Mette Kirstine i Skive arrest 1833

Startet af tove agerskov madsen, 07 Aug 2023 - 20:04

Forrige emne - Næste emne

tove agerskov madsen

Hvordan finder jeg sagen i en protokol?
Mette Kirstine Nielsdatter var født 1808 i Åsted, Harre, Viborg.
Hendes datter, Kirsten Mogensdr blev født i Skive 1. Okt. 1833. Nr. 12
Moderen: Arrestanten Mette Marie osv.
Anmærkninger: Barnet blev født inden Moderens Arrest her i Byen.
Dåben ses i Åsted KB 5. jan.

Hvad var hendes forbrydelse? Jeg ved, at hun ikke havde styr på sin skudsmålsbog, efter barsel i 1830 og nu igen, men kom man i fængsel for det? Der må være en justitsprotokol, men jeg kan ikke finde den.
Venlig hilsen Tove

John Damm Sørensen

Her noget i Sallinglands Herredsfoged
Politi-, gæste- og ekstraretsprotokol for by og herreder

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=307911#307911,63155390

Hilsen
John

John Damm Sørensen

Jeg kom til at se, at retssagen drejede sig om Mette Kirstine Nissum, Maren Nielsdatter og Mogens Christensen og troede på den baggrund, at det var en forkert retssag. Men nu ser jeg ved dåben, at moderen hedder Mette Kirstine Nissum og barnefaderen må jo nok være den Mogens Christensen, der også står som anklaget.
Der er i begyndelsen af sagen henvist til en kendelse fra Landsoverretten i Viborg af 16. september 1833. Jeg kan umiddelbart kun finde voteringen, så der har nok ikke været en egentlig domsforhandling.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=534895#534895,90296760

Hilsen
John



tove agerskov madsen

Hej John jeg er virkelig taknemmelig for din store indsats. Den sag har spøgt i et par år. Jeg vil lægge godt mærke til, hvor kilderne stammer fra, jeg skal lære.
Ja, Mette Kirstine var født i Nissum i Åsted sogn, Viborg. Det giver mening med tilnavnet Nissum, men jeg har ikke set det andre steder, og det fulgte hende ikke da hun flyttede til Ikast.
Venlig hilsen Tove