Afdød findes ikke i kirkebøger

Startet af Mia Roesdahl, 13 Apr 2024 - 22:58

Forrige emne - Næste emne

Mia Roesdahl

Jeg håber I herinde kan hjælpe mig - eller måske blot give mig en forklaring.

I min søgen efter slægtninge, faldt jeg over min oldefars søskende. To af hans søstre døde ganske tidligt.

Den ene søsters dødsattest fandt jeg hurtigt inde på Rigsarkivet, frit tilgængeligt. Men den anden søsters dødsattest, notat i kirkebog eller andet dokumentation, er ikke til at opspore. Nogle få har på MyHeritage dateret hendes død og dødssted, men jeg kan simpelthen ikke finde noget dokumentation. Kan nogen svare mig på, hvorfor jeg kan finde den ene, men ikke den anden?

Pigen jeg søger
Else Johanne Maren Lund Christiansen.

Født i Vindinge, Nyborg 25.01.1913.
Død angiveligt samme sted d. 28.02.1919

Moderen hed Kirstine Margrethe Lund Christiansen 1878-1989, født i Avnslev, Vindinge, Nyborg

Faderen Niels Peter Lund Christiansen
1876-1948 født i Lundby, Præstø amt

Da Else blev født boede familien i Nyborg, de flytter dog til Rise i Åbenrå samme eller året efter Elses død.

Inger Toudal

#1
Aabenraa, Rise, Rise, Rødekro Brunde, -, 148, FT-1921, D9605
Navn:      Alder:      Status:      Stilling i familien:      Erhverv:      Fødested:
Niels Peter Lund-Christiansen    45    20-00 1876    G    Husfader    Livsforsikrings-Distriktsforstander ?? mod ?? Aarhus*)  Lundby. Hammed Sogn 
Kirstine Margrethe Lund-Christiansen      43      18-07 1878      G      Husmoder      Husgerning      Slipshavn 
Inger Lund Christiansen      17      03-06 1904      U      Datter              Nyborg 
Eva Lund Christiansen      15      05-05 1906      U      Datter              Nyborg 
Edel Lund Christiansen      13      01-04 1908      U      Datter              Nyborg 
Peter Lund Christiansen      12      02-06 1909      U      Søn              Nyborg 
Christian Lund Christiansen      10      08-06 1911      U      Søn              Nyborg 
Carl Lund Christiansen      5      13-02 1916      U      Søn              Nyborg 
Elfrida Lund Christiansen      4      21-04 1917      U      Datter              Nyborg 

*) Dansk Forsikringsforening mod Stormskade, Aarhus

- Flyttet til kommunen: 1919

FT-1921: https://www.danishfamilysearch.dk/cid18808502 - se fanebladet Original Kilde

Sønderjyske personregistre: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/geo/geo-collection/3

- se https://wiki.slaegt.dk/index.php/Personregister

Navneregister til Rise personregister:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=18484526#237107,45119544 - venstre side

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16520720#37256,5219544 - nr. 22

- Else Johanne Maren døde 28. dec. 1919 i Rødekro.

Hun blev begravet 2. jan. 1920:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17217194#202309,38349432 - nr. 1

https://www.rigsarkivet.dk/udforsk/doedsattester-kom-godt-i-gang/

"1840-1920: Særlige forhold i Sønderjyllandm
Der ses ikke dødsattester bevaret fra tiden under tysk herredømme (1864-1920).
Fra 1921 har Sundhedsstyrelsen dødsattester fra Sønderjylland."
 
Venlig hilsen
Inger Toudal

Mia Roesdahl

Tusind, tusind tak for hjælpen Inger!
Det havde jeg simpelthen ikke klaret uden din hjælp.

Jeg må så være ærlig og sige, at jeg ikke har sat mig nok ind i Danmarkshistorien, blandt andet vedr. Tysk herredømme. Man kan altid blive bedre.  ;D