Gaardens besætning og inventarium ved skifter

[Per Søgaard-Andersen]

I mange skifter optræder under gældsopgørelsen en post for gaardens besætning og inventarium. Et eksempel er et skifte fra Århus hospitals gods 1728 (nederst til højre):

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17175558#192074,32220298

Her henvises til forordningerne af datoerne 15 Jan 1701 og 13 Feb 1722.

Mit første spørgsmål er, hvor jeg kan finde disse to forordninger. Og mit andet spørgsmål er, hvorfor der ved hvert skifte skulle foretages denne betaling til godset, helt uafhængigt af hvornår, der var skiftet sidste gang. I det konkrete tilfælde var der foretaget en tilsvarende betaling i 1724 ved skiftet efter denne mands hustru.

På forhånd tak for hjælpen
Per Søgaard-Andersen

[Per Lindsø Larsen]

Første spørgsmål. De er her:


https://www.nb.no/items/d36e06bb6a21ff6e73c37aa84a5ea780?page=37&searchText=Chronologisk

https://www.nb.no/items/d36e06bb6a21ff6e73c37aa84a5ea780?page=357&searchText=Chronologisk


mvh
Per

[Per Søgaard-Andersen]

Hej Per

Tak for hjælpen.

Jeg undrer mig dog over forordninger der siger, at der ved hvert skifte skal betales et større beløb (80 Rdl) for besætning og inventarium. For denne gård/familie sker det i 1724, 1728, 1735 og 1741. En rimelig ordning ville være en fast betaling per år og ikke per skifte ? Det bidrager til en gæld, der bliver ubetalelig, men måske var det netop meningen ?

mvh
Per

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Per

Forordningen af 1701 siger at beløbet kun skal udtages hvis nævnte inventar ikke allerede findes på gården.

Er det hele 80+ rigsdaler til indkøb af 10 bæster (heste), vogn, plov, og korn ved hvert skifte? Kan du linke dem?

De kan jo have været ramt af husdyrsyge eller har solgt ud af besætningen for at få det til at løbe rundt, eller måske har en fusker i godsets administration levet stort på at bønderne ikke kendte forordningens ordlyd?

mvh
Mikkel

[Grethe Leerbech]

Jeg har haft det samme problem i nogle af min slægts skifter.
Jeg har selv udlagt det således, at hvis en søn, enke,altså familiemedlem overtog gården med inventar og dyr betalte skiftet beløbet som et slags køb af disse eller form for indfæste.
Hvis godsejeren selv overtog gården med dyr og indbo og havde en anden indfæster -blev skiftet ikke pålagt dette gebyr
 Med hensyn til enken har jeg set at skifteforvalteren skrev lign. "Søren Madsen"gifter sig med enken og overtager gården og så blev beløbet for d- og i- ikke pålagt skiftet.

Hvad siger I

mvh
Grethe

[Per Søgaard-Andersen]

Jeg følger en familie i Hammelev sogn nord for Grenå, der fæstede af Århus hospitals gods.

I 1724 dør Birgitte Nielsdatter og der skiftes efter hende. Her er en opgørelse af gæld for gaardens besætning og inventarium til 76 Rdl for 10 bæster, 1 plov og 1 vogn (nederst venstre)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17175558#192074,32220291

Hendes mand Rasmus Therkildsen dør i 1728. Her betales 88 Rdl og forordningerne præciseres (nederst højre)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17175558#192074,32220298

Hans nevø Jacob Jørgensen overtager herefter gården. Allerede i 1735 dør hans hustru Maren Gregersdatter. Her bliver gæld for bæster, vogn og plov opgjort til 91 Rdl (midt venstre)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17175558#192074,32220343

Jacob Jørgensen dør i 1741. I skiftet er gælden nu på 92 Rdl (midt venstre)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17175558#192079,32220375

Jacob Jørgensens anden hustru Anne Christensdatter blev gift igen med Joen Jensen, og da denne dør i 1754 gentager beregningen sig, dog er regningen nu 153 Rdl (øverst højre)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17175558#192079,32220430

Som jeg læser opgørelserne i disse skifter skal der betales fuldt hver gang. Jeg kan ikke se, at det vurderes om besætningen og inventariet allerede findes, eller om der har været sygdom eller andre specielle forhold, men jeg kan sagtens have overset noget.

mvh
Per

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej igen

At der skulle skaffes nye heste kan nok til dels forklares ved at en arbejdshest (så vidt jeg kan læse mig til) sjældent kan bruges efter den er 15–20 år gammel. Man kan i flere af opgørelserne se heste der er 10-13-15 år gamle (undertitel "Qvæg og Bæster" og lignende).

Der nævnes også vogne ("Vougne og Plougtøy") — både i 1728, 1741, og 1754 er der faktisk 3 vogne. Plove nævnes også, men hvis vi stoler på vurderingerne var ingen af delene i særlig god stand ("ringe"/"slet" bruges flere gange).

Det har nok ikke været strengt nødvendigt at indkøbe helt nyt ind ved alle 5 skifter, men det var måske noget bras de var tvunget til at købe — jeg ville tro at en vogn eller jernplov kunne holde i det mindste 4 år — eller måske undervurderer jeg hvor hårdt der egentlig blev slidt på sagerne.

mvh
Mikkel

[Grethe Leerbech]

Jeg synes det er meget underligt. Jeg har kigget på opgørelserne og vogne og dyr også, og det hænger jo ikek helt sammen med gældens størrelse.
Kan det være
Lånte vogne og dyr? - altså andre en dem der står i opgørelsen
Kan det være en obligation som ikke betales for køb af vogn og dyr og bare forøges med renter.
For først opgør man tingene som værdier i boet og bagefter skriver man det er gæld? alle gangene
Det tredje er at dem der opgør skifterne ikke kender reglerne og tror de skal opgøres på både plus og minus siden ?

Hvad siger andre skifter ui området?

[Per Søgaard-Andersen]

Når jeg løseligt kigger skifterne fra dette gods igennem for denne periode, så er det samme mønster. Der betales fuldt hver gang for inventarium og besætning.

Det virker ikke sandsynligt, at alt inventar efter en relativt kort periode skal genanskaffes, og at 10 trækheste er slidt ned på samme tid - ved hvert skifte.

Når jeg ser regnestykkerne så er der på intet tidspunkt gjort et forsøg på at reducere beløbet med det inventar og de trækheste der (ifølge skifterne) allerede fandtes på gården. Denne reduktion skulle jo foretages efter forordningen. Der foretages en helt mekanisk beregning af gældsposten ud fra hartkorn og priser, som giver den maksimale gældspost.

Det er svært på 300 års afstand at vurdere, men min fortolkning er, at godset har set en mulighed for noget ekstra indtægt, som bønderne har haft svært ved at argumentere imod, da de jo nok ikke kendte forordningerne eller kunne læse.

Og så var der jo den sideeffekt for godset, at det bidrog til at gælden blev så stor, at der ikke blev noget at arve. Så gården blev givet videre, uden at der var nogen arveandele, som skulle udbetales med det samme eller på et senere tidspunkt, og bønderne blev nødt til at arbejde endnu hårdere for at afvikle gælden.

mvh
Per