Lejermålsbøder

[Kristian Skak-Nielsen]

Hej alle

Anne Christensdatter føder i 2 omgange et uægte barn, som bliver døbt i Køge Skt. Nikolaj

Johan Jochum d. 10.11.1725, se https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=613336#613336,93400793 og

Christen d. 23.12.1729, se https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=613336#613336,93400796

Dåbsoptegnelserne lyder:

Anne Christensdaatters uægte barn Johan Jochum. Johanne Hendrics Licht Rytters bar det, Mette Lauridsd. gik hos, Michel Panser, Jacob Jensen, Erich Jensen alle 3 Ryttere faddere. Samme barn aulet i Falster udi Lolland ved Jochum Arnt er Rytter ved Obriste Schackis compagnj, og nu er Moderen tilhuuse hos Jon Gundersen i Nÿportstræde. (Johan Jochum begravet 19.11.1725 – 9 dage efter dåben) - og

Anne Christensdaatters uægte barn Christen, aulet udj gl: Kiøge, Da hun tiente Søren Pedersen, ved en landsoldat nafnlig Lars Madsen af Capitain Schrøders Compagnj, Inger Margrethe Vogners bar samme barn, Sille Friskis gich hos, Fadderne vare Jacob Fodgarder, Hans Lofman, Citze LarsDaatter, og nu er Moderen at finde hos Jacob Foggarder boende i Vestergade. (Christen begravet 04.01.1730 – 11 dage efter dåben).

Jeg havde håbet at finde yderligere detaljer i Køge Rådstues regnskaber over uvisse indtægter, men det ses ikke, at hun (eller de udlagte fædre, men de var jo soldater) er blevet opkrævet lejermålsbøder. I det hele taget er der langt flere optegnelser pr år om uægte fødte børns dåb end der er om lejermålsbøder. Jeg vedhæfter siden med lejermålsbøder fra 1725, der er kun en, nemlig Else Olesdatter. I 1725 blev der døbt 6 uægte børn. Tilsvarende er der i 1729 kun en kvinde, Anne Sophie Knudsdatter, som bliver afkrævet lejermålsbøde, selv om der igen døbes 6 uægte børn.

Hvad er forklaringen på, at 5 ud af 6 (både i 1725 og 1729) slap for lejermålsbøder?

På forhånd tak!

Venlig hilsen
Kristian Skak-Nielsen

[grethe jensen]

nu er jeg lidt paa herrens mark naar det gælder Sjælland, men i 'mit' jydske har jeg set lejermaalbøder i baade tingbøger og lensregnskaber
Mvh GJ

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Kristian

Mine erfaringer fra amts- og rytterdistriktsregnskaber (mest Kronborg og Lolland-Falster) er at lejermålene blev noterede uanset om der blev lagt en bøde eller ej. Så vidt jeg ved betalte soldaterne bøden til regimentet, men almindelige civile til den relevante retsbetjent. Det er også tydeligt i flere af attesterne at enten kvinden, manden, eller begge hørte til en anden jurisdiktion (fx. Skåne eller Helsingør). I nogle tilfælde mener jeg at huske at der står at mulkten er lagt eet sted, imens det åbenbare skrifte er sket et andet (og barnet måske døbt et tredje). Det ses ofte i de hoslagte attester, at der er ført sag under en anden jurisdiktion (fx. Helsingør i Kronborgs tilfælde). Jeg har tidligere lavet nogle uddrag, der måske kan vise lidt om situationen uden for købstæderne.

Dele af Lolland-Falster, alle lejermål 1713–21 (vedhæftet fil)
https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,184780.0.html

Kronborg amt, alle lejermål 1712–17 (vedhæftet fil)
https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,160797.msg971088.html#msg971088

Lejermålet fra 1725 kan måske findes et sted på Lolland-Falster? På den anden side er lejermålet fra 1729 er jo "avlet i Køge", så her burde det i min erfaring klart fremgå af regnskaberne. Dog har jeg ikke så meget erfaring med købstadsregnskaber, så der kan være særlige snurrigheder i spil...

Har du også billede af attesten Litra A (jf. noten i margen)?

Tilføjet: Grethes forslag om tingbøger er også godt, i de regnskaber jeg har set er der ofte udskrifter fra tingbogen.

mvh
Mikkel

[Kristian Skak-Nielsen]

Hej Grethe og Mikkel

Tak for jeres svar! Jeg vil prøve at se, om jeg kan finde en optegnelse om lejermålet på Falster, som du foreslår, Mikkel. Jeg har vedhæftet sognepræstens erklæring fra 1725.

Bemærk hans formulering: I afvigte Aar 1725 er alleniste begaaet Leiermaal her
i Byen af Else Olesdotter, ...

Tilsvarende starter hans erklæring fra 1729 således: Udi nest afvigte Aar 1729 er alleniste begaaet Lejermaal
her i Byen af Anne Sophie Knudsdaatter, ...

Kan han af en eller anden grund have ønsket at holde hånden over de øvrige?

Venlig hilsen
Kristian

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej igen

Tak for billede af attesten, ja det er jo det samme par som i regnskabet. Jeg tænkte, at måske attesten kunne have flere nævnt, men at kun de relevante var medtaget i regnskabet. Det havde også været for nemt

Jeg tror ikke umiddelbart, at det at præsten skriver at det er det eneste lejermål skal tages så højtideligt. Fx. skriver præsterne under Kronborg amt ofte at der "ere i afvigte Aar [17..] ingen Lejermaale faldne uden følgende:" hvorefter de så opremses. Om de har holdt hånden over nogen, tør jeg ikke sige, men det er vel ikke udelukket — jeg har selv altid tænkt at formuleringen var religiøst funderet, à la "her i sognet er vi dydige og anstændige, måske på nær ...".

Dog har jeg ikke prøvet at sammenholde mine uddrag med de bevarede kirkebøger, om der er flere uægte børn i kirkebogen end i attesterne (mit hovedfokus er Søborg/Gilleleje før ~1814, hvor kirkebøgerne er brændt og da bøderne afskaffedes 1813, har det ikke været aktuelt), men nu du bringer mistanken på bane, vil jeg da prøve nogle års stikprøver fra andre sogne.

Jeg prøver at huske det til næste uge og melder tilbage

mvh
Mikkel

[Bendt Spendrup Mathiasen]

Hej
Jeg bor i Koldinghus rytterdistrikt og har forsket meget i området. Emnet lejemål har ofte været diskuteret, her er holdningen den, at nedenstående forordninig har spillet en rolle :
 
Forordning om Militaires Leiermaal

De militaire Personer af Under-Officerer og Gemen, som enten tiene til Lands eller Vands, maae, naar de ikke ere Gifte, for den første Gang de sig med Leiermaal forsee, være frie for aabenbare Skriftemaal samt de i Loven anmeldte Leiermaals-Bøder; men anden Gang skal de baade betale Leiermaals-Bøderne, og desuden paa Skarpeste Maader udstaae Kirkens Disciplin, og hvis de det tredie Gang giøre, da skal de, foruden forskrevne Straf, endogså sluttes i Jern til Skubkarren og arbeide i 3 Aar ved næste Fæstninger; Saa skal og deslige Militair-Personer, som have deres ægte hustruer og sig i Leiermaal forsee, 1ste Gang udstae Kirkens Disciplin, men 2den Gang skal de baade udstaae Kirkens Disciplin og deuden slaaes i Jern til Arbeid ved Skubkarrerne udi næste Fæstninger, indtil Kongen anderledes derom tilsigendes vorder. Skulde nogen af bemeldte Militair-Personer, gift eller ugift, paatage sig faktelig at være Barnefader, da, om han er gemeen Soldat, Rytter eller Dragon, skal han løbe igiennem Spidsroden af 100 mand 6 Gange, og siden sluttes i Jern paa Vand og Brød i 4re Uger; og er han Baadsmand, da skal han springe 6 Gange fra Raaen og iligemaade sluttes i Jern paa Vand og Brød i 4 Uger; Men er han Under-Officeer, skal han straffes paa pælen 8te Dage efter hinanden og miste een Qvartals Gage, som til Qvæsthuset skal erlægges.

Der er også en teori om, at vel ansete mænd har hyret en soldat, for ussel mammon, til at stå frem som udlagt far. I mit sogns kirkebog er der mange fødsler, hvor soldater er udlagt som far. Det kan skyldes ovenstående eller bare, at soldater var nogle flotte fyre.

Mvh
Bendt Spendrup Mathiasen

[Kristian Skak-Nielsen]

Hej Bendt

Tak, jeg kendte godt til reglerne for soldater, sådan overordnet set, det er fint at få den konkrete lovtekst. Ja, det var nogle alvorlige straffe, de kunne blive idømt.

Venlig hilsen
Kristian

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej igen

Jeg har gennemgået Esbønderup kirkebog for lejermål 1712–17 og sammenholdt dem med mit uddrag fra Kronborg amt.

Det gav disse (MGL = mangler i regnskabets præsteattester 1711–18):

MGL   1712-01-31 Nils Jensen + Johanne Søbech, skrifte
MGL   1712-03-19 Mads Persen + Margrete Bentsdatter, skrifte
OK   1712-09-25 Rasmus Nielsen soldat + Maren Nielsdatter, skrifte
MGL   1713-01-22 Peer Persen soldat + Alhed Svendsdatter, dåb
OK   1713-02-02 Rasmus Nielsen soldat + Maren Nielsdatter, dåb
OK   1713-06-18 Niels Bentsen + Lucie Torstensdatter, skrifte
OK   1714-01-21 Jon Olufsen soldat + Giertrud Ingemandsdatter, dåb
OK   1714-03-07 Johan [Bomhaus] soldat + Anna Cathrine Nielsdatter, dåb
OK   1714-05-10 Hans Nielsen rytter + Malene Jensdatter, dåb
OK   1714-08-26 Malene Jensdatter, skrifte
OK   1714-09-23 Anne Cathrine Nielsdatter, skrifte
OK   1714-11-04 Peder Andresen + Lucie Pedersdatter, skrifte
OK   1715-01-20 Børge Erlandsen soldat + Margrete Sørensdatter, dåb
OK   1715-03-24 Børge Erlandsen, skrifte
OK   1715-05-05 Margrethe Sørensdatter, skrifte
OK   1715-09-15 Oluf Poulsen soldat + Anna Larsdatter, dåb
OK   1715-09-10 Giertrud Ingemandsdatter, skrifte
OK   1715-11-10 Anne Larsdatter, skrifte
OK   1716-03-22 Niels Jensen + Inger Jeppesdatter, skrifte
MGL   1716-03-25 Jens, rytter fra Jylland + Ellen Bentsdatter, dåb
OK   1716-04-26 Niels Jensen + Inger Jeppesdatter, dåb
OK   1717-01-01 Hans Hansen + Ingbeborg Rasmusdatter, dåb
OK   1717-02-21 Ingeborg Rasmusdatter, skrifte
OK   1717-10-03 Elv Olsen matros + Bente Cathrine Jørgensdatter, dåb

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=0594431#594431,91963297

Præsteattesterne gør jo som nævnt ganske meget ud af at der absolut ingen lejermål har været ud over de nævnte.

Så det er ikke unikt for Helsingør at der mangler nogen, men jeg har ikke nogen god forklaring på uoverensstemmelserne...

Jeg kommer også i tanke om et lejermål fra samme sogn 1704, hvor jeg fandt både dåb og skrifte, men ingen præsteattest eller nota i regnskabet. Det havde jeg så håbet var en enlig svale, men noget tyder på at det ikke var helt ualmindeligt med disse mangler!
https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,171863.0.html

mvh
Mikkel

PS. Kommer endda også i tanke om en længere periode 1798–1806 hvor lejermålsregnskabet for Kronborg distrikt under Frederiksborg amt sejlede:
https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,189987.msg992925.html#msg992925

[Kristian Skak-Nielsen]

Hej Mikkel

Tak for tilbagemeldingen. Jeg må indrømme, at jeg ret hurtigt opgav at søge efter en optegnelse om lejermålet på Falster.

Som jeg forstår det, viser din liste de lejermål, som er anført i kirkebogen (som uægte børns dåb), og hvor der står MGL mangler lejermålet i amtsregnskabet.

Venlig hilsen
Kristian

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej Kristian

Ja, det er korrekt forstået

mvh
Mikkel

[Kristian Skak-Nielsen]

Ja, og så giver det jo ikke rigtigt mening, at dem, der ikke er soldater ikke indgår i amtsregnskabet... De må jo have været lokale.

[Mikkel Eide Eriksen]

Måske kunne nogle være skåninger?

Blandt de andre sognes attester fra Kronborg-uddraget er der en håndfuld, hvor fx. kvinden er taget over sundet for at føde, eller manden er flygtet efter deres samkvem. Det nævnes så ikke af Esbønderups præst, men han har måske ikke "gidet" at have besværet når de alligevel var skredet?

Jeg ved egentlig ikke hvad reglerne var i sådanne tilfælde.

mvh
Mikkel

[Kristian Skak-Nielsen]

Det kan jeg godt se kan være forklaringen.

mvh Kristian

[Mikkel Eide Eriksen]

Nu havde jeg fået en grille i hovedet af min nordsjællandske research, og huskede det som om dit indlæg omhandlede Helsingør. Det er jo Køge... Så har der vel været færre svenske, for dem har det jo været nemmere at rejse fra/til Amager eller Stevns.

Så det er måske snarere håndværkere på valsen?

Men under alle omstændigheder, hvis begge parter ikke længere bor i sognet, så kan det måske godt være at de bare har opgivet at gøre mere ved det? Ude af øje, ude af sind — i hvert fald indtil 10-månedersreglen blev indført.

mvh
Mikkel

[Kristian Skak-Nielsen]

Ja, det kan have været håndværkere på valsen, og som du skriver, så har er forklaringen nok, at de ikke længere boede i sognet.

Mvh Kristian