Nok 'metode' mere end aneefterlysning

Startet af Henrik Østerby, 24 Aug 2011 - 14:04

Forrige emne - Næste emne

Henrik Østerby


Hjælp udbedes venligst i form af forslag, der kan bestemme foedselsstedet for Jacob Pedersen Østrup (JPØ), se de kendte fakta nedenfor. 10 april dette aar bragte jeg det samme indlæg til torvs i aneefterlysningsgruppen. Uden at modtage saa meget som et svar.Det var nok min fejl, da det formentligt drejer sig om en overset metode til at udnytte kendsgerningerne til at bestemme, fra hvilket sogn, JPØ er foedt i. Kendgerningerne er bygget op kronologisk. Men JPØ har jeg identificeret som min tip-3 oldefar ved at gaa bag baglæns i min anerække.


Jacob Pedersen Østrup, blev gift første gang 1 april 1787, Garnisons sogn,Kbh., med Ingeborg Friderike Borup. Et vidne: fuldmaegtig Hans Jacobsen. Efternavnet Østrup blev ikke anvendt ved den lejlighed. Men ifølge FT 1787 bor han med sin hustru i Christianshavn Kvarter, Dronningensgade 209, hvor navnet Jacob Pedersen Østrup anvendes. Alder:36 aar.
I de foelgende 9 aar faar de tilsammem fem boern, tre gange  Anne Kirstine; en Peter; og en Inger Louise. Alle boern dør relativt tidligt efter, de blev foedt; dog lever Inger Louise i to aar. Ved alle daabshandlingerne er JPØ anfoert som 'Jacob Østrup'. En madam Maren Jacobsen og en anden Jacobsen optræder ved foerste barns daab. Jacob Pedersen Østrup's hustru doer 40 aar gammel i 1796.

Han blir gift anden gang 16 juni 1799 i Frederiks Tyske Kirke med Magdale Marie Lehmann, nu blot under navnet Jacob Østrup. De bor ifølge FT 1801 i Frimands kvarter, matr. 146. Han igen under navnet Jacob Østrup. Alder: 50 aar.

Min tip-tip oldefader, søn af JPØ, Peter Frederik Julius Østrup, fødes 12 august i 1801 og bliver døbt i Nicolaj Kirke. Opslag 140; 1796-1805.

JPØ  dør i 1812. 58 aar gammel. Bisættelsen finder sted i Helligaandskirken. Bopælen paa det tidspunkt er Vimmelskaftet.

Har forsøgt via Familysearch og ved hjælp af Krabsens stednavne database og navnet Jacob Pedersen samt fødsler omkring 1750-54 i en lang raekke relevante kirkeboeger at etablere et muligt oprindelsessted. Uden resultat. Der er dog  et par mulige Jacob Pedersen- emner. Men jeg har brug for mere konkrete indicier. Maaske et skifte? Maaske har jeg overset en anden mulighed.

Assistance vil blive modtaget med taknemmelighed.
De venligste hilsener
Henrik Østerby



Elizabeth Høilund Buffet

Hej Henrik

Hvis jeg var dig ville jeg starte med at se om jeg kunne finde ham i et af de sogne hvor der er et stednavn "Østrup" - og jeg ville begynde med dem der lå nærmest ved Kbh.
En anden mulighed er jo at han tog sit navn fra en gård med navnet - dem vil det tage længere at finde frem til

God jagt

Hilsen fra Elizabeth i Vermont (USA)

Østrup Albæk Støvring Randers  Bebyggelse. Ejerlav eller dele heraf.
Østrup Glud Bjerre Vejle  Bebyggelse. Ejerlav eller dele heraf.
Østrup Håstrup Sallinge Svendborg  Bebyggelse. Ejerlav eller dele heraf.
Østrup Kirkerup Sømme Roskilde  Bebyggelse. Ejerlav eller dele heraf.
Østrup Saltum Hvetbo Hjørring  Bebyggelse. Ejerlav eller dele heraf.
Østrup Skader Sønderhald Randers  Bebyggelse.
Østrup Undløse Merløse Holbæk  Bebyggelse. Ejerlav eller dele heraf.
Østrup Vognsild Gislum Aalborg  Bebyggelse. Ejerlav eller dele heraf.
Østrup Østrup Lunde Odense  Sogn Bebyggelse. Ejerlav eller dele heraf.

Henrik Østerby

Mange tak, Elizabeth, for dine gode raad.Jeg har, dog, brugt mange timer paa at finde relevante foedsler (Jabob Pedersen) i de sogne, som du naevner, og inden for en elastisk aarraekke (1748-1754). Og ganske vist er der dukket omkring 4-6 Jacob Pedersener op, som kunne vaere the missing link. Men hverken via afgangslister, konfirmationer mv har det vaeret muligt at fastslaa hvem, der kunne vaere min JPØ, der ca 37 aar senere dukker op i Koebenhavn. Saa mere praecist er mit spoergsmaal, om der i de fakta, jeg har anfoert, kunne ligge (arkiver vedr. skifte fx.) oplysninger om foedselsstedet.
Igen velkommer jeg nogle gode raad.

De venligste hilsener

Henrik

Jette Nielsen


Der er flere, der hedder Østrup i København i FT.1787 og 1801,
dem ville jeg foreslå at kigge nærmere på, hvis det ikke allerede er gjort,
f.ex er der denne, kunne det være familie?

København, København (Staden), Klædebo Kvarter, Ved Frue Kirke, No. 251, 1063, FT-1787, B5764
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Børge Riisbrigh 56  Ugift Hosbonde Proffessor ved Universitetet 
[...]
Anne Pedersdatter Østrop 36  Ugift Tienestefolk Huusholderske 
--------------------------------------------------------------------------------
Gift i Vor Frue 1787 opsl 51.
og ses i FT.1801, som Pedersdtr.

Mvh.
Jette Nielsen

Regelsen

Hej Henrik

Hvis du nu havde skrevet at Jacob var snedkersvend, & senere snedkermester
havde der nok været respons.

Stadsarkivet: Har du kigget i protokollen for ligkassen (nr. 31 = 1811-25), eller
Protokol 29 (Mestere - 1 side pr. navn), protokol nr. 33 (1773-86 (Svendene).
Venlig hilsen
regelsen

Henrik Østerby

Mange tak til baade Jette og Regelsen, for konstruktive forslag, der tager udgangspunkt i den 'kendte' tidsperiode. Specielt glaeder jeg mig til, naeste gang jeg er tilbage fra Bryssel i Danmark, at stifte naermere bekendtskab med ligkassen, som Regelsen foreslaar. Det var netop et saadant vink, jeg var ude efter. Og det kom, selvom mine oplysninger ikke var fuldkomne!

Tak til jer begge atter en gang.

De venligste hilsener

Henrik



Dorte Krabbe Munck

Hvis JPØ var snedkermester, må det være muligt at finde ham i borgerskabsprotokollerne på Stadsarkivet. Der skulle gerne stå hvor og hvornår han er født.

Mvh Dorte

Henrik Østerby

Tak for et godt raad, Dorte. Det vil jeg naturligvis ogsaa foelge op paa, naeste gang jeg er i DK. Det blir yderst spaendende at se, om der er resultat. Jeg har brugt mange timer paa at loese dette problem over de sidste par aar. Og det uden, at vaere top-klasse- (eller blot 'klasse'-) slaegtsforsker. Derfor vaerdsaettes raad som dine og andre 'kollegaer's ydermere.

De venligste hilsener

Henrik

Bjørn Marcher

I forlængelse af de andre "laugsindlæg": Hvis han er blevet oplært i erhvervet i København, bør du kunne finde indskrivning og beskrivelse af hans svendeprøve i laugsprotokoller. Det har jeg med held benyttet for bødkere og skomagere. De blev typisk indskrevet omkring konfirmationsalderen og havde omkring 5 års læretid. I så fald kan du komme lidt tilbage i tiden.

Jeg mener at der er mikrofilm med laugsprotokoller på Landsarkivet på Jagtvej.

Du kan måske være heldig i Oeders Efterretninger - det er i 1771 - der er to hits for Østrup i København, en kapellan og en super-cargo. Desværre uden fornavn, men hvis en af dem hedder Peder Østrup, er du på sporet. Tilgængelig via www.ddd.dda.dk og "andre databaser".

venlig hilsen Bjørn
Bjørn Marcher
2670 Greve
www.bearfields.dk
Medlem af DIS-Danmark

Henrik Østerby

Tusinde tak, Bjoern. Som gammel Oesterbroer glaeder jeg mig til at gense biblioteket, nu Landsarkivet, paa Jagtvej. Det blir spaendende, om det giver resultat. Supercargo Østrup: Jo, jeg har haft ham i kikkerten. Han faar en datter, foedt omk. 1757, og konfirmeret 6-10-1771 i vor Frelser Kirke. Supercargo Østrup staar anfoert som hendes fader. Jeg har ikke kunnet finde en Jacob konfirmeret inden for en relevant aarraekke i samme kirke. Maren Marie Østrup bliver gift 1st gang 30 juli 1773 med en Kammerraad Haxthausen, og anden gang i 1786-8 november- med en Niels Suneson, i Helligaands og Garnisons Kirker henholsdvist. Der var, saa vidt jeg kan se, ingen (relevante) vidner. Maren Marie Østrup doer allerede i 1787. Jeg tror i forbindelse med foedslen af hendes og Sunesons foerste og eneste barn. Der er stadig nogle mystiske spor. Bl.a. synes supercargo Østrup at blive naevnt i en norsk slaegtsforskning sammenhaeng. Men det, der undrer mig mest, skulle der vaere en sammenhaeng, er, at Maren Marie anvender navnet Østrup allerede ved konfirmationen, medens Jacop Pedersen foerst ved FT 1787, ca 36 aar gammel, synes an antage 'Østrup' som sit efternavn. Men der er maaske ingen u- eller logiske forklaringer paa davarende tidspunkt ang. hvornaar, man ( de enkelte individer i en soeskenflok) adopterede  oprindelsesstedet som  (et led i) efternavnet.

Igen mange tak, Bjoern.



De venligste hilsener
Henrik