Søger efter Edith Kirstine Olivia Sørensen.

Startet af Thorkildhansen, 02 Jan 2024 - 17:30

Forrige emne - Næste emne

Thorkildhansen

Edith Kirstine Olivia Sørensen født 24. oktober 1903 på Den Kgl. Fødselsstiftelse i København som datter af udlagt barnefader, arbejdsmand Hans Jørgen Henrik Sørensen og ugift Anna Margrethe Olsen. Hun blev døbt 31. januar 1904 i Kirken - Brorsons Sogn, København.
Som faddere ved dåben var sporvognsarbejder Niels Frederik Sørensen, Enghavevej 4, tømrer Jens Nielsen og hustru Kirstine Olsen, Vigerslev, tjenestepige Nielsine Larsen, Amalievej 14.

Ifølge skrivelse af 13. oktober 1910 fra Overpræsidenten i København er der udfærdiget bevis for at Edith Kirstine Olivia Sørensen fremtidig må føre familienavnet Wallind, således at hendes fulde navn er Edith Kirstine Olivia Wallind.

Edith Kirstine Olivia Wallind konfirmeret 30. september 1917 i Stigs Bjergby Kirke - Mørkøv Sogn.

Af folketælling for Holbæk Købstad 1930 fremgår det at Edith Olivia Kirstine Wallind, født 1903 i København, ugift, 27 år, arbejder i parfumeforretning, er bosat på Smedelundsgade 5, stuen, i Holbæk.


Ejnar Gotfred Christoffersen, født 16. september 1895 i København.

5. marts 1938 blev Ejnar Gotfred Christoffersen, 43 år og Edith Kirstine Olivia Wallind, 35 år, gift i København.

Er der nogen der kan hjælpe med yderligere oplysninger om Edith Kirstine Olivia Wallind og Ejnar Gotfred Christoffersen med hensyn til evt. børn.

Mange hilsner Thorkild Hansen.


Thorkild Hansen

Hej Sebastian!

Tak for hjælpen. Tror du det er muligt at finde mere om datteren Grethe Christoffersen.

Mange hilsner Thorkild Hansen.