiberg - manglende præstehustruer
« Svar #41 Dato: 15 Dec 2013 - 20:39 »
Hei Kirsten

Wibergs Almindelig dansk præstehistorie,bd. II, Sognekapellaner Kalundborg, Arts, Holbæk, har:
573, 12, 1661-1696: Niels Christophersen Graa, f. ca. 1635, død 4/8-1696, Kapellan 12/6-1661

Erhard Qvistgaard, Præstehustruer, Wiberg, bd. 2 har:
573, 12: 1. Maren Pedersdatter, E. gift jan. 1662 Kalundborg 2. Cathrine Thomasdatter Bonum, enke efter borgmester Peder Jensen Trellund (se der)
573, 12: 2. Cathrine Thomasdatter Bonum, død 4/4-1710, 67 år, enke efter borgmester Peder Jensen Trellund. 1. Maren Pedersdatter (se der)

Hva er kilden for at Cathrine Thomasdatter Bonum var enke etter borgmester Peder Jensen Trellund da hun giftet seg med Niels Christophersen Graae?

Det er skifte etter Cathrine Tomasdatter Bonums bror Hans Thomasen Bonum, rådmann i Kalundborg, 14/8-1682. Dette skiftet viser klart og tydelig at Trellundbarna og Bonumbarna er SØSKEN, og at deres felles mor må  være Bodild Hansdatter, fortsatt i live 1682. Peder Jensen Trellund må være Cathrine Thomasdatter Bonums STEFAR - ikke ektefelle:

Kalundborg Byfoged Skifteprotokoll s. 25-65:
(Side 25)
Anno = 1682 Dend = 14 Augustj = Er skifte Jndgaaed och begynt efter Sl. Hans Tomesen Bonum fordum Raad Mand i Callundborg, ... Jmellem Dend Sl: Mands Efterleverske, Erlig dydelig och gudfrychtige qvinde, Maren Niels Daater, och dend Sl: Mands arfvinger som er MODEREN, BODILD HANS DAATER Residerende paa St. Jørgens bierg, her paa Calbr., och dend SL: MANDS SØDSKINDE, Nemlig:
1) CATARINA TOMAS DATTER som hafver Hæderlig och Vellærde Mand Hr. NIELS CHRISTOPHERSEN Cappelan for byen til Egte, saa och
2) Tomas Trellund, boer i Hoellund(?)
3) Johan Trellund tiener Kongl. May - amtschrifver Jørgen Hansen i Calbr.
4) Mathias Trellund er i Kiøbenhafn
5) Willum Trellund som er i Jydland, Jtem
6) Anna Trellunds boer i Ove (Ore?) bye i Schee(ne?), som hafver Hæderlig och Vellærde Mand, Hr. Otte til Egte, och
7) den yngste søster Maria Trellunds, som er hos hindes Moeder her i byen.
.... efter at boed kort efter dend Sl. Mands afgang dend 3. July......
.... J lige maade var til stede Johan Trellund paa sin Moders och Eigne Veyne saa och som Hr. NIELS CHRISTOPHERSEN GRAAE, paa sin hustrues Veyne....
(Side 46)
Anno 1683 Dend 22 Martj, ... til endelig skifte och deling ... udj velbemeldte(?) Sl. Hans Bonums starf boe ....af Callunborg byeting, til endelig delling och ... (enken = Maren Nielsdatter) efter Re...sjon af borgem. och Raad blef tilspurdt om hende(?) noget er .... af den gields fordring, SOM HENDES SL: MANDS BRODER JOHAN TRELLUND, her i boed efter sit indlefverede Regnskab fordrer, som er Capital ...osv
(Side 65)
Hans Bonums Stærf boe, Callundborg Anno Utsupra

Anita
Anita Holck, Jessheim, Norge

Kirsten Sanders

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.363
    • Danske Slægtsforskere
Sv: Wiberg - manglende præstehustruer
« Svar #42 Dato: 10 Feb 2014 - 17:29 »
Tak for de seneste indlæg.
Jeg har desværre været meget optaget andetsteds, men håber at vende tilbage snarest.
Bliv medlem af Danske Slægtsforskere - det koster kun 280 kr om året.

Peter Michaelsen

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 275
Sv: Wiberg - manglende præstehustruer
« Svar #43 Dato: 16 Okt 2014 - 20:45 »
Hej Kirsten,

Jeg har nogle tilføjelser/rettelser til Wibergs afsnit om Hyllinge (Kirke-) og Lyngby sogne, Voldborg herred, Roskilde amt = 528 nr.4-8.
Wiberg skriver om pastor Niels Jensen Wind (Vind) at han var præst i de to sogne fra forgængeren Morten Pedersen Howes død 1630 til sin egen død 1644, at han var født "her" c. 1594 og student fra Roskilde 1620. Han nævner ingen hustru til Niels Jensen Wind.

Det gør derimod Torben Andreas Colding i LEGATFAMILIEN LANGE, Kbh. 1926, s.16 ff., hvor han skriver, at hans hustru "formentlig" var Maren Mortensdatter [Howe], begravet i Roskilde Domkirke 27.12.1669, nævnt som fadder 1642-48 i Store Fuglede. Colding skriver s.16 at der i dette ægteskab var flere børn, hvoraf han nævner:
1) Nicolai Nielsøn [Verdel], kræmmer, rådmand i Roskilde, gift med Birgitte Jensdatter, som døde 1691
2) Karen Nielsdatter, død 1702, gft med Hans Jacobsøn Korpl, død 1719, borgmester i Roskilde med gravsted i domkirken
3) Maren Nielsdatter, død 1683, gift med Rasmus Jenssøn Lange, kræmmer i Roskilde, f.1630, d.1708.

Wiberg oplyser om Morten Pedersen Howe, at han var gift med en datter af forgængeren i embedet, Jens Olsen Wind. Ifølge Wiberg blev Morten Howe 1595 2. residerende kapellan ved Vor Frue Kirke, Kbh., magister 8. maj samme år og 1598 slotspræst i Kbh. Sognepræst i Hyllinge-Lyngby 1602-30 og provst i Voldborg herred 1610-30.

Hverken Wiberg eller Colding synes at have haft kendskab til en mindeindskrift i Hyllinge kirke fra ca.1700, forfattet af sognepræst ved samme kirke Jørgen Mortensen Møinichen, hvis svigermor var gift med både Morten Pedersen Howe og Niels Jensen Wind.

I værket DANMARKS KIRKER kan man finde en gengivelse af Møinichens latinske tekst.
Hans svigermor, Marie Grønhof ("Grønhoffera") var først gift Morten Pedersen Howe, med hvem hun fik 15 børn, og derefter med Niels Jensen Wind i et barnløst ægteskab. Hun døde i Kirke-Hyllinge 1656? her med et spørgsmålstegn bagefter, "over 76 år gammel".
Om Howe nævnes det, at han "studerede ved de berømteste universiteter" og "fungerede i adskillige år ved Københavns Vor Frue og Slotskirken". Han blev 84 år og må altså være født ca.1546.
Om Niels Jensen Wind skriver Møinichen, at han "studerede ved Københavns og fremmede universiteter", og jeg har da også fundet ham som immatrikuleret i Wittenberg 2.juli 1621. Desuden nævnes det, at Morten Howe fandt ham i Hyllinge " som forældreløs knap 6 år gammel", dvs. ca.1600. Det må vel forstås sådan, at han blev adopteret af Morten Howe. Det er vanskeligt at afgøre, om der dermed menes, at hans forældre var ukendte, eller om det skal forstås sådan, at Howe fandt ham i præstegården, da han kom til Hyllinge i 1602, efter at drengen havde mistet begge sin forældre: Jens Olsen Wind i 1602 og dennes hustru, Maren Mortensdatter Grum, måske allerede før 1602. I sidstnævnte tilfælde var han født ca. 1596.

Marie Grønhofs ægteskab med Niels Jensen Wind var ikke overraskende barnløst, da hun, hvis tidsangivelserne i Møinichens indskrift stemmer, var over 50 år, da hun blev gift med Wind ca.1630. Niels Jensen Wind må i så fald have fået ovennævnte "mere end" tre børn med en tidligere hustru - hvis oplysningerne hos T. A. Colding er korrekte. 

Wiberg skriver som  nævnt, at Morten Pedersen Howe var gift med en datter af forgængeren i embedet, Jens Olsen Wind. Da han antagelig var mere end 30 år ældre end Marie Grønhof, er det ikke usandsynligt, at han har været gift tidligere. Var hans eventuelle 1. hustru datter af Jens Olsen Wind og Maren Mortensdatter Grum, kan hun næppe være født meget før ca.1590, og er så tidligst blevet gift ca. 1608. Hun må i så fald være død ikke længe efter vielsen og efterfulgt af Marie Grønhof, som iflg. Møiniche nåede at få 15 børn med Howe, før han døde i 1630.
Men Morten Howes eventuelle første hustru kunne også stamme fra et evt. tidligere ægteskab indgået af Jens Olsen Wind. Derved ville kronologien blive lidt mindre presset.

Jeg kender navnene på tre af Morten Pedersen Howes børn:
1) Barbara, gift 1.gang 23.4.1637 i Kbh. med Diderik Godschalch/Gottschalchsen, sognepræst i Store og Lille Fuglede 1634-40. Gift 2.gang i St. Fuglede 16.6.1641 med hans efterfølger, Holger Gertsen, som blev gift 2. gang med Dorthe Svane, præstedatter fra Svallerup.
2) Maren (Marie), nævnt ovenfor.
3) Christine (Kirsten), begravet 15.5.1699, iflg. Møinichen 76 år gammel, og dermed født ca.1623. Iflg. Møinichen datter af Morten Pedersen Howe og Marie Grønhof.
Gift 1.gang med Hans Hansen Fieraas eller Halland, sognepræst i Kirke-Hyllinge og Lyngby 1644-61. Gift 2.gang 1662 med hans efterfølger i embedet, magister Jørgen Mortensen Møinichen (1637-1724).

Niels Jensen Wind var iflg. Wiberg fra 11.9.1622 til 1630 personlig kapellan i Kirke Saaby og Kisserup, se nr. 976, 5-6. Dette bekræftes af Møinichen i teksten fra ca.1700.
Wiberg formoder, at en Karen Nielsdatter, død ca.1640, gift med Thomas Thomsen, Winds efterfølger i Saaby-Kisserup, var datter af forgængeren Wind. Denne antagelse stemmer ikke godt med Coldings oplysninger om en datter af Niels Wind ved navn Karen, død 1702, og gift med borgmester i Roskilde Hans Jacobsen Korpl  - med mindre, der var tale om samme person,  gift to gange, og først død i 1702.

Det hele er ganske kompliceret, men jeg vil mene, at Møinichens vidnesbyrd bør tillægges stor vægt.

Med venlig hilsen,
Peter Michaelsen 

Kirsten Sanders

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.363
    • Danske Slægtsforskere
Sv: Wiberg - manglende præstehustruer
« Svar #44 Dato: 16 Okt 2014 - 21:59 »
Hej Peter

Mange tak for dit indlæg. Det er dejligt, når man kan komme tættere på de korrekte oplysninger.
Dit indlæg indeholder mange meget interessante oplysninger - og man bør ganske givet tillægge Møinichens mindeskrift stor vægt, da dette jo tidsmæssigt ligger overordentlig tæt på "begivenhederne".
Jeg tillader mig at videresende det til Randi Rostrup, som jeg har bistået med at gøre Wiberg tilgængelig på internettet, se http://home.online.no/~rrostru/Wiberg/index.htm.
Transskriberingen er i første omgang en direkte oversættelse, men forventes senere at komme til at indeholde rettelser af alle konstaterede fejl.

Mange venlige hilsener
Kirsten Sanders
Bliv medlem af Danske Slægtsforskere - det koster kun 280 kr om året.

Anne Messmann

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.326
Sv: Wiberg - manglende præstehustruer
« Svar #45 Dato: 29 Okt 2014 - 17:38 »
Hej Kirsten,
Her et par linjer fra Wiberg 2 - vedr. Laurits Andersen (Laurberig):
http://home.online.no/~rrostru/Wiberg/717-Laurbjerg.htm#LauritsAndersen


717,5.   1. Justdatter, Anna, datter af rådmand Just Nielsen i Aalborg og Maren Christensdatter, ~ 1632. 2. M.L. Bering. 2. og 3. ~ nr. 6 og 7 (se der).
717,5.   2. Bering, Maren Lauridsdatter, datter af Lauritz Nielsen, borgmester og tolder i Hobro. 2. og 3. ~ nr. 6 og 7, død ca. 1705. 1. A. Justdatter (se der).

Er Anna Justdatter indført korrekt - eller har du andre oplysninger/navne? Iflg. Nygaards Sedler - se linket her: http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=279362&sort=e
blev Ane Justdatter nemlig gift med Laurits Nielsen d.1.7.1632, ligesom det fremgår her: http://www.familiesporet.dk/bogopslag/embeds/opslag70.html

Bemærk, at 2. hustru er datter af Laurits Nielsen.

Se desuden AO Ålborg Budolfi, Fleskum, Ålborg 1626-1847 ny udg., opslag 22 tv.

Mvh, Anne Messmann
Med venlig hilsen
Anne Messmann
www.annemessmann.dk

Christian Konstmann Autzen

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 3.421
Sv: Wiberg - manglende præstehustruer
« Svar #46 Dato: 26 Maj 2015 - 10:08 »
Borre sogn, Præstø amt:

Her står om præsten Herman Hansen Steen (Beyer), at han skulle være stammefaderen til familien Beyer. - Men det kan næppe passe. Derfor foreslår jeg, at teksten ændres, som jeg nedenfor har angivet:


No 133. Borre, og fra c. 1582 til 1602 Elmelunde,

Mønbo Herred, Præstø Amt, Sjællands Stift.

M. S. 1-a/250; K. M. 98; Palud. 498; Lkm. 1/1103; M. 153; Kbg. Borre 1645, Elmelunde 1630.
———————————

Nuværende tekst for nr. 9:

9. k. 8/12 1652 [p. Cap.*, o. 27/8 s. A.] Herman Hansen Steen (Beyer); see C. H. V. Beyer i Mygind-K.-S.; [† 1655; Stammefader til Familien Beyer; see Familierne Beyer og Høst, Tavle I.].

10. 1655 [p. Cap. Magleby p. M. 50] Peder Olufsen; 1 ~ Magleby 20/7 51 Christence Nielsdtr. Bruun af Magleby p. Møn; 2 ~ Anna Clausdtr. af Radsted, f. c. 38, † 28/11 93; see Etm.; [† 1692].


Ny tekst for nr. 9:

9. k. 8/12 1652 [p. Cap.*, o. 27/8 s. A.] Herman Hansen Steen (Beyer), f. ca. 1618 Assens (?); ~ Margrethe Andersdatter Hegelund F. Anders Pedersen Hegelund, præst i Stege; M. Karen Pedersdatter; [† 1655; søn Hans f. oktober 1654 d. november 1655. Formentlig student fra universitetet i Helmstedt den 25. september 1639, hvor han optræder som Herman Beyer, og så født i Assens. Det har været anført, at han skulle være stammefaderen til familien Beyer, men dette kan ikke passe, idet han dør i 1655, hvor "sønnen" Valentin Hermansen Beyer først er født i 1659.
..................

Hvad der sker efterfølgende med enken Margrethe Andersdatter Hegelund er ikke klarlagt. Men en mulighed er, at hun er blevet gift igen, og at hun så i sit 2. ægteskab har født en søn, som får navnet Valentin Hermansen Beyer - efter sin 1. ægtefælle. Dette er dog således ikke klarlagt.

Bemærk, at den nye præst allerede var gift ved tiltrædelsen, og derfor ikke blev gift med den tidligere præst enke.

Oplysningerne om Helmstedt findes her:

Han  blev student fra universitetet i Helmstedt den 25. september 1639, hvor han optræder som Herman Beyer:

Helmstedt universitet: http://diglib.hab.de/wdb.php?dir=drucke/f4f-211-2b&pointer=6

side 00045 - 111 semester 1639 (bogens side 17),

under nr. 193 Beier, Hermannus, Ascanius ...... sept. 25


Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Christian Konstmann Autzen

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 3.421
Sv: Wiberg - manglende præstehustruer
« Svar #47 Dato: 01 Jun 2015 - 16:44 »
Se tilføjelsen under præst nr. 6:

No 1464. Ubjerg,

Tønder Herred og Amt, Haderslev (Slesvig) Stift.

Kilder: Otto Fr. Arends; Achelis; Wiberg; Kbg. 1649.
[NB! Arends’ data er her præsenteret i Wibergs format.]
———————————
1. c. 1530. Laurits Boesen (Boëthius); [c. 1534 Møgeltønder; see der].

2. 15 . . Christen Lauritsen Dithmer, fmtl. af Hellevad-E.; [† c. 1562; (Meddelelse fra Pastor Aage Dahl)].

3. c. 1562. Jens Sørensen; [† 1580; (Meddelelse fra Pastor Aage Dahl i Guderup)].

4. c. 1581. Anders Gonsager; [† 1606; (J. 379)].

5. 1606. Georg Michaëlis, f. Skrydstrup, (maaskee af Skrydstrup); [# 1649 ?; b. 22/9 1652; (J. 379; Krafft. 399)].

6. 1649. Christian Petræus, f. Felsted 07; F. Degn; St. Kønigsberg 34 og 37;  ~ Maren Christensdatter gift (december) 1656, Ubjerg opslag 4, 1 S 3 D.; [† 21/1 1675; (J. 379); Achelis I, nr. 1886; PT 14:6 (1965), s. 135].

7. 1675. Johannes Detlevsen Wolf, f. Bjerremark, Ubjerg S., f. 48; F. D. W., Boelsmd.; St. i Kiel 68;  ~ 1676 i Ubjerg, Maria Christiansdatter Petreja, D af Christian Petræus, Ubjerg, f. ca. 1658, see Etm.; [† 24/12 1700; (J. 379; Cl. Rolfs. 32); Achelis I, nr. 3020; PT 14:6 (1965), s. 137].

8. 1700. F. S. Jørgen Detlev Wolf, f. 4/1 79; St. i Kiel 98, i Rostock 00; [† 13/5 1701; (J. 379); Achelis I, nr. 4113].

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Kirsten Sanders

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.363
    • Danske Slægtsforskere
Sv: Wiberg - manglende præstehustruer
« Svar #48 Dato: 01 Jun 2015 - 16:49 »
Kære Christian Konstmann

Tusind tak for dine kommentarer. Det er så dejligt, når der fremkommer nye oplysninger.
På det personlige plan vil jeg gerne spørge dig, om du kender min nieces mand, Christian Konstmann Lausen? Han er vel i slægt med dig?

Mange venlige hilsener
Kirsten Sanders
kirstensanders@gmail.com
Bliv medlem af Danske Slægtsforskere - det koster kun 280 kr om året.

Christian Konstmann Autzen

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 3.421
Sv: Wiberg - manglende præstehustruer
« Svar #49 Dato: 01 Jun 2015 - 20:01 »
Hej Kirsten


Ja - han er min fætters søn. Og han skulle have fået hele min mors slægt via sin far, Jakob (slægtstavler, som jeg har rundsendt til hele familien). Jakob var så ikke så meget interesseret i slægtsforskning - som hans bror Henry, men ønsker nok hellere at gå til lidt folkedans  :D

Sådan er verden jo også - så lille  :)

Iøvrigt var min bror og jeg altid på sommerferie derude på Borg mark, men dog altid hos Botilde og Milert - som boede lige nabo til Jakob's forældre, som boede på min mors fødested (overtaget gården).

Jakob's søster Mary, som desværre nu er død, var oldfrue på Schackenborg, også under Alexandra og Joachim.

Mange venlige hilsener tilbage
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Kirsten Sanders

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.363
    • Danske Slægtsforskere
Sv: Wiberg - manglende præstehustruer
« Svar #50 Dato: 01 Jun 2015 - 21:08 »
Hej Christian

Det er da morsomt.
Hvis du orker det, må du meget gerne sende mig de oplysninger, du har ....
Christian er blevet gift (16-9-2014) med min niece, Karin Steenholt Christensen, *7-4-1975, og de har fået en søn, Peter Steenholt Konstmann Lausen 6-8-2014.

Mange hilsener
Kirsten
Bliv medlem af Danske Slægtsforskere - det koster kun 280 kr om året.

Christian Konstmann Autzen

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 3.421
Sv: Wiberg - manglende præstehustruer
« Svar #51 Dato: 01 Jun 2015 - 23:43 »
Hej Kirsten

Jeg skal nok sende alle de anetavler, som jeg har - og også med de oplysninger lagt ind, som du her kommer med (altså en efterkommertavle af Boy Peter Hansen Konstmann og Botilde Marie Schønberg).

Konstmann slægten er faktisk lidt spændende, og går tilbage til byen Stein, som ligger ca. 20 km lige øst for Karlsruhe; oprindelig var navnet Kunzmann.

Og så vil jeg fremover være mere opmærksom på præstefruerne, for det er vigtigt at vi får indarbejdet så meget som muligt.

Iøvrigt - hvor tit opdateres Wibergs præstehistorie ?

De bedste hilsener
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Kirsten Sanders

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.363
    • Danske Slægtsforskere
Sv: Wiberg - manglende præstehustruer
« Svar #52 Dato: 02 Jun 2015 - 22:51 »
Til alle læsere af denne tråd

Jeg er blevet overhalet indenom af Randi Rostrup (rrostru@online.no), som har lavet et projekt, der har lagt samtlige Wibergs præster + Qvistgaard + Arends ind på denne hjemmeside: http://wiberg-net.dk/.
Hvis I har kommentarer til denne hjemmeside bedes det sendt direkte til Randi Rostrup.

Venlig hilsen og mange tak for jeres meget fine og interessante input.
Kirsten Sanders
Bliv medlem af Danske Slægtsforskere - det koster kun 280 kr om året.

Christian Konstmann Autzen

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 3.421
Først - en meget stor tak til Kirsten Sanders for det store arbejde, som hun har lagt i at finde hustruer til præsterne; det er vi mange, som både har haft glæde af og ikke mindst også vil få i fremtiden.
 
Derefter - tak til Kathrine Tobiasen og DIS-Danmark for at lave en samlet tråd for ting for "Wibergs præstehistorie", så har vi eet sted, hvor vi kan komme med spørgsmål til og oplysninger om præsterne i Danmark og deres familieforhold.

Endvidere - tak til slægtsforskere i Norge for at have lagt Wibergs præstehistorie på nettet.

Og så sluttelig selvfølgelig - en meget stor tak til Randi Rostrup for det arbejde, som hun har påtaget sig med at opdatere "Wibergs præstehistorie". http://wiberg-net.dk/

Det er så op til os "almindelige" slægtsforskere at komme med bidrag - og jeg vil selvfølgelig gøre mit, når lejlighed byder sig.

Sommerlig hilsen (på trods af vejret) til alle  8)
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Christian Konstmann Autzen

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 3.421
En lille rettelse for Løjt sogn i Aabenraa amt, under præst nr. 9 Johan Christian (Carstensen) Fabricius, hvis hustru er datter af præst nr. 7 - og ikke nr. 6:


No 1449. Sognepræster i Løit,

Ris Herred, Aabenraa Amt, Haderslev (Slesvig) Stift.

Kilder: Otto Fr. Arends; Achelis; Wiberg; Kbg. 1763.
[NB! Arends’ data er her præsenteret i Wibergs format.]


6. 1589 [Diak. Tetensbüll 83] Lorenz Dithmer, maaskee af Hellevad-E.; St. i Wittenberg 80; [† 14/7 1611; (J. 257. 818; Voss. 148; Mon. hist. dan. 2 R. II. 669 f.; V. f. K. 2 R. VII. 457 Note 43); Achelis I, nr. 610].

7. 1611. Villads (Wilhad) Knudsen, f. Haderslev c. 84; F. Knud Villadsen, Rdmd.; M. Margr. Thomsen; St. Rostock 05, Wittenberg 09; ~ 29/5 14 Cathrine Andreasdtr. af Skjærbæk, f. 11/2 92; mindst 2 S., 3 D.; see 2 Etm.; E. Wind i Brede; S. Skive i Roager; [† 16/11 1636; (Krafft. 409; J. 257; Had. Joh. 30; Rost. Matr.; B.-D. 1569 (Ligt. o. Erich Wind).); Achelis I, nr. 1091].

Vakance.
8. 1640. F. S. Jesper el. Caspar Villadsen (Wilhadi); f. c. 17; St. Rostock 37; [† 20/4 1649; (Krafft. 409; J. 257; Rost. Matr.; Had. Joh. 34); Achelis I, nr. 1959].

9. 1649. Mag. Johan Christian Fabricius, f. Tønder 23/4 24; (Bdr. t. R. Reimers Hustru i Bedsted); F. Carsten Jensen, Kbmd. og Kæmner; M. Gude Schmidt; St. Bordesholm t. Rostock 42; Mag. ss. 49; ~ 27/5 50 Anna Villadsdtr., en Dtr. af Nr. 6 7, f. her 20/9 26, † 22/12 85; mindst 4 S., 1 D.; see Etm.; Johan C. F. i Hostrup; Christian F. i Hjortkjær; Andreas F. i Brede; W. Hoyer i Sønderborg; A. Amders i Burkal; [† 9/7 1686; (J. 257; C. lit. I. 166; Rost. Matr.; Unsterb. Sterbl. II. 260; Sl. Kb. Ud. 162 L. 5–7; D.-S. 2 R. II. 48 (Stamt.).); Achelis I, nr. 2107].

10. 1686 [p. Cap.* 82**] F. S. Wilhad Fabricius, f. 7/5 51; St. i Rostock 68, i Kiel 69; Præd. p. Østerholm, Igen S., c. 79; ~ 1/8 82 Katharina Lauritsdtr. Friis af Brede, f. 14/4 63, † 9/1 02; mindst 3 S., 2 D.; see Etm.; Johann C. F. i Hostrup; Erich F., Diak. i Aabenraa; Jørgen A. Zoëga i Vilstrup; C. Fries i Abild; [† 13/10 1725; (J. 257. 1636; Rost. Matr.); Achelis I, nr. 3018].

Hilsen
Christian



Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Christian Konstmann Autzen

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 3.421
Et ønske:

Nu har vi (heldigvis  :) ) fået de sønderjyske amter med under Wiberg; - men jeg kunne ligeledes godt tænke mig, at Sydslesvig (og også gerne Holsten) kom med, gerne taget fra Arend's bog "Gejstligheden i Slesvig og Holsen - Fra reformationen til 1864".

Vi er givet mange slægtsforskere, som har aner i det sydslesvigske og holstenske, og som således kunne få glæde af sådan udvidelse.

PS:
Tilføjelse til litteraturlisten på http://wiberg-net.dk/Info.htm#Fortsettelse, som skal gennemgås:

Mangler Jacob Schmidt Fabricius' selvbiografi ikke her ?

Se gerne "Sønderjyske årbøger", udgave 1963, hvor Jacob Schmidt Fabricius' selvbiografi er optaget i en artikel af H.F. Petersen - side 161-233, skrevet i 1623.


Med venlig hilsen
Christian



  
« Senest redigeret: 19 Jun 2015 - 12:46 af Christian Konstmann Autzen [733] »
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Christian Konstmann Autzen

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 3.421
Måske lidt til en rettelse:

No 260. Fjaltring og Trans,

Vandfuld Herred, Ringkjøbing Amt, Ribe Stift.

K. 1/701; L. P. B. 424; H. 3/232; R. M. 27/1 1766 og 12/6 69; M. S. III.; Lkm. 5/521; Kbg. 1730.

http://www.brejl.dk/holstebro.html

311 Ingeborg [Nielsdatter] Beyer i Holstebro. 11.2.1787, fol.38.
E: Simon Nybo, købmand.
Første ægteskab med Søren [Jensen] Scavenius, præst i Fjaltring og Trans, samfrændeskifte 23.2.1785. B:
1) Jacobine Nikolette Scavenius, død
2) Elisabeth Scavenius 16
3) Vilhelmine Marie Scavenius 11.
FM: morbror Valentin Beyer, måler og vejer i Ringkøbing, [Claus Vilhelm] Claudi, præst i Fjaltring og Trans.
Søren Jensen Scavenius første ægteskab med [Elisabeth Jørgensdatter Tidemand]. B:
1) Jens Christian Scavenius i København
2) Bendix Scavenius i København.

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Kirsten Sanders

  • Medlem
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 1.363
    • Danske Slægtsforskere
Fandt lige Søren Eskildsen - præst i Hasle - dåb i Hjortshøj:

Der findes denne afskrift af den første kirkebog: http://www.helbo.org/?p=skodstrup-fodte-1620-1780:

1645

Festo. Epiph. døbte jeg Jens Powelsens barn i Indrup noie Søren.
2. Epiph. døbte jeg en Rytterquindis barn i Astrup noie Christoffer, udlagt til barnefader en Corporal noie Hendrich.
Purific. døbte jeg Per Ipsens barn i Vosnis noie Maren.
Esto mide døbte jeg Christen Skomagers barn i Skødstrup noie Peder.
Oc Birrete Ollufsdatters i Segalt, som hun oc Niels Lafoged tog obenbar skrift for, noie Boild.
Miserio døbte jeg Per Sneekers barn i Vosnis noie Jørgen.
Feria 3 Pentec. døbte jeg Jørgen Michelsens barn i Vosnis noie Anne.
Oc Niels Franssis? i Skødstrup noie Maren.
Festo. Trin. døbte jeg Maren Sørensdatter (Niels Sneekers Stifdatters) barn i Vosnis, som kom fra Kiøbenhafn noie Anne, udlagt til Barnefader en karl i Kiøbenhafn noie Niels Rasmusen.
12. Trin. døbte jeg Anders Sneekers barn i Stustrup noie Søren.
16. Trin. døbte jeg i Hiortshøj Kirke Hrr Eskes barn noie Søren, denne blef siden Præst i Hasle ved Aarh.
17. Trin. døbte jeg Niels Sørensens barn i Vosnis noie Anne.
18. Trin. døbte jeg Per Smids barn i Vorre noie Mette.
1. Adv. døbte jeg Anders Persens barn i Stustrup noie Niels.
2. Juledag døbte jeg Jens Ipsens barn i Vosnis noie Niels.
31. Dec. Tacksigelses dag døbte jeg Kradberris barn i Vorre noie Søren
Bliv medlem af Danske Slægtsforskere - det koster kun 280 kr om året.

Christian Konstmann Autzen

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 3.421
Tilføjelse:


No 502. Hundstrup, Østerild og fra 20/11 1822 Hjardemaal,

Hillerslev Herred, Thisted Amt, Aalborg Stift.

10. 5/4 1743, o. 3/7, Broder Nicolaisen Brorson af Kbh. Nic. K., f. Bedsted i Sl. 8/8 17; St. Fdbg. 37; Cat. Kbh. Nic. K. 16/6 41; C. 43, h.; ~ Ugilt 27/7 44 Malene Bornemann Christensdtr. v. Ginkelbergh, f. p. Linderumgd. 26; F. C. v. G., Propr.; M. Øllegaard Vilhelmine Thestrup; 1 S., 1 D.; 2 ~ Etm.; see J. B. Stampe her; [† 25/3 1755; smuk, lærd, retsindig og velhavende; Biskop Brorson i Aalborg havde staaet Fadder til ham, læst med ham, viet ham, holdt Ligprædiken over ham; hans velfortjente Titul lyder saaledes:



Sønnen Nicolaj Christian Brorson dør 13. marts 1770, begravet 22. marts 1770 i Handbjerg sogn, i Ringkøbing amt, alder 25 år og 23 uger gammel, opslag 187. Her også oplysning om hans forældre.

Hans mor gift igen - med Hans Møller.

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Christian Konstmann Autzen

  • Bruger
  • Bruger med indlæg
  • Indlæg: 3.421
Tilføjelse:

No 336. Gram,

Gram Herred, Haderslev Amt, Ribe Stift.

6. 10/11 1691**. Daniel Blechingberg, f. i Bergen 2/11 62; F. Claus Nielsen Bleking, Rtr. i Bergen; St. Bergen 79; Pr. 04; ~ 98 F. D. Kirstine Marie Frederiksdtr. Friis, f. c. 76, † 29/1 41; 5 S., 2 D.; see Frederik D. B. i Ballum; Ph. Harboe og L. Petersen i Broager; [† 16/7 1729; Eptph.].

DanKir bd. 20 (1954), s. 808 (se nedenfor).


Daniel Blecingberg's moder var:

Magdalene von Barth, født juni 1636, død før 1696, datter af Daniel von Barth, Oberbergmester, og Mette Schneeberg.

Oplysningerne om Blechingberg findes i bogen: Patriciske Slægter, femte samling, af Th. Hauch-Fausbøll og S. Nygård, udgivet 1930.

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.