Niels Pedersen emigreret 1899 i USA

Startet af Britta Sørensen, 08 Mar 2024 - 12:56

Forrige emne - Næste emne

Britta Sørensen

Hej!

Jeg har tidliger fået god hjælp ifm min omkringfarende oldefar Niels Pedersen kaldet Mageløse. Det sidste jeg har fået er oplysninger om er, at han blev statsborger i USA 29 Jan 1904, Omaha, Douglas, Nebraska, samt at han skulle være emigreret i 1899 d. 20. april. Bestemmelses by: New York City. Bestemmelses stat: New York State Skibsnavn: Indirekte. IDkode: I9899P2316. Jeg har også fundet ham her:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=23522257#613381,93407185.

Nu har jeg fundet hans indfødsretsattest på nettet:

https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3Q9M-CSVT-H3JZ-Q?view=index&action=view

Det ser ud, som om han er kommet til USA allerede i 1888, måske har han arbejdet som fyrbøder på et skib, som sejlede på USA. Jeg har overhovedet ikke kunnet finde ham  i FT 1890.

Hvad kan jeg gøre for at kortlægge, hvad han har foretaget sig i  årene 1888 og til han emigrere i 1899 i DK? Jeg kunne især godt tænke mig at vide, hvor og hvornår han er død?

Kunne jeg få et par tips eller andet til at bringe mig videre og endelig lægge ham i graven?

Vh
Britta Sørensen, Roskilde




 


Mette R Francke

Hei

Hva heter foreldrene og hvor er han født ?
Stemmer fødselsdato 09-12-1851 ?
Mette R Francke

Erling Agesen

Ifl.Udvandrerprotokol 1898/99 er han 49 år og født i Aalborg.  Han bør altså være født 1849 rll. 1850.

Indfødsretten (Lincoln, Nebr.), du har fundet:
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3Q9M-CSVT-H3JZ-Q?view=index&action=view
omhandler en Niels Pedersen, der skal være født 9. december 1851. Er det din oldefars fødselsdato ?

Det rejser spørgsmålet, om det er samme person ?

Mig bekendt er der (stort set) ikke bevareret materiale fra US Census 1890.
Derimod kan han måske findes i Census 1900  -  men det er ikke let med et almindeligt navn som NP.

Prøv evt. at søge efter hans ankomst på EllisIsland (https://www.statueofliberty.org/).


Med venlig hilsen
Erling Agesen

Britta Sørensen

Hej!

Mange tak for jeres svar. Mht FT 1890 så er det folketællingen i DK, jeg har ledt meget i den uden at kunne finde Niels. Jeg har ikke prøvet i USA.'

Her er data om min oldefar: Niels Pedersen (kaldet Mageløse) er født den 9. december 1851 i Klæstrup, Vokslev. Hornum herred, Ålborg. Niels bliver konfirmeret 08. april 1866 i Vokslev.

Hans forældre er: Peder Sørensen født 15. maj 1815 i Ejdrup, Års herred, død 13. oktober 1862 i Vokslev.
Else Marie Christiansdatter født 12. september 1817 Budolfi, Fleskum herred, død 12. marts 1869 i Sønderholm, Hornum herred.


Niels Pedersen bliver gift den 27. december 1873 i Foulum, Gislum herred med Mette Marie Pedersdatter født den 11. oktober 1844 i Sejerslev på Mors.

Niels flytter fra Mette Marie pga uoverensstemmelser i begyndelsen af 1882. Han dukker op i Kjølby, Farstrup sogn, Slet herred i 1885/86. Han bor sammen med en anden kvinde Kirstine Andersdatter. De bliver dømt i en retssag for usædelig adfærd i 1886. Det fremgår af domsakten, at begge parter er gift - men altså ikke med hinanden. De skal begge afsone en kortere fængselsdom. Jeg har ikke kunne finde ud af hvor.

Herefter bliver det helt stille omkring Niels Pedersen! Da Mette Marie Pedersdatter dør 91 år gl. i Ranum, Slet herred er der noteret i kirkebogen, at "Niels er rejst til Amerika i 1882". Det med årstallet passer nok ikke, da han har en retssagen i 1886. Han kan være taget af sted efter afsoningen. På Niels indfødsretsattest står, han er kommet til USA i 1888. Det lyder sandsynligt. Spørgsmålet er, hvordan jeg finder ud af, hvad Niels har foretaget sig i årene efter 1886 og hvor og hvornår, han dør?. Han er Fyrbøder. Det bliver man vel ikke bare sådan!?

Jeg har søgt forskellige steder men ...! Den post der fortæller om Niels er ikke helt rigtigt. Der er sikker blandet to personer sammen eller der er læst forkert.  Hjørring amt er helt ved siden af. Jeg ved ikke, hvor den stammer fra måske Family Search. Det er rigtigt, at min Niels kun er 48 år, da har migrerer til USA!

Jeg har tidligere kunne søge i passager- og stabslister, men det kan jeg ikke mere. Måske er det blevet betalingsbaser?

Det blev lidt meget skriveri, men jeg har svært ved at se, hvad jeg kunne udelade.

Mvh
Britta Sørensen