Susanna Dorothea Thomasdatter Praëm

Startet af Benny Houmann, 11 Mar 2024 - 16:21

Forrige emne - Næste emne

Benny Houmann

Hej Tydere!

På trods af, at damen er udstyret med et flot navn, volder hun mig problemer - eller rettere penneførerne ved kirkebøgerne.

Hun er født i Hjardemål ved Thisted i 1741, hvilket fremgår af dette link:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123744#163965,27533541

Jeg kan tydeligt læse, at den 3. person på 1. side bliver døbt Susanne Dorothea, men den resterende tekst trænger ikke rigtig ind. Af andre opslag fremgår, at hendes far hed Thomas Caisen Praën, og hendes mor hed Anna Olufsdatter Bagger.
Mit spørgsmål er: Indeholder teksten nogle af disse navne?

Og nu bliver jeg lidt krævende med endnu et spørgsmål. Flere oplyser, at Susanna døde i Nibe Sogn i januar 1804. Og her indsætter jeg et link til den aktuelle kirkebog i Nibe for 1804:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17125344#166942,28031841

Kan der spottes noget om Susannas dødsfald i den uldne tekst?

På forhånd tak!

MVH Benny Dahl Houmann

Benny Dahl Houmann
bh17@outlook.dk

Bjarke Thyrrestrup

Hej Benny,

Som jeg lige læser de indledende kragetæer:

Festo Omni Sanct [1. november 1741] Præsten med sin Hustrue Anna Bagger 1
Daatte til daaben kaldet Susanna Dorothea.

Jf. Wiberg hedder præsten i Hjardemål Thomas Caisen Praëm, og han var gift med Anna Olsdtr. Bagger
https://www.wiberg-net.dk/444-Hjardemaal.htm - nr. 11

D. 26. januar 1804 ser jeg en Mdme Susan.. From blive begravet i Nibe sogn, men hun er 68 år gammel. Så alderen passer ikke helt.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17125344#166942,28031654

Dit link henviser til begravelserne i Vokslev sogn.

Mvh
Bjarke


Benny Houmann

Hej Bjarke!

Tusind tak - igen!

Man lærer hver dag, og muligheden med Wiberg var jeg ikke bekendt med. Men alt giver nu mening vedr. fødslen.

Og kirkebogen for Nibe omfatter også Vokslev, som ikke var opmærksom på. Og selvfølgelig havnede jeg i Vokslev.
Også her giver alt mening, for hun var bosiddende hos en datter, som havde vovet sig helt til Nibe, for at blive gift med en købmand. Madame Susanna var dog 63 år, da hun døde, og ikke 68 år, som der står. Hvis der var skrevet en hurtig sjusket kladde med tallet 63, som efterfølgende læses af kirkebogsføreren uden briller, kan 63 nemt blive til 68  :) .

Din besked tikkede lige ind nu, så den kaster jeg mig over.

God aften!

MVH Benny
Benny Dahl Houmann
bh17@outlook.dk