Jordebøger. Hvornår blev de ført?

[Michael Wadsholt]

Et lille spørgsmål omkring de gamle jordebøger.

Jeg har prøvet at google lidt, men synes ikke jeg kan finde svar.

Så er der nogen herinde der ved, om de gamle lens jordebøger blev ført fremadrettet, og så var forventede indtægter, eller bagudrettet, når først afgifterne var kommet i hus?

[Grethe Leerbech]

De fleste var bagudrettet, for der kunne ske så meget både med høsten, der kunne slå fejl og faktisk også være en anden end lensmanden troede. Altså fogeden-herredsfogeden, lensmanden eller hvem det nu måtte være gik jo ikke ud og fortalte bønderne, hvad de skulle så, selvom det selvølgelig var baseret på sædvane. Der kunne jo også ske alverden med fæsterne, de kunne dø, rømme, ny fæster skulle etableres, gården blive øde fordi man ikke kunne finde nogen, en ødegårds jorde havde to bønder fundet ud af i fællesskab at opdyrke (noget af).Jordebøgerne er jo  slags regnskab hvor der står hvad den enkelte fæster helt tilbage til omkring 1200 skulle betale i landgilde. og var en fast anslået afgift som dog kunn nedsættes ved stormflod, sandflugt, krige, brande, epidemier, misvækst  etc. eller hvis der blev inddraget nyt jord til dyrkning og ved mageskifte. Men mellem f.eks. 1552-1657 havde over 60% fæstegårde som helhed uforandret landgilde. Lenene overgik til amter i 1662 og i 1688 fik vi jo den nye matrikel med hartkornsmålingerne, så herefter var landgilden anderledes afgjort.  Men landgilden var tit årsag til uenigheder.

Efter 1688 matriklen blev det lettere at afgøre landgilden, når hvis den skulle ændres. De fleste gange skete det i forbindelse med tiendeafgørelserne, hvor tiendefolkene gik ud på marken og bedømte kvaliteten og så hvor meget der var besået og kommet op.(Forskellen mellem udsæd og høst) Husk på bønderne betalte tiende af kærven,så før dette var sket havde man ikke overblik. iflg lov af 1683 var det de lokale godsejere der ejede tienderne- kongetienderne som også omfattede korntienden eller man kan sige at korntiendende omfatter kongetiden som var en 4% skat til kongen. Tienden er fra før reformationen men regnes som en skat af avlen fra ca. 1536   

 Men altså jordbøgerne blev jo ikke lavet hvert år, kun 1 gang efter enevældens indførelse  (og så når en herremand ville pantsætte sit bøndergods på en obl.døde, skulle skifte osv.) så det der stod her var jo en fast registrering af den landgilde en fæstebonde skulle betale. Men den blev altså lavet efter høst. selvom landgilden jo også bestod af småredsler og persiller.

Jeg kan anbefale Fridlev Skrubbeltrangs bog: Det danske bondesamfund 1500-1800 og  Peder Dam, Det øvrige vi nyde, Studier i landgilde og landbrugsproduktion i danmark i 1660tallet.

Håber det gav dig svaret selvom det ikke er entydigt.

mvh
Grethe

Grethe 

[Michael Wadsholt]

Tak for det.

Spørgsmålet var også for at få en fornemmelse af hvornår en ane er afgået ved døden. Hvis han er opført et givent år, f.eks. i en bog for 1607-1608, må man vel gå ud fra, at han har været i live på det tidspunkt, hvis jordebogen er bagudrettet.

Men jeg vil få de titler hjem fra biblioteket. Altid dejligt med noget nyt litteratur til de små grå