Boligforhold på Vesterbro

[Loa Jepsen]

Hej,
Er der nogen af jer der kender til de Københavnske arbejderkvarterer og boligforholdene der i starten af det 20. århundrede?
Jeg har efterhånden lokaliseret adskillige adresser hvorpå min tipoldemor har boet (på Vesterbro) fra 1901-1923. Hun har flyttet lejlighed 11 gange indenfor 17 år, flere gange blot til en anden etage i samme opgang eller til en ny opgang et stenkast borte.
Var det normalt at folk flyttede sådan rundt? Hvad kan det være et tegn på? Problemer med at betale huslejen, søgen efter bedre lejligheder eller? ??? Nogen kvalificerede bud på dette?  Mvh
Optegnelse over adresserne nedenfor:

1901/2- Knudsgade 29
1903 -   Revalsgade 6, 3th
1904 -   Saxogade 54,3
1905 -   Istedgade 116,4
1905/6 - Istedgade 116,2
1908 -    Saxogade 62,2
1909 -    Istedgade 116, 5
1912/13 - Istedgade 94,3,
1914 -      Saxogade 74,1
1915 -      Saxogade 41,2
1917/18 - Oehlenslægersgade 40A, st,

[Hans Poulsen]

Hej Loa

"Problemer med at betale huslejen". Nej, meget tværtimod!

Boligforholdene på Vesterbro i København omkring år 1900 og 10-15 år frem i tiden har jeg ingen viden om, men hvis det går an at drage en parallel til fx Aalborg, forbavser din tipoldemors hyppige flytninger mig overhovedet ikke.

I Aalborg - og muligvis også på Vesterbro i København - var der en sand overflod af nybyggede etageejendomme med lejligheder til udleje.

Udbuddet var langt, langt større end efterspørgslen, og bygherrerne lokkede tit med lejlighedsudleje, hvor de første seks måneder var uden leje!

Ja, man kan dårligt nok forstå det her i 2011.

Masser af familier, ikke mindst nygifte med små børn, flyttede, når fri-leje-perioden var udløbet - blot for at tage imod en anden bygherres tilbud om gratis bolig i de næste seks måneder.

Så vidt jer erindrer, brast byggeboblen i 1908, men det tog flere år derefter, før forholdene blev normaliserede.

Venlig hilsen
Hans

[Hans Poulsen]

Hej Loa

Du får lige en uddybning af emnet, som jeg fandt via Google. For omkring 50 siden læste jeg en bog om byggekrisen i 1907-1908 og husker den som uhyre spændende - den rene kriminalhistorie. Den var skrevet af en advokat, dr. jur., men hans navn vil desværre ikke komme til mig her i 2011..

Fra dette link

http://www.boligdebatten.dk/generelt/1152-hcns-okonomiske-prognoser-og-kommentarer-2.html

har jeg tyvstjålet en enkelt indlæg, og noget af teksten har jeg her omdannet til fed skrift:

"Som udgangspunkt er jeg enig i at de gamle arbejderlejligheder er de mest udsatte, og også dem som i højest grad er steget i pris pga. spekulation, forældrekøb med skattefordele osv.

Jeg vil bare lige korrigere at de bestemt ikke er bygget i perioden 1920 til 1960.

Langt det meste er bygget i perioden fra starten af 1890erne frem til det store boligkrak i 1907/1908.

Det er faktisk en uhyre interessant periode at sammenligne med det nuværende.

I de forudgående 10-15 år var størstedelen af det vi kender som brokvartererne blevet opført som privat spekulationsbyggeri, typisk af mindre investorer (håndværksmestre, handlende osv.). Der var i 1890erne opstået en stor boligmangel, som man ville afhjælpe ved at indføre særlige byggelån, hvor man mod sikkerhed i ejendommen kunne låne til en for datiden yderst fordelagtig rente.

Den billigere finansiering medførte naturligvis imponerende prisstigninger på ejendomme, hvilket fik endnu flere mennesker til at bygge osv.osv. Finansieringen skete med pantebreve fra en række større og mindre banker.

I 1907 var det pludselig slut. Byggeomkostningerne var drevet så højt op, at lejerne ikke kunne betale en leje, som svarede til finansieringsomkostningerne, og pludselig forsvandt efterspørgslen som dug for solen. Resultatet blev at op imod 30% af de nybyggede lejligheder stod tomme. Adskillige banker gik fallit fordi deres pant havde mistet værdien. Til gengæld havde Kbh fået de lejligheder, som skulle huse størstedelen af befolkningen de følgende 80 år indtil det private byggeri kom i gang igen.

Jeg håber da ikke jeg er den eneste, som kan se paralleller til udviklingen i dag, selvom der naturligvis også er væsentlige forskelle:
- ejerlejligheden er opstået som fænomen, hvilket vil sige at risikoen for manglende betaling er spredt ud på langt flere mennesker, hvilket burde sænke risikoen for manglende vedligeholdelse af lånene med mindre altså vi får massearbejdsløshed
- velstanden er helt fuldstændigt ubeskriveligt meget højere. Er der problemer med lånet kan man skære lidt ned på fladskærme, samtalekøkkener og firehjulstrækkere osv.
- tilsynet med bankernes udlån er blevet bedre, selvom nogle mener at de danske banker stadig får lov at løbe for store chancer, det aner jeg ikke et skid om
- det solidariske realkreditsystem sikrer en ekstremt stor stabilitet i boligfinansieringen.

Jeg stødte på historien for et par år siden, og spærrede godt nok øjnene op. Man kan altså nogen gange blive klogere af at læse bøger 

En hurtig googling har kun givet dette link: DANSK BANKHISTORIE 1700-2005
som kun fortæller at der har været en byggekrise, som ledte til en bankkrise, men historien kan genfindes i en del bøger om Københavns historie...

/Bob"

Venlig hilsen
Hans

[Loa Jepsen]

Hej Hans,
Tak for dine svar. Det lyder spændende med byggekrise 1907-08. Det vil jeg da lige kigge lidt nærmere på. Det lyder til at det formentlig kan forklare de mange flytninger. Specielt hvis der var tale om huslejefrihed. Det har ihvertfald været kærkomment for fattige børnerige familier!
Mvh
Loa

[Kim Melchior]

Hej,

Der kunne ogsaa vaere en anden grund til flytteriet. De nye lejligheder var endnu ikke torre og blev derfor udlejet paa meget gunstige vilkaar med naesten ingen husleje. Det var som regel de forste 6-12 maaneder efter de var blevet bygget.

mvh,

Kim Melchior (USA)

[Hans Poulsen]

Hej Kim

"..De nye lejligheder var endnu ikke torre..".

Ja, det er en mulighed, jeg ikke kan afvise, og med opbud af lidt fantasi kan sikkert andre begrundelser stables på benene - blot har jeg aldrig hørt om dem.

I mit indlæg højere oppe i tråden stod der, at 30 % af de nybyggede lejligheder i etageejendomme ikke kunne udlejes pga. manglende efterspørgsel. Om det netop var de 30 %, der led af fugt, véd jeg ikke, men må så omvendt slutte, at de øvrige 70 % var i brugelig stand.

Som nævnt har jeg intet detaljkendskab til forholdene i København, men omtalte forholdene i Aalborg.

I perioden 1886 - 1901 fik mine morforældre fem børn, blandt dem min mor. At finde fødslerne og konfirmationerne for disse fem børn er en slalomkørsel mellem Budolfi sogn og Vor Frue sogn, da mine morforældre flyttede uafbrudt - fra ét sogn til et andet og tilbage igen.

Da jeg i sin tid spurgte min forlængst afdøde mor om årsagen, fik jeg for første gang forklaringen på lejefritagelsen, og den forklaring har jeg senere fået bekræftet ad andre kanaler.

Mine morforældres flytteri var hver gang inden for meget få hundrede meter - lokalkendte vil vide, at de to kirker, Budolfi Kirke og Vor Frue Kirke, ligger kun ca. 400 meter fra hinanden.

Venlig hilsen
Hans

[Anette Eriksen]

Hej på tråden,

Blot et lille indspark: Da jeg i sin tid spurgte min morfar, hvorfor de dog flyttede så ofte brugte han udtrykket "vi hjalp med at tørre boliger og fik derfor en meget lav husleje".

Min morfar var født på Nørrebro i 1890.

Mange hilsner
Anett Eriksen

[Hans Poulsen]

Hej Anette

Tak for din kommentar. Jeg er glad for, at jeg ikke udelukkede muligheden af fugt i relation til lejenedsættesle eller -fritagelse.

At du har lige så stor grund til at tro på din morfars forklaring, som jeg har til at tro min mors beretning, siger sig selv.

Jeg tror særdeles gerne, at der var fugt i lejlighederne - om det så gjaldt Aalborg eller København, men forestiller mig nok, at problemet fugt for alvor indfandt sig efter indflytningen: Tørring af tøj fra en børnerig famlie, fugt fra kroppene og fra udåndingen, manglende forståelse for udluftning - også for at spare på den kostbare opvarming i vinterhalvåret etc.

Forholdene med fugt - om det så var fra tørring af selve nybygningen eller fra indflytterne - var sikkert mest grelle i København og her navnlig på brokvartererne, jævnfør din morfars beretning fra Nørrebro.

Disse usunde boliger i første, anden og tredje baggård lagde utvivlsomt kimen til de næste 100 års større sygelighed i disse kvaterer sammenlignet med beboelser i grønne omgivelser. Samtidig bidrog denne skandaløse byggemåde til omfattende kriminalitet - til sorg for ofrene, de indsatte selv og de berørte familier.

Venlig hilsen
Hans

[Jakob Ramlau]

I Berlin fandtes der et, mig nu forglemt, Tydsk Jargonudtryk, for "Lejlighedstørrere". Datidens Byggemaade med pudsede Vægge og Lofter medførte at der faktisk var en del Fugt at skaffe sig af med. Den idéelle Afbinding af Kalkmørtel kræver ogsaa Kuldioxid, som Mennesker i Lejligheden saa kan udaande. Lejlighederne blev vistnok udlejet uden Tapet og disse første Lejere satte ofte Avispapir op --saa fik de ogsaa Fugtigheden fra Klisteret. At Avispapir saa selvfølgeligt kan erstatte Grundpapir er en anden Sag.
Saa der kan meget vel have været parallelle Forløb og Aarsager.   

[Vagn Altmann]

Det tyske udtryk er Trockenmieter eller Trockenwohner. Her er et link som fortæller om begrebet.

http://de.wikipedia.org/wiki/Trockenwohner

Der har tidligere været indlæg om hyppige flytninger bland andre dette:

http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,3938.0.html

[Hans Poulsen]

Kære Jakob Ramlau

Dejligt igen at se dig i DIS-grupperne - det er altfor længe siden, du sidst har skrevet her.

Først omtalte Kim Melchior fugten og nu uddyber du emnet - en interessant vinkel på et ejendommeligt fænomen.

Da jeg for flere årtier siden læste en bog om byggekrakket i begyndelsen af 1900-tallet, var der mange apekter, der IKKE blev berørt - bla. din og Kims omtale af fugten.

Bogen var skrevet af en jurist, hvis navn jeg ikke kunne huske i går, nemlig forlængst afdøde, den højt estimerede landsretssagfører, dr. jur. Aksel H. Pedersen. At han lagde vægten på jura og økonomi, kan naturligvis ikke undre.

Var det en kriminolog, der havde skrevet om nybyggeriet på brokvartererne, ville han helt give have lagt tyngden på fristelserne til at begå strafbare forhold, en embedslæge ville beskrive frygten for sundhedsfaren etc.

Det gode ved en tråd som denne er, at mange synspunkter kommer til orde.

Med venlig hilsen
Hans

[Loa Jepsen]

Tak for de mange indlæg og henvisninger

[Peter Bøjesen Jensen]

Hej alle på tråden.

Jeg er også blevet fortalt, at lejlighederne blev lejet meget billigt ud i starten, for at få fugten ud. Boligerne var dengang meget fugtige, når de blev bygget, og ved at folk flyttede ind, fik man fugten væk. De var jo sikkert nødt til at betale for at få dem varmet op, så fugten også kom væk. Når så fugten kom væk, kunne man tillade sig, at tage en højere husleje, og så måtte de fattige arbejdere flytte til en ny bolig, som de kunne bo i billigt.

[Hans Poulsen]

Hej Peter

Fugt - lejenedsættelse - lejefritagelse er nu størrelser, der har brændt sig fast hos mig.

Tre kompetente indlæg har overbevist mig.

Vender jeg tilbage til mit udgangspunkt, Aalborg, kan forholdene dér muligvis have været væsentforskellige fra københavnske forhold.

Hvis fordelingen af lejligheder i nyopførte etageejendomme i perioden 1890-1915 på landsgennemsnit viste, at 70 % var udlejet på normale vilkår, mens 30 % var udlejet med enten reduceret leje eller lejefritagelse for en given periode, kan der godt være store udsving - ikke alene mellem brokvartererne i København, men også på landsbasis.

- Teoretisk kunne forholdene fx i Aalborg godt være 50 % - 50 %, størrelser som jeg ikke kan underbygge, men blot anfører som en mulighed

- Teoretisk kunne man godt forestille sig, at nybyggeriet i Aalborg var af sundene karakter, en antagelse som jeg ikke kan underbygge, men blot anfører som en mulighed

Til den sidste mulighed vil jeg anføre - og her gør jeg mig for alvor sårbar, da jeg ikke véd noget herom - at i Aalborg var nybyggeriet *gade-facade-byggeri* uden nyopførte baggårde ligeledes beregnet til beboelse.

Grunden til, at jeg kæmper lidt for mine Aalborg-teorier, bunder i, at jeg har umådelig svært ved at forestille mig, at mine morforældre ville udsætte deres børneflok for usunde boliger. De var ingenlunde velhavere, men sad trods et ungt ægteskab og mange børn efter datidens målestok relativt pænt i det. Et lille bevis herfor, og som i 2011 får alle til at trække på smilebåndet: Mine morforældre fik meget tidligt telefon med det lave Aalborgnummer 510. Bedre var deres kår dog ikke, end at familien flyttede et stort, stort antal gange for at spare på bo-udgifterne.

Venlig hilsen
Hans

[Jakob Ramlau]

Jeg har ikke haft overbevisende Held med med at finde Aksel H. Pedersens Bog -- vaade Kabler driller Nettet paa disse Kanter. Men en mulig Kandidat maa være Aksel H. Pedersen: "Byggeriets retslige og økonomiske  Organisation. 1946, Gyldendalske Forlag" Den skulde netop nævne Byggekrakket 1908 -- som jeg absolut intet ved om. Men faa Aar senere, under 1. Verdenskrig blev Bøtten vendt.
De fleste af de nævnte Adresser er blevet  bortsaneret og man kan ikke finde dem paa BBR.
Men Brandforsikringsprotokoller (og sikkert andre Arkivalier?) burde muliggøre en sikker Afgørelse om de nævnte, datererde <

[Jakob Ramlau]

Undskyld!! ...........en rystende Finger fik sendt Svaret i ufærdig Stand. Som antydet burde, ganske trælse, Arkivstudier kunde eftervise om de relevante Lejemaal rent faktisk fandt Sted i nyopførte Ejendomme.
Et andet relevant Punkt er Datidens Lejelov: har Udlejere set en Fordel i ikke at lade Lejere gro for fast??
Gennemgaar man Politiets Registerblade, bemærker man en forbløffende Mobilitet. Og det er ikke kun Tyende, der jo ofte flytter til Skiftedag. Men ogsaa Folk jeg umiddelbart vilde have tiltroet Mulighed for fastere Ophold.

[Hans Poulsen]

Hej Jakob Ramlau

Den bog, du nævnte, af Aksel H. Pedersen kender jeg og har i sin tid læst. Det var dog ikke fra den, jeg havde *de 30 % af nybyggede lejlighder*, men fra et link, som jeg nævnte højere oppe i tråden og gentager her:

http://www.boligdebatten.dk/generelt/1152-hcns-okonomiske-prognoser-og-kommentarer-2.html

For nu at spare dig for at lede i den megen tekst i linket, gengiver jeg her de få linjer, som jeg også første gang serverede med fed skrift:


I 1907 var det pludselig slut. Byggeomkostningerne var drevet så højt op, at lejerne ikke kunne betale en leje, som svarede til finansieringsomkostningerne, og pludselig forsvandt efterspørgslen som dug for solen. Resultatet blev at op imod 30% af de nybyggede lejligheder stod tomme. Adskillige banker gik fallit fordi deres pant havde mistet værdien. Til gengæld havde Kbh fået de lejligheder, som skulle huse størstedelen af befolkningen de følgende 80 år indtil det private byggeri kom i gang igen.

Du tangerer adskillige spørgsmål med relation til den dagældende lejelov, og om udlejeren havde interesse i en vis regelmæssig udskiftning af lejerne, tør jeg ikke kommentere, da stoffet er ukendt for mig.

Jeg trækker følehornene til mig og indskrænker mig til den forklaring på mine morforældres hyppige Aalborg-flytninger, som min mor fortalte mig om, da jeg spurgte.

Med venlig hilsen
Hans Poulsen