Opslag i Lægdsrullerne for København

Startet af Jens Ole Jensen, 22 Aug 2011 - 20:39

Forrige emne - Næste emne

Jens Ole Jensen

Jeg vil gerne have hjælp til opslag i lægdsrullerne vedr. Peter Ludvig Nielsen.

30/9 1831 Født i Vor Frue sogn, Sokkelund herred, København
søn af Jens Matthias Nielsen og Louise Christiane Nielsen

FT 1850: elev ved Underofficersskolen i København
185?: Korporal i Rendsborg ved 5. Linie Infanteri Bataljon i Odense
1/11 1857-1859: Under uddannelse til Gymnastiklærer ved Det kongelige militære gymnastiske institut.
1858: Forfremmet til Sergent
1/11 1859: Gymnastiklærer ved 5. Linie Infanteri Bataljon i Odense
1860-1871: Boede i Odense/Peter Ludvig var Sergent og Gymnastiklærer
1864 må have været med i krigen
1892 død i Gelsted på fyn

Jens Ole Jensen, Aalborg

Hans Poulsen



Hej Jens Ole

"1864 må have været med i krigen".

På Landsarkivet i København - og muligvis på de andre landsarkiver (?) - kan man se ansøgningsskemaerne om tildeling af erindringsmedaljen for deltagelse i 1864-krigen.

Det er ulig nemmere at gennemgå dem end følge en person i lægdsrullen. Jeg fornmmer en vis tilbageholdenhed med hensyn til løfter om  at slå op i lægdsrullen, da det unægtelig tager tid at gå fra bog til bog.

For to-tre år siden blev lægdsrullerne flyttet fra Rigsarkivet til Landsarkivet på Nuuks Plads (= Jagtvej).

Det har den fordel, at man nu selv kan gå til hylderne og tage de lægdsruller, man har behov for, men da der ikke er borde i det lokale, hvor bøgerne står, skal man slæbe dem ned i læsesalen, så jeg er på nippet til at foretrække ordningen, som den var på Rigsarkivet.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Jens Ole Jensen

Kunne jeg få dig til at slå op i erindringsmedaljerne?

Jens Ole Jensen, Aalborg

Hans Poulsen



Hej Jens Ole

Det er svært at sige nej til et bysbarn, men jeg må desværre gøre det. Hver eneste uge er der slægtsforskere, der véd, at jeg bor centralt i forhold til Rigsarkivet, Det Kgl. Bibliotek, landsarkivet på Nuuk Plads etc., der beder mig om tjenester, og jeg bliver nødt til konsekvent at sige nej.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Aino Hertz

Hej Jens Ole.

Har lige selv fundet min tipoldefar i arkivet, så jeg vil godt forsøge at finde Peter Ludvig. Jeg er ikke så god til at fotografere dokumenter, men jeg skal nok forsøge ellers må jeg håndskrive.

Ser om jeg kan passe det ind i løbet af denne uge.

venlig hilsen Aino

Aino Hertz

Hej Jens Ole

Kom lige forbi Rigsarkivet og kan ikke finde Peter Ludvig Nielsen imellem ansøgningerne til erindringsmedaljen 1864.

Der er faktisk kun en, der har Ludvig som mellemnavn imellem navnekombinationen Peter og Nielsen og det er jo egentlig lidt mærkeligt.

venlig hilsen Aino

Jens Ole Jensen

Meget Stor tak for hjælp
Han var Sergent og Gymnastiklærer - måske har han syntes det var forkert at søge erindringsmedaljen?
Var det ikke mest menige der søgte?

Jens Ole Jensen, Aalborg

Aino Hertz

Hej Jens
Det var så lidt, jeg var som sagt lige i nærheden.

Nej det tror jeg nu ikke, men jeg mener, at det var afgrænset, hvem der kunne søge.

Du må ikke hænge mig op på detaljerne, måske kan du finde mere om det på nettet:
  http://www.milhist.dk/index.php :  prøv at se under soldaten, veteranerne, der står noget om, hvem der ikke var berettiget.

venlig hilsen Aino