Dødsårsag: Smitsom sygdom i årene 1825-1826

[Erik Nielsen]

Jeg har ved gennemgang af kirkebogen for Hundslund Sogn, Hads Herred, Aarhus Amt set adskillelige dødsfald med anmærkningen "Død af smitsom Sygdom" i årened 1825 og 1826.

Har der mon været et udbrud af en sygdom a'la vores nylig Covid-19 pandemi i de år ?

Vi skal jo 90 år senere inden vi ser den Spanske Syge

[Aase Madsen]

Med pandemien som blind passager Jernbanens rolle i spredningen af pandemier Af Maria Breddam Slæggerup.



I slutningen af 1823 blev København ramt af en koppeepidemi, som vedblev med at bringe nye smittede frem til marts 1825. Herefter var der tilsyneladende ingen smittede i København frem til november 1825. I mellemtiden var epidemien nået til Vendsyssel. Distriktskirurg og læge ved Hjørring Amts Sygehus, Peder Vilhelm Sünckenberg, skrev i oktober 1825 om epidemien, at den var bragt til Vendsyssel af en stykkusk,11) som var vendt hjem fra tjeneste i København. I Vendsyssel registrerede man smitten i juni 1824, og den blev på egnen til 1826. I november 1825 var København atter ramt af kopper. Denne gang var smitten tilsyneladende  kommet retur fra Vendsyssel med en soldat, der var vendt tilbage til København efter et ophold i det nordjyske.12) Det interessante er her, at smitten bevægede sig så langsomt fra landsdel til landsdel, at koppeepidemien nåede at dø ud i København, før smitten igen kom retur fra Vendsyssel.

[Erik Nielsen]

Tak for svaret. Det var jo nok ikke alle der var blevet vaccinerede mod kopper selv om der var mange børn der blev det i 1810 og fremefter.

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej

Jeg mener at have læst, at ko-koppe-indpodning ikke gav permanent beskyttelse, men jeg husker ikke hvor længe den så virkede.

mvh
Mikkel

[grethe jensen]

jeg foreslaar, at du ser om der er overlevede familiemedlemmer, der har haft naturlige kopper; under cop. vil der staa om vedkommende er vaccineret eller haft naturlige kopper; det kan maaske give dig en ide om kopper kan udelukkes som epedimi?
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17124064#164676,27660827
Mvh GJ

[Ole Westermann]

På dette tidspunkt blev uden tvivl de fleste vaccineret mod kopper, thi ellers kunne de ikke blive konfirmeret. Hvis man kunne dokumentere, at man havde haft en naturlig smitte med kokopper, behøvede man ikke at blive vaccineret.
Men der kan jo lige så vel være tale om en anden af de andre mange smitsomme sygdomme, som jævnligt florerede i sognene og eksempelvis kunne give anledning til blodige diarreer. De huserede ofte i flere måneder, før de igen ophørte. Og de kunne være betydeligt mere dødelige end Covidinfektionen.
Tuberkulosen var en smitsom sygdom, som tog livet af mange mennesker, men det var mest en såkaldt langsom dræber, hvor forløbet var af kronisk karakter, men indenfor en familie kunne den gøre alvorligt indhug.

mvh Ole

[Aase Madsen]

I følge det jeg sendte et "billede" af, skulle ALLE smitsomme sygdomme meldes til præsten, der sikkert havde pligt til at informere om disse, højere oppe i systemet.

"Smitsomme sygdomme" er et meget vidt begreb, der kan dække over mange forskellige sygdomme.
Alt fra influenza, maveinfektioner til kighoste, difteritis, som i 1825 sikkert var vanskeligt at diagnosticere korrekt.

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej igen

Ah ja, præsten har sikkert indberettet til distriktslægen, som igen har indberettet til sundhedskollegiet/sundhedsstyrelsen.

De er digitaliserede:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22661787

mvh
Mikkel

[Ole Westermann]

De smitsomme børnesygdomme som kighoste, difteritis, mæslinger sås næsten udelukkende hos børn og unge og involverede et stort antal i sognet og kunne have stor dødelighed i op til flere måneder i sognet. Og de var næppe vanskelige at diagnosticere.

mvh Ole

[Inge Hedal]

Jeg synes ikke, at det tyder på en af de traditionelle børnesygdomme, når man tager de afdødes alder i betragtning. Jeg har lavet følgende optælling:
Døde af smitsom syge i Hundslund sogn, Aarhus amt, 1825-1827
Kvinder. www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21618813#393611,74339005

1825:
Den 29. juli? Karen Pedersdatter. Gdmd. Ole Sørensens hustr. 49 år. (Kronholm)
(Hendes dødsdag og begravelsesdag stemmer ikke overens)
Den 28. aug. Karen Nielsdatter. Skom. Niels Laursens datter. 23 år. (Svinballe)
Den 5. sept. Mette Cath. Nielsdt. Ovennævntes datter. 13 år. (Svinballe)
Den 5. oktb. Maren Henningsdt. Ovennævntes hustru. 53 år. (Svinballe)
Den 2. decb. Ane Christensdattr.  Hmd. Chr. Rasmusens datter. 15 år. (Torup)

1826:
Den 22. febr. Maren Andersdtr. Hmd. And. Rasmusens datter. 13 år. (Kjersgd)
Den 6. septb. Pastor Skovgaards hustru. 37 år. (Hundslund)
Derefter er det slut.

Mænd. www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21618813#393605,74338832

1825:
Den 21. aug. Ole Sørensen. Gårdmand. 54 år. (Kronholm)
Den 29. aug. Johannes Nielsen. Skom. Niels Laursens søn. 15 år. (Svinballe)
Den 3. novb. Mads Pedersen. Inds. Peder Madsens søn. 1½ år. (Svinballe)
Den 27. dec. Christen Rasmusen. Husmand. 43 år. (Torup)

1826:
Den 24. feb. Jens Sørensen. Gmd. Søren Jensens søn. 15 år. (Svinballe)
Den 23. juli. Lars Jensen. Gmd. Jens Nielsens søn. 20 år. (Trustrup)
Den 13. sep. Frands Jacobsen. Gmd. Knud Jørgensens stedsøn. 21 år. (Hundslund)
Den 10. okt. Jens Nielsen. Hmd. Niels Jensens søn. 30 år. (Sondrup)

1827:
Den 13. jan. Søren Nielsen. Hmd. Niels Jensens søn. 26 år. (Sondrup)
Den 20. mar. Rasmus Sørensen. Afd. hmd. Søren Andersens søn. 6 år. (Sondrup)
Derefter er det slut.
I alt 17 personer - 7 kvinder og 10 mænd.

Alder:
1½-10 år – 2 personer
11-20 år – 6 personer
21-30 år – 4 personer
31-40 år – 1 person
41-49 år – 2 personer
50-54 år – 2 personer

Lokalitet:
Kronholm – 2 personer (mand og kone, der dør som de første)
Svinballe – 6 personer (heriblandt en mor med to døtre og en søn)
Torup – 2 personer (far og datter)
Kjersgd – 1 person
Hundslund – 2 personer (den ene er præstens kone)
Trustrup – 1 person
Sondrup – 3 personer (heriblandt to brødre)

Mvh Inge

Jeg har undersøgt de omliggende sogne uden at finde diagnosen, selv om især en af kirkebøgerne er meget omhyggelig med dødsårsagerne.

[Mikkel Eide Eriksen]

Så fandt jeg indberetningen fra Hundslund sogn 1825, vist underskrevet af Mikisch i Horsens (jf. den danske lægestand s. 74):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22661787#503455,88879216

I alt 39 sygdomstilfælde i 1825, de fleste med "den i Sognet grasserende Typhus-Feber".

mvh
Mikkel

[Mikkel Eide Eriksen]

Jeg kan ikke finde nogen tilsvarende detaljeret indberetning for 1826/27, men her er i hvert fald Mikisch's indberetninger i prosaform, måske kan der findes noget brugbar i de omliggende dokumenter:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22661787#507509,89009423 — 1826
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22661787#507510,89009858 — 1827

mvh
Mikkel

[Aase Madsen]

Hej Mikkel.

De arkivalier du har fundet, giver et godt overblik over de forskellige smitsomme sygdomme, der forekom i disse dele af landet.

Foruden tyfus var der også kolera og skarlagensfeber.

Oversigten med sygdommens opståen - behandling - varighed, giver også et godt billede af, hvordan et område bliver ramt, af en smitsom sygdom.


https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22661787#501029,88660111

Disse arkivalier blev så vidt jeg ved digitaliseret i forbindelse med Covid-19, fordi der var så mange ansøgninger om at se dem. 

[Erik Nielsen]

Jeg så Inge Hedal's optælling af personer døde af smitsom sygdom.

Der er en Lars jensen der døde som 20 årig og det er ham jeg har i min database.
Han er født i marts 1806 og vaccineret i november 1806, så det kan jo godt være en anden smitsom sygdom end kopper.

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej

Jeg ville egentlig have troet at det var tyfus, jf. Mikisch's mange indberettede sygdomstilfælde fra Horsens lægedistrikt 1825, men han nævner ikke sygdommen i 1826.

Det er i hvert fald ikke kopper, da "De naturlige Kopper yttrede sig aldeles ikke her i Districtet" (øverst opslag 262). 491 er blevet indpodet/vaccinateret. Ellers nævnes især tussis convulsiva (kighoste), scarlatina (skarlagensfeber), og kolera.

Sidstnævnte var særligt udbredt fra juli til oktober, så det vil jeg sige er den mest oplagte kandidat til Lars Jensens sygdom.

I det tilstødende Skanderborg lægedistrikt (opslag 259) nævnes især kighoste og tyfus, kopper slet ikke (udover vaccination af 200).

mvh
Mikkel

PS. Iøvrigt en varm sommer i 1826: Mikisch indberetter 22–25° Réaumur = 27,5 – 31,25° Celsius.