Nyt efternavn eller sjusk?

Startet af Teis Thomsen, 11 Sep 2011 - 23:25

Forrige emne - Næste emne

Teis Thomsen

Hej,

Jeg bliver i tvivl, og dog, - -

Jeg har en ane som jeg kender som Maren Adamsdatter, - da jeg søger videre i hendes umiddelbare familie, finder jeg, i den sidste folketælling at hele børneflokken nu hedder Thuesen....
Moderen har nu fået et andet efternavn, - forvirret?, - ja!

Maren er født 21 oktober 1788 Randers Sankt Morten, opslag 490

Er det bare mig, - eller er dette en fejl?
Jeg kan ikke finde denne folketælling(1801) for at se om der vitterligt står Tuesen....


Randers, Støvring, Randers Købstad, Randers Kiøbstad, Dronningborg Slots-Plads, 5, FT-1787, C3930
________________________________________
Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden:   Erhverv:   Fødested:
Adam Thuesen   31   Gift   Hosbonde   Skipper   
Mette Pedersdatter   27   Gift   Hustrue      
Ane Adamsdatter   7   Ugift   Datter      
Niels Pedersen   7   Ugift   Konens Broder      
Kirsten Sørensdatter   24   Ugift   [Tieneste Folk]   Tieneste Pige   
Rasmus Nielsen   26   Ugift      Styrmand   
Andreas Andersen   18   Ugift      Skibs-Dreng   
Jens Andersen   15   Ugift      Dito [Skibs-Dreng]   

Randers, Støvring, Randers Købstad, Randers Købstad, , 615, FT-1801, B9189
________________________________________
Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden:   Erhverv:   Fødested:   Kirkebog årgang og opslag   Født den:
Adam Thuesen   45   Gift   Husbonde   Skipper         
Mette Jespersdatter   41   Gift   Hans kone            
Anne Thuesen   15   Ugift   Deres barn      Randers Sankt Morten   1764-1789, - 442   22. oktober 1786
Maren Thuesen   13   Ugift   Deres barn   Hedder Adamsdatter   Randers Sankt Morten   1764-1789, - 490   21. oktober 1788
Eva Thuesen   12   Ugift   Deres barn   Mellemnavn Elisabeth   Randers Sankt Morten   1764-1789, - 512   07. oktober 1789
Mette Kirstine Thuesen   9   Ugift   Deres barn      Randers Sankt Morten   1790-1810. - 53   19. december 1791
Anne Else Thuesen   7   Ugift   Deres barn   Hedder Else Cathrine   Randers Sankt Morten   1790-1810. - 126   24. september 1794
Johan Georg Wittrog   38   Ugift   Logerende   Pr. løjtnant ved J.R.L.Dr.         
Anders Olesen   38   Ugift   Tjenestefolk   Gårdskarl         
Anders Matthiasen   65   Gift   Tjenestefolk   Gårdskarl         
Maren Christensdatter   22   Gift   Tjenestefolk   Tjenestepige         
Anne Rasmusdatter   24   Gift   Tjenestefolk   Tjenestepige         


Hjælp til at klarificere dette, - ønskeligt.


De bedste hilsner
Teis Sidney Thomsen

Inge Hedal

Hej
Hvis du klikker på Vis alle felter under oplysningerne om ham på ddd.dda i FT-1801, vises følgende:
Kilde:    FT-1801   Kildehenvisning:    Side 161    
Navn:    Adam Thuesen         
Alder:    45         
Stilling i husstanden:    Husbonde   Civilstand:    Gift   
Erhverv:    Skipper         
Sogn:    Randers Købstad   Herred:    Støvring   
Amt:    Randers   Stednavn:    Randers Købstad   
Husstands-/familienr:    615   Nr. ægteskab:    1   
Indtastningsnr:    B9189   Løbenr.:    3464   

Her kan du se, at han fortsat er i 1. ægteskab, og at du kan finde ham på side 161 i originalen. Familien er på AO FT-1801, opslag 141. Der står Jespersdatter ved konen og Thuesen ved børnene.
Det svarer meget godt til mine erfaringer: I København og i købstæderne går man meget tidligere væk fra patronymer end i landsognene.
Konens patronym kan være skrevet fejlagtigt af folketælleren. Hvad står der ved deres vielse?
Mvh. Inge

Teis Thomsen

Hej Inge,

Tak for dit svar.

Ved deres vielse står der Adam Thuesen og Mette Pedersdatter, - det er FT 1801 og børnenes efternavn der forvirrer, for som jeg viser i alle mine kirkeopslag, så er det Adam og Mettes børn, og jeg ved fra Maren, da hun bliver gift, at hun hedder Maren Adamsdatter.
Jeg kan "tilgive" indtasteren Mettes "nye" efternavn, men alle børnene....???

Når jeg resonere sådan, så er det fordi jeg slet ikke kan forstå at deres første datter bliver kaldt Adamsdatter, - og så resten Thuesen, - kunne det ikke være Indtasterens "fikse" idé?

Jeg kunne godt finde FT 1787, men FT 1801, den, - kan jeg ikke finde, det jeg "finder" indeholder kun ét tomt opslag..... kunne du evt. give mig et link?

Nogen der kender en klarvoriant? :)
De bedste hilsner
Teis Sidney Thomsen

Inge Hedal

Hej
Nu stiller jeg det op, som om du aldrig har brugt AO før. Undskyld, hvis jeg virker "overpædagogisk" – jeg er gammel lærer, og jeg ved ikke, hvor fortrolig du er med AO.
Søg www.arkivalieronline.dk.
Klik på Folketællinger.
Klik på Søg i folketællinger.
Rullegardin Årstal: Klik på 1801.
Rullegardin Sted: Klik på Købstad.
Rullegardin Amt: Klik på Randers.
Rullegardin Købstad: Klik på Randers.
Klik på Hent oplysninger.
Kig på talrækken over opslagsnumre i venstre margen og rul ned til Opslag 141. Klik på tallet.
Gå ned til den sidste familie på siden. Adam Thuesen.
Mvh. Inge

Eva Bjarnø


1. Jeg tror nogle gange, at folketællingerne er foregået fra tællerens hjem, jeg kan se for mig, hvordan han lige vender hovedet og spørger konen om et eller andet. Som regel var dt rigtigt, og hvem opdagede fejlene andre end os, der lige pludselig ikke kan finde en famlie, som vi kan se i kirkebøgerne, har boet i sognet i årevis.

2. Der er nogle eksempler i min slægt, at det er lidt tilfældigt, hvem der fik mellemnavnet med.
hilsen Eva

Teis Thomsen

#5
Hej Inge,

jeg ser det, jeg ser det, - og nu har jeg det lige som da min "gamle" lærer førte mig rundt i de små hår ved ørene, så klassen kunne se hvor håbløs jeg var  :-[, - nej, det er helt i orden, - jeg havde været der, men jeg kunne ikke se hvor jeg skulle starte eller slutte....

jeg må blive lidt bedre til at lede selv, - mangler nok stadig lidt tålmodighed, - men tak for hjælpen,
   - så må jeg vel "slå mig til tåls med" at de har valgt at kalde deres førstefødte Adamsdatter, - og så resten Thuesen, - tjesk, tjesk....

hej Eva,

ser lige på falderebet din kommentar, - jeg vil holde begge efternavne i luften når jeg skal lede videre :)

Er lige selv faldet over at Ane/Anne, samme pige, hedder Adamsdatter i FT 1787, men hedder nu Thuesen i FT 1801....

Tak, - alle
De bedste hilsner
Teis Sidney Thomsen

Palle Buch Carlsen

Hej Teis

Maren er jo hverken døbt Thuesen eller Adamsen, men slet og ret Maren. Om hun tillægges patronymet Adamsen eller om hun tillægges faderens efternavn (der nok også er et patronym) beror helt på, traditionen i familien eller i dette tilfælde på hvad tælleren mener der er det rigtigste at bruge.
Har du fundet Maren konfirmeret eller gift, og hvad efternavn bruger hun så der?
Med venlig hilsen
Palle Buch Carlsen
Århus
Henvisning til indvandrerslægterne Kirschbaum, Gercken og Nouvel modtages med tak.

Teis Thomsen

Hej Palle,

Rigtigt, hun har ikke fået efternavn ved dåben, men hun hedder Adamsdatter ved hendes vielse til Jens Nielsen i 1814.
Vielsen: Randers Skt. Morten, KB 1798-1814(V), opslag 219
Der er først registreret Konfirmationer efter 1814, så jeg kan ikke se hvad hun hed her.

Men, - hvis du ser det samme som jeg, - så hed hendes lillesøster Anne/Ane, Adamsdatter i 1787, og så Thuesen i 1801, - DET, ser da ud som om at det er tælleren der her bestemmer, ikke?

De bedste hilsner
Teis Sidney Thomsen