søger google i databaser?

Startet af Erik Brejl, 07 Jul 2023 - 18:02

Forrige emne - Næste emne

Erik Brejl

Før i tiden, og måske også nu, var det meget populært at gemme arkivalieuddrag i databaser, så man selv skulle søge efter resultatet, før man fik vist noget.
Så vidt jeg kan se, så søger Google ikke i databaser, kun i ren tekst.
Er der nogen der ved om det passer?
Erik Brejl
https://brejl.dk

Sebastian Bruun

Citat fra: Erik Brejl Dato 07 Jul 2023 - 18:02Før i tiden, og måske også nu, var det meget populært at gemme arkivalieuddrag i databaser, så man selv skulle søge efter resultatet, før man fik vist noget.
Så vidt jeg kan se, så søger Google ikke i databaser, kun i ren tekst.
Er der nogen der ved om det passer?
Søgning sker som regel ved at man udfylder en 'formular' med de søgekriterier der skal anvendes, og det omsætter sidens program så til et kald ind i databasen og omsætter det svar der kommer tilbage til en side, der vises.

Så Google kan principielt ikke søge direkte i en database, da de ikke kender kaldet og grænsesnittet til den enkelte database. Men de kan i nogle tilfælde 'autoudfylde' felterne i søgeformen, da de ofte af webudvikleren har fået 'sigende' feltnavne; f.eks. 'navn', 'gadenavn', 'mobil', 'by' o.lign.. 

Jeg lavede en gang et program, der ud fra et regneark med navne og adresser 'kaldte' www.krak.dk med de rette søgeparameter, udtrak telefonnummeret fra svaret og gemte det i regnearket.




Mikkel Eide Eriksen

Hej!

Sebastian: Bare så længe det ikke var til registersamkøring og/eller markedsføring? ;)

Erik: Sebastian har i udgangspunktet ret, man kan ikke automatisk få Google m.fl. til at indeksere alle ens databaseposter. Så kan man måske tilrettelægge sin hjemmeside/database således at alle opslag bliver nemt søgbare via url, og be' Google om at (gen-)indeksere. Det virker ikke altid, men det er nemmest. Næste skridt er .htaccess og den slags.

Uanset: Det kommer ikke til at gøre forskel. Fra hvorvidt en hjemmeside er indeksérbar eller ej, er der meget langt til om man kan søge den frem hos fx. Google. Algoritmerne er i fuld sving, så i min optik skal man ikke jage dem hvis ikke man bliver betalt for det.

Deres indeks bliver alligevel løbende opdateret. Gør istedet blot mundtligt opmærksom på de gode hjemmesider (herunder din egen), der hvor man finder svar. Måske får Google eller bing eller en tredje styr på deres egne maskiner engang i fremtiden, så vi kan søge igen — men jeg tvivler.

Så langt svar kort: nej.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Erik Brejl

Tak for jeres gode svar.
Min egen side er ren tekst, så den er fuldt indekseret på google,
men det efterlader da en opfordring til ikke at tilbyde sine gode sider som database men som tekst,
for man vil jo så kun finde svarene, hvis man kender siden og selv åbner den og søger på den.
Jeg tænker f.eks på
http://www.nogn.dk/
http://protokoller.dk/
http://www.wadschier.dk/
men det skal jeg selvfølgelig ikke bestemme, men man har vel lov at ønske?

 
Erik Brejl
https://brejl.dk

Sebastian Bruun

Citat fra: Erik Brejl Dato 08 Jul 2023 - 12:41men det efterlader da en opfordring til ikke at tilbyde sine gode sider som database men som tekst,
for man vil jo så kun finde svarene, hvis man kender siden og selv åbner den og søger på den.
 
Der er vi så ikke helt enige. Rene tekstside har også ulemper:

- siderne skal gendannes hver gang der sker en ændring i databasens indhold. Et godt eksempel er Winfamily.
- der kan blive urimeligt mange tekstsider.
- du kan alligevel ikke være sikker på at søgemaskinerne gennemlæser alle sider, så de finder ikke alt.
- man mister de avancerede søgninger, en velkonstrueret database giver mulighed for (datosøgning, brug af wildcard, sortering af resultater osv.)


Og bare rolig Mikkel: Søgningen og formålet med den var naturligvis 100 % legalt ;)


Erik Brejl

#5
Tak skal du have.
Jeg har i min naivitet gået og troet, at google indekserede alle mine sider, men er takket være denne tråd blevet klogere.
Jeg tror, at mange brugere i praksis regner med, at findes det på google, så findes det, ellers findes det ikke, og det er jo slet ikke sandheden.

For sjov skyld har jeg lavet nogle tjek i de tre største filer: Odense, Ålborg og Århus,
og det viser sig, at under halvdelen af alle skifter i de store filer er indekserede,
mens det ser ud til, at alle skifter i mindre skifter er indekserede.
Jeg ved så ikke, hvor grænsen går.
Det er jo ikke uvæsentligt at vide!
Det ville måske være en god ide at opdele de store skifter i flere filer, men så kan man jo ikke søge i hele filen på en gang.
Det vil igen sige, at vil man vide hvad der gemmer sig, skal man ind på selve siden og søge med ctrl+f.

Jeg fandt:

Odense med 5808 skifter
fandt ikke
"Anne Cecilie Dorch" lbnr.5799
men fandt
"Anne Sofie Kleophus lbnr2770"

Ålborg med 5010 skifter
fandt ikke
"Christian Gynther Schiellerup" lbnr.5009
men fandt
"Anne Danielsdatter Glasmeier"  lbnr.1569

Århus med 3906 skifter
fandt ikke
"Jørgen Mørch Secher" lbnr.3891
og fandt ikke
"Johan Christian Zimmermann" lbnr.1147
men fandt
"Didrik Hansen Kvant", lbnr.1135.

Derimod fandt google
"Christiane Nielsdatter Qvist" lbnr. 665 i Ebeltoft af 677 skifter




Erik Brejl
https://brejl.dk