Tydning af koder i lægdsruller

Startet af smulten, 12 Mar 2024 - 15:27

Forrige emne - Næste emne

smulten

I vedhæftede links til et opslag i lægdsrulle fra 1924,3 udskrivningskreds, lægd 37, nr. 30, vedr. Niels Ejner Rasmussen, er der en vedtegning der ser nogenlunde sådan ud
1925: 173 Tjstk. KII 8 C (formodentligt) 4, 792/VI
Det jeg har kunne finde ud af, ved at læse vejledning under lægdsruller på Rigsarkivets hjemmeside, er at:
1925 = Bekendtgørelse af 1925, hvor der er beskrevet koder til vurdering af egnethed. KII er betinget egnet, 8 er Kystartilleri og Fæstningsartilleri, C4 er formodentlig årsagen til at han ikke er egnet (skævhed - fejl i rygrad og nakke) Tjstk. går jeg ud fra er Tjenestekarl, som passer meget godt. Det jeg mangler er tallet efter årstallet - 173  , og det sidste 792/VI.
Jeg læste i bekendtgørelsen at disse betinget egnet blev sat på en lodtrækningsliste, kan det have noget med det at gøre? og i givet fald, hvor finder jeg den?
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16481039#27593,2928779
M.V.H. Lone
Lone Bay Kastrup

Aksel Koplev


1925 er året hvor han var på session.
173 er hans højde
792/VI er lodtrækningsnummer, som tildeles både ubetinget egnede og betinget egnede.

Du kan næppe finde en lodtrækningsliste; men du kan finde mere i den omskrevne rulle fra 1936 da han tilsyneladende ikke flytter fra lægdet; men den er desværre ikke online.