Hjælp til at finde ud af hvor mine tipoldeforældre blev af

Startet af MortenBC, 06 Mar 2024 - 19:47

Forrige emne - Næste emne

MortenBC

Hej

Kan i hjælpe med at finde ud af hvor min tipoldemor og tipoldefar blev af?

Jeg har fået afvide at hun skulle hedde Barbara Rosalija. Men hvis man kigger på min oldemors vielse, så hedder hun Barbara Bialo Skszydal. Min oldefar hed Michael Singalewicz. Måske har Barbara overtaget hans efternavn?

De flygtede under 1. verdenskrig fra Horudenka i Galicien i østrig/ungarn.

Barbara og min oldemor Michalina Zingalevicz kom til danmark, sammen med Michalinas lillebror, som jeg ikke kender navnet på, måske var det Miroslaw. Barbara var dog nødt til at rejse hjem igen da Miroslaw blev syg og den danske stat ikke ville betale/hjælpe. Michalina har ikke set dem siden. Rygtet er at de er rejst til Canada. Hvor Michael Singalewicz også er flygtet hen.

Michael er vist født i 1871 og imigreret til Canada d. 7 juni 1914. (Han rejste i forvejen)

Ellers har jeg intet andet end nedstående på dem.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17125712&fbclid=IwAR2HT_TBWT-zSfPLk5r_wYbuM29agj4_rPZur1_yDUQV_hQYiKSUD4KMSig#167689,28151009

Mon der er nogen som kan hjælpe med at finde dem?



MortenBC

Jeps. Det er det eneste jeg har. Det må være det jeg selv har lagt ind på familysearch.

Hans Chr. Baagøe

Her får du så Mickalinas datter Veronika Anna født 1920:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17125712#167693,28151440
Faderen til Anna er rejst til Polen.

Theodor og Michalinas vielse (nederst til højre - fortsætter næste opslag):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17125712#167689,28151008

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Inger Toudal

#4
Her er vielsen 16. april 1925 i Randers på dansk:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17125712#167690,28151197 - nr. 109

Lysning i Fausing Kirke:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17122544#161717,27171990

- om brudens forældre står der, at deres opholdssted er ubekendt.
 
Venlig hilsen
Inger Toudal

MortenBC

Tak for hjælpen.

Det er en skam at der ikke rigtigt findes mere om dem altså Michalinas forældre. Barbara og Michael Zingalewicz.

Mærkeligt at de ikke er registreret nogen steder.

Bjørn Marcher

Så må du nok i gang med det lidt mere slidsomme -  der er folketællinger for 1921 og 1925 (og 1930 og 1916 også), som du kan søge i manuelt i området - f.eks. Auning og Fausing sogne i Randers amt. Man kunne måske være heldig at finde forældrene der hvor Michalina opholder sig.

Har du søgt i folketællingerne?

På Family Search kan man nogen gange være heldig at søge i disse folketællinger - men mit hurtige check gav nu ikke gevinst.

venlig hilsen

Bjørn
Bjørn Marcher
2670 Greve
www.bearfields.dk
Medlem af DIS-Danmark

Bjørn Marcher

Her kan du se Theodor og Michaelina samt datteren ved FT1925, Gl. Estrup :

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=91317#91317,15214998 

den sidste familie. Jeg kan ikke lige se hendes forældre på Gl. Estrup ....

mvh Bjørn
Bjørn Marcher
2670 Greve
www.bearfields.dk
Medlem af DIS-Danmark

MortenBC

Jeg har søgt på myheritage og Familysearch. Ved ikke om man søger i alle folketællinger fra danmark der? Findes der et arkiv om "Roepolakkerne" som man kan søge i? Måske kunne der være noget der? Det tyder ikke på at hendes mor Barbara har været særligt længe i Danmark.

Min mormor har skrevet nedstående om sin mor Michalina.

"Her traf han Michalina Zingalewitc (datter af Michael Zingalewitc og Barbara Rosalija), som var kommet til Danmark som flygtning i 1914. Hun blev født i Horudenka i Østrig-Ungarn mellem floderne Dnestr og Dnepr. Hendes far havde forladt hjemmet (formodentlig af frygt for at blive indkaldt som soldat). Hun havde 2 ældre brødre, som rejste til Canada. Michalina kom sammen med sin Mor og lillebror til Lolland sammen med andre flygtninge bla. fra Polen. Hendes Mor og lillebror rejste tilbage, idet lillebroderen led af en øjensygdom, som den danske stat ikke ville betale for operationen. Hun hørte aldrig fra dem siden. Senere kom hun til Katholm på Djursland og derefter til Gammel Estrup, hvor hun hjalp kokkepigen i køkkenet"


Bjørn Marcher

Byen Horodenka er i dag i det vestlige Ukraine i Ivano-Frankivsk oblast. Mellem 1. og 2. verdenskrig formentlig en del af den genopståede stat Polen.

Det lyder som en trist historie med en familie, der er blevet helt splittet på grund af krigen.

venlig hilsen

Bjørn
Bjørn Marcher
2670 Greve
www.bearfields.dk
Medlem af DIS-Danmark

MortenBC

Ja. Det virker til at det er og har været et meget uroligt sted. Hvis man kigger på grænserne igennem tiderne, så har de flyttet sig mange gange.

Inger Toudal

Citat fra: MortenBC Dato 10 Mar 2024 - 15:33Jeg har søgt på myheritage og Familysearch. Ved ikke om man søger i alle folketællinger fra danmark der?
Findes der et arkiv om "Roepolakkerne" som man kan søge i? Måske kunne der være noget der?
Det tyder ikke på at hendes mor Barbara har været særligt længe i Danmark.

Der findes dette om arbejdsophold i bl.a. Maribo amt: https://ddd.dda.dk/immibas/immibaslink.htm

"Databasen omfatter ca. 125.000 poster og bygger hovedsageligt på politimestrenes protokoller
over udstedte opholdsbøger samt sognefogedernes tyendeprotokoller for årene 1875-1924."

Kan ikke finde de eftersøgte personer i databasen https://ddd.dda.dk/immibas/immibas1.asp

- databasen omfatter desværre ikke Randers amt.
 
Venlig hilsen
Inger Toudal

MortenBC

Jeg har også lige prøvet og skrive deres navne derind og stave dem på forskellige måder.

Jeg har kigget alle igennem som hedder Barbara. Men de er ikke at finde.