Hvor og hvornår døde Richard Møller Nielsens far, Johannes Nielsen?

Startet af Kirsten Agesen, 28 Feb 2024 - 18:06

Forrige emne - Næste emne

Kirsten Agesen

Jeg leder efter Johannes Nielsens død. Han blev født i Tryggelev 5. juni 1904. 6. nov. 1926 blev han gift med Christence Louice Bentsen i Ubberud kirke.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17138651#181787,30864114

Parret fik tre børn: Karen, Bendt og Richard Møller Nielsen, der senere blev fodboldlandsholdets træner.
Vh. Kirsten

Birger H. Andersson


Niels Ole Rask

Jeg har ikke fundet din Johannes død.
Men det har du heller ikke Birger, lægen døde i 2017 93 år gl og vel f i 1924.
Johannes er jo nok død efter 1969, man kan være heldig med aviser at finde en omtale.
Mvh Niels Ole

J. K. Olsen

Du kunne evt. bede Ubberud Lokalarkiv om at gøre den i vedhæftningen omtalte artikel fra søsteren Karens død i 1999 tilgængelig på Internettet. Det vil formentlig blot tage nogle dage.

Mvh.
J. K. Olsen

Inger Toudal

Du kunne forsøge dig med en adresseforespørgsel (pris 75 til 95 kr.):

https://cpr.dk/borgere/kommunens-udlevering-af-oplysninger-fra-cpr-om-andre-borgere/

"Hvilke oplysninger kan alle få

Enhver, der som ovenfor beskrevet har identificeret en person overfor en kommune, kan efter CPR-lovens § 42, stk. 2,
få følgende oplysninger fra CPR om den registrerede person:

5) eventuel død, datoen for dødsfaldet og afdødes daværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28,"

https://www.borger.dk/samfund-og-rettigheder/Folkeregister-og-CPR/Det-Centrale-Personregister-CPR

- Find adresse på person - adresseforespørgsel

F.eks. i Københavns Kommune:
https://www.kk.dk/borger/borgerservice/flytning-og-adresse/faa-oplyst-en-anden-persons-adresse

Det eneste du skal oplyse i forbindelse med forespørgslen er personens fulde navn (nuværende eller tidligere)
og fødselsdato.
 
Venlig hilsen
Inger Toudal

Kirsten Agesen

Tusind tak til alle for at få mig lidt videre.'
Mvh. Kirsten

Jørn Andersen

Iflg. diverse records på MyHeritage er han død i 1970.

Desværre er der hverken opgivet sted eller kilder. :(
Så hvor troværdigt det er, ved jeg ikke.

Angiveligt skulle han være dræningsmester ved Hedeselskabet ..?

PS: Ang. lokalarkivet; man kan nogle gange få dem til at sende et scan af arkivaliet. Nogle gange koster det et mindre beløb.

Mvh. Jørn

Kirsten Agesen

Jeg har haft kontakt med Lokalarkivet i Ubberud, der desværre ikke kunne hjælpe mig. Johannes Nielsen havde været begravet i Ubberud, men graven er blevet sløjfet, så derigennem kan jeg heller ikke få  oplysninger.
Tak for alles indsats.
Vh. Kirsten

Vibeke Jespersen


Selvom graven er nedlagt plejer kirkegårdskontorene alligevel, at kunne hjælpe med en dødsdato...

Mvh
Vibeke

Kirsten Agesen

Tak for tippet, jeg har allerede skrevet til Kirkekontoret.
Vh. Kirsten