Betyder det han skal for en dommer?

Startet af Helen Jepsen, 12 Apr 2023 - 17:11

Forrige emne - Næste emne

Helen Jepsen

Dette forhør
Galten-Houlbjerg Herredsfoged Politiprotokol, Galten mfl. herredsfoged 1791-1811, opslag 197 af 220
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=309695#309695,63447226
slutter:
...Actor begierede dette Forhør sluttet
og sig beskrevet meddelt. som blev bevilget. Arre-
stanten blev derefter igen indsat i Arresten, og
Deponenten aftraadte. Hvorefter Retten blev hævet.

Betyder det, at forhørsrækken er afsluttet?
Jeg kan ikke finde flere forhør, men han skal vel dømmes?
Hvor kan dommen evt. findes?
Jeg vil gerne se hvordan, det sluttet, hvis det er muligt!
Venlig hilsen
Helen Jepsen

Mikkel Eide Eriksen

Hej Helen

Jeg vil mene, at sagen kører videre når arrestanten forbliver i arrest og at actor beder om en udskrift af forhøret. At retten hæves er vist blot fordi den dags forretninger er afsluttede.

Der bør enten være flere senere forhør, eller actor vil begære dom/frafalde sagen. Hvis der ikke kan findes flere forhør, kan der måske findes noget i herredets journal + sager, som ser ud til at være bevaret (desværre ikke online). Evt. i stiftamtets journal.
https://www.sa.dk/daisy/arkivskabers_arkivserier?ngid=522405&ngnid=522407 Galten-Houlbjerg herreds arkivserier
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21609584#372595,71282531 Viborg stiftamt journal, 8. juli 1805 begynder her omkring

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Helen Jepsen

Hej Mikkel
Tak for svaret.
Jeg forstår ikke helt udtrykket:
"beskrevet meddelt. som blev bevilget"
Jeg synes ikke, jeg er stødt på det før,
så jeg blev usikker på, om det var noget jeg burde vide!
Der har ikke været ret mange afsagte domme i denne protokol,
så jeg har tænkt på, om dommen kan være afsagt i Viborg?
Venlig hilsen Helen

Mikkel Eide Eriksen

#3
Hej igen

Det dejlige kancellisprog :)

"Actor begierede [forhøret] beskrevet [og til sig] meddelt" = actor ønsker en udskrift af protokollen til sin sagsbehandling. At det "bevilges" betyder vist at han fik den uden omkostninger for ham selv, da der vist normalt krævedes en betaling at få en udskrift. Hvis arrestanten blev dømt, fik han nok regningen som en del af sagsomkostningerne.

Selve dette forhør lader til at være nogle opfølgende spørgsmål, de kaldes også nogen gange Qvæstioner, som actor og defensor kunne kræve (eller blot anmode om?) hvis de indledende forhør ikke fik belyst sagen ordentligt. De er gerne ret specifikke.

Jeg er selv i gang med en sag fra Københavns amt 1819, hvor de indledende forhør blev taget over et par dage, så en uge efter kommer der nogle Qvæstioner fra actor. Over de næste uger kommer actors & defensors indlæg (anklage-/forsvarsskrift). Derefter går der omtrent en måneds tid før dommen falder, da de venter på en betænkning fra sundhedskollegiet.

Med forbehold for fejl, da jeg også kun har min egen erfaring at støtte mig til :)

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Helen Jepsen

Tusind tak for at gøre mig klogere!
Der har foreløbig været 5 forhør om denne sag.
Jeg har været protokollen igennem til slut, men fandt ikke yderligere,
og jeg kan ikke finde en fortsættelse af protokollen.
Nu forsøger jeg mig med at lede i Viborg Tugthus Fange protokol i håb om, det kan
lede mig på sporet!
Venlig hilsen Helen

Mikkel Eide Eriksen

Velbekomme :)

Jeg kan se i Daisy's registratur at der sker en del ændringer i jurisdiktionen, som vel forklarer at protokollen slutter 1811 — men det er jo ikke lige omkring 1805:
CitatOprettet ved reskript af 4. decmber 1801. Ved reskript af 23. december 1808 annekteredes Frisholt Birk. Ved reskript af 5. september 1814 deltes Houlbjerg Herred, idet Aidt, Gullev, Haurum, Sahl, Sall, Thorsø og Vejerslev Sogne henlagdes under Lysgård-Hids Herredsfoged, mens Gerning, Granslev, Houlbjerg, Hvorslev, Skjød og Vellev Sogne forblev ved Galten Herred indtil de ved vakance 24. juli 1815 sammenlagdes med Middelsom-Sønderlyng Herredsfoged. Arkivalierne findes delvis i B 58 (Hasle m. fl. Herredsfoged).

Det er nok et meget godt bud at se om du kan finde ham indsat et sted, der vil formentlig stå noget om domsmyndighed og dato.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Helen Jepsen

Jeg prøvede at søge i Daisy og fandt dette,
men blev desværre skuffet, for det springer fra 1804-1809.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20415869#309697,63447385

Jeg hælder mest til, at han blev frifundet!
Han er omtalt forskellige steder, hvor en anden dom nævnes, men ikke denne,
men det er jo kun gætteri, og det gælder ikke i denne sammenhæng.
Venlig hilsen Helen

Mikkel Eide Eriksen

Hej igen

Ja, det er da lidt rodet!

Den protokol er autoriseret januar 1802, men er først taget i brug 1804 & samlede siden støv i 5 år. Den er, jf. registraturen jeg citerede, nok blevet bestilt da Galten-Houlbjerg herred blev sammenlagt 4. december 1801.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20415869#309697,63447376

På det tidspunkt var der mange ledige sider i protokollen fra 1791 (som er autoriseret til Galten-Houlbjerg-Vester Lisbjerg-Hasle herreder), så den er så blevet videreført af den nye jurisdiktion.

Så bliver Frisholm birk annekteret 1808, og måske pga. størrelsen bliver det nødvendigt at tage 1802-protokollen i brug sideløbende.

Der er et navneregister bagi 1791-protokollen, hvor den sidste indførsel med Axel Glarmester er fol. 153v, som er den du har i første indlæg:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20415867#309696,63447350

Der er nok ikke foretaget mere under Galten-Houlbjerg.

Går vi til det første forhør på fol. 145v, indledes der:
CitatAnno 1805 den 20de Feb. blev et Politie Forhør holdt i Over-
værelse af Testes Fridrich Flemming og [Toeger] Iversen i Anledning af en
fra Baltzer Olesen, og Jens Lasen i Trige til Amtet indløben Besværing
at der hos dem Natten imellem den 20 og 21de Decmb. f. A. er ved
Indbrud forøvet Tyverie i hvilken Promemoria med paategnet
Ordre fra Amtet om et Undersøgelses Forhørs Optagelse i den
Anledning blev taget ad acta og lyder saaledes [ikke indført]

Så det er amtet, der beder om at få foretaget denne serie af forhør. Axel Johansen Glarmester er blevet arresteret iflg. forhør af 2. marts (fol. 148r). Den 9. maj (fol. 151r) skrives at actor er en prokurator Westergaard, og at han har modtaget en skrivelse fra amtet 7. maj. I min erfaring blev actor indstillet af retten og approberet af amtet, hvilket ville fremgå af politiprotokollen hvis det var sket hér.

Så sagen kører altså et andet sted, og fordi nogle parter hørte under Galten-Houlbjerg, så har den anden ret bedt amtet om at få et samarbejde i gang. Jeg tror altid man skulle op forbi amtet i sådanne situationer.

Jeg ville normalt gå efter Galten-Houlbjergs politidokumenter for at se om nogle af amtets skrivelser findes vedlagte (de blev jo taget ad acta), men de er først bevaret fra 1811. Herredet har dog journal + sager + kopibog (jf. link i mit første indlæg), hvor sagen måske kan findes nævnt. De er desværre ikke online.

Og eftersom amtet tydeligvis har været inde over sagen nogle gange, ville jeg også gå dettes journal + sager igennem, især omkring de nævnte datoer. Journalen var online.

mvh
Mikkel

PS. Prokuratoren er nok Christen Westergaard (* 1750 Vigerslev, † 1807 Aarhus), som 17. april 1789 blev "Prokurator for alle Over- og Underretter i Aarhus Stift" (Danske Prokuratorer s. 346). Boede han mon i Aarhus i 1805?
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Helen Jepsen

Hej Mikkel
Tusind tak for alle oplysninger og din store hjælpsomhed.
I navneregisteret nævnes Folio 145 (det er den indledende sag) men så nævnes 48, 49, 51 og 53.
Det må vel være en anden protokol, der henvises til.
Jeg vil prøve om det kan være amtets bøger. Jeg har fokuseret på Viborg, men det kan måske også være Aarhus?
Jeg har ikke fundet Christen Westergaard i 1805.
Jeg prøvede at finde min korrespondance med Landsarkivet i 2002 for at se, om det kunne give noget.
Det gjorde det ikke. Desværre har jeg ikke de originale afskrifter - der lå på en gl. pc.
Venlig hilsen Helen

Mikkel Eide Eriksen

De har bare sprunget 1-tallene over i registret, så det er 148, 149 osv ;)

Jeg har siddet og bladret lidt i Viborg amts journal (opslag 427–454 / medio december til primo marts) og fandt en del lignende sager, men arrestanten havde hver gang et forkert navn. Om ikke andet viser eksemplet hvordan en journalindførsel kunne se ud:

Citat5200 (15. januar 1805)
Randers Amt sender en Skrivelse af Sagfører Thisted angaaende
nogle Personers afhørelse, i anledning af [en] Udsagn af en for
Tyverie arresteret i Randers Christen Pedersen. [henviser til 5207]

5207 (23. januar)
Sagfører Thisteds æskede Erkl. over arrestanten Christen Pedersen, indsendes
af Justitsraad [Vis...]

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21609584#372595,71282456

Det går også op for mig at nok lå Houlbjerg geografiske herred under Viborg amt, men Galten geografiske herred lå under Randers amt, så hvad hørte Galten-Houlbjerg juridiske herred under? Randers amts journal ser ikke ud til at være online...

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Mikkel Eide Eriksen

Vågnede med en tanke, at klagerne jo kommer fra Trige!

Trige sogn hørte under Hasle-Vester Lisbjerg-Framlev-Sabro herred, og der er en justitsprotokol hvor Axel Glarmester c. Procurator Westergaard nævnes i registret:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22804842#482673,61265875 (register, henv. til fol. 111)

Justitsprotokol fol. 111v (26. juni 1805): "Efter en af Actor Procurator Westergaard begiærte Extrarets Stævning af 23de Juni Maaned til Vidneføring over TyvsArrestanten Axel Johansen Glarmester"
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17051506#298220,61265654

Hvert opslag er dobbelt, så det blev for irriterende at bladre for meget omkring. Westergaard har vist også en urelateret sag kørende om mortification af noget pant for nogle selvejergårdmænd. Han beskrives flere steder som "Proc. W. i Aarhus", så han var nok bosat dér.

Justitsprokollen blev iflg. registraturen også benyttet som ekstraretsprotokol. Der er vist ikke bevaret en selvstændig politiprotokol for H-VL-F-S før 1811, men der er politi-, justits-, og ekstraretsdokumenter fra 1802/3 (ikke online).

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Helen Jepsen

Nu fandt jeg begge personer:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22804842#482673,61265875
Jeg har kun skimmet det, men det er vist en anden sag!

nederst venstre side:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17051506#298220,61265654

Jeg var lige ved at tro, det var fundet, for på min afskrift af det ,  jeg har fået læst
på Landsarkivet, har jeg som overskrift:

Afskrift af Politiprotokol, Hasle, Vester Lisbjerg, Framlev og Sabro Herreder 1805.
Arkivsignatur: B 50 B.14 – fol. 148, Landsarkivet for Nørrejylland.
Afskriften vedr. Axel Johansen

Det er vist en umulig opgave!
Venlig hilsen Helen


Mikkel Eide Eriksen

#12
B 50 B.14 er iflg. Daisy 1791-protokollen (se registratur og pakkenr):

https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_liste?ngid=522405&ngnid=522407&heid=3989355&henid=3989355&epid=3989355

Men jeg tror nu godt gåden kan løses ved at se på de forskellige herredsfogeders journaler/dokumenter/mm.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Helen Jepsen

Hej Mikkel
Jeg har bestilt det sidste du fandt til Rigsarkivet,
så håber jeg, der er gevinst!
Venlig hilsen Helen

Mikkel Eide Eriksen

Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Helen Jepsen

Tak, det er der vist også behov for!
Venlig hilsen Helen

Helen Jepsen

Hej Mikkel
Jeg har været på Rigsarkivet for at se den
bestilte protokol.
Desværre var der intet at hente.
I de dokumentet, jeg har, er der oplysninger fra to protokoller.
Det viste sig, at protokollen dækker over to områder, så det må være forklaring på det.
Se vedhæftede.
Jeg var igennem alt, så det hjalp ikke, vi krydsede fingre!Protokol.jpg
Venlig hilsen Helen