Hej Patrick,
Ja, det er stort set sådan man gør. Slægtsforskning er enormt tidskrævende. Ikke specielt svært, men meget besværligt. På de mange tv-programmer som florerer på kanalerne i disse år, ser det ellers så let og hurtigt ud, hvilket helt sikkert får mange til at gå i gang, fulde af mod og store forventninger. Men realiteten er, at man skal være en tålmodig type, der kan hygge sig med møje, besvær, falske spor og blindgyder.
Brug folketællingerne som udgangspunkt, og søg så dødsfald i kirkebøgerne i det sogn hvor personen sidst er fundet levende. For mændenes vedkommende, kan du evt også støtte dig til lægdsrullerne. Det er grundmetoden. Og for mindre sognes vedkommende vel egentlig ikke fuldstændig uoverskueligt.
Hvis (nogle af) dine aner har været københavnere, kan du på Stadsarkivet søge i begravelsesprotokoller, som er lidt hurtigere at bladre igennem end kirkebøgerne, fordi de gaber over alle de københavnske sogne på én gang, og så står de ordnet i navneorden, årvis.
God fornøjelse med din nye hobby!
MVH
Anna