Er Christen uægte barn? (laaang indlæg i kirkebogen)

Startet af Torben Jørgensen, 28 Mar 2024 - 13:36

Forrige emne - Næste emne

Torben Jørgensen

Hej, den her historie ser lidt interessant ud, alene længden på kirkebogsnotatet fortæller der er noget specielt.

Det handler om Christen, døbt 17 Martii 1794 i Tæbring
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17126964#170196,28571030

Jeg har fundet ham og moderen i FT-1801 i Outrup, og der hedder han Christen Terkildsen, men det tænker jeg er en tilsnigelse, håber en tydning kan kaste lidt klarhed over sagen :)

På forhånd tak
-Torben

Ole Westermann

                          1794ve.
Den 18de Martii hiemmedøbt ieg et uægte Drengebarn
CHRISTEN født den 17de Kl 6 om Morgenen.
Moderen Anna Christensdatter Dahlgaard, som i Overværelse af
begge Medhielperne Jens Jensen og Christen Furboe ud-
lagde til Barnefad(d)er Christen Christensen en Kræmer
fra Holsteen, med disse Omstændigheder, at den udlagde
Barnefader og hun en Gang var gangne fra Nye-
kiøbing til Mollerup med hinanden, og paa Veien
havde han besvangret hende og lovet, at han i Aar skul-
le komme tilbage. Hun kunde ikke opgive benævntes
Opholds Stæd, end ikke noget enkelt Menneske, som
kiendte eller havde seet ham, som at hun enten maae
være et meget løst Fruentimmer, som kaster sig for
enhver der vil paa offentlig Veie, eller hendes
Foregivende maae være falskt. Paa Spørgsmaa-
let, om hun strax eller siiden da hun var forsikret
om sit Svangerskab, havde giort denne Tilstaaelse
om en Slags Voldtagelse paa offentlig Vei for noget
Menneske, svarede hun: Nej !
Tilstædeværende. Forinden benævnte Medhielpere, vare
den Besvangredes Fader Christen Dalgaard og Moder
Karen Dahlgaard, samt 2de fremmede Fruentim-
mere, og Maren Pedersdatter, Johannis Nielsens H.
som holdt Barnet over Daaben.
Den 23de var Barnet til Daabs Publication, hvortil mødte som
Faddere: Maren Pedersdr. og hendes Mand Johannes Nielsen, Jens
Hald, Søren Dahlgaard og Piigen Margretha alle af Tæbring

mvh Ole


Torben Jørgensen

Tak for tydning Ole, jeg fik vist ret i at det var en interessant histore, desværre var det ikke den rigtige Christen. Men go info
Mvh
-Torben